Kulturministeriets logo. Klik her for at komme tilbage til ministeriets hjemmeside

Bygningsbevaring

4. Fredede Bygninger

Foto: Kronborg fæstning og slot fortæller både om renæssancearkitektur og -håndværk, om kongens magt og om Sundtolden. Kronborg er udpeget som verdensarv og er en af de danske bygninger, der er mest kendt ude i verden. Kronborg i Helsingør blev opført 1426, udvidet i 1577 og frem og fredet 1918 / Foto Ole Akhøj, 2004
Kronborg fæstning og slot fortæller både om renæssancearkitektur og -håndværk, om kongens magt og om Sundtolden. Kronborg er udpeget som verdensarv og er en af de danske bygninger, der er mest kendt ude i verden. Kronborg i Helsingør blev opført 1426, udvidet i 1577 og frem og fredet 1918 / Foto Ole Akhøj, 2004

4.1. Status

Lov om bygningsfredning fra 1918 er den første lov, der direkte regulerer ejendomsforhold ud fra et synspunkt om at bevare bygningskultur. Efter loven kunne der fredes bygninger eller bygningsdele med kunstnerisk eller historisk værdi, og som tillige som regel var over 100 år gamle. 1918-loven sondrer mellem to fredningsklasser, klasse A og klasse B. Klasse A var bygninger, hvis kunstneriske eller historiske værdi var så fremragende, at deres nedrivning, forvanskning eller vanrøgt ville medføre en mindskning af nationens kulturskatte. Klasse B var bygninger, hvis kunstneriske eller historiske værdi var mindre fremragende, men hvis bevaring dog var af væsentlig betydning. På bygninger fredet i klasse A måtte der ikke – ud over almindelig vedligeholdelse – igangsættes arbejder, medmindre Bygningssynet var enigt deri. For bygninger fredet i klasse B derimod var der alene en underretningspligt med hensyn til iværksættelse og gennemførelse af byggearbejder.

Loven blev revideret i 1966. Den væsentligste ændring var, at der skete en udvidelse af kriterierne for fredning, så der kunne fredes bygninger eller bygningsdele, hvis bevaring på grund af deres særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier var af væsentlig betydning. Endvidere blev fredningsbestemmelserne udvidet ved, at der for bygninger fredet i klasse A blev krævet godkendelse af samtlige arbejder ud over løbende vedligeholdelse. For bygninger fredet i klasse B blev beskyttelsen udvidet, således at der blev ydet samme beskyttelse som for klasse A-fredede bygninger, for så vidt angik den B-fredede bygnings facader mod gade, vej eller plads i bymæssig bebyggelse.

Ved en revision af loven i 1979 blev formålsbestemmelsen på ny justeret, således at loven fik tilføjet et formål om miljømæssig værdi, herunder at bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, kunne fredes. Der blev endvidere givet mulighed for fredning af en bygnings umiddelbare omgivelser. Med loven indførtes automatisk fredning af bygninger fra før 1536, og sondringen mellem A- og B- fredninger blev ophævet. Siden lovens ikrafttræden 1. januar 1980 har der derfor kun har været én fredningsklasse, svarende til den tidligere klasse A.

Aldersgrænsen på 100 år blev med 1997-loven nedsat til 50 år, og der blev mulighed for at frede bygninger uanset deres alder, når det begrundes i bygningens fremragende værdi eller andre særlige omstændigheder.

Der er for tiden 3.600 fredede bygningsanlæg i Danmark. Tallet omfatter ca. 9.000 bygninger, da en fredet ejendom kan indeholde adskillige enkeltbygninger og bygningsdele (forhus, sidehus, baghus, udhus osv.).

Bygningsfredning har fundet sted i næsten et århundrede på et retsgrundlag, der har udviklet sig og på baggrund af forskellige tiders skiftende opfattelser af, hvad der er fredningsværdigt. Hertil kommer, at konsekvensen af lovændringen i 1979 var, at en række B-fredninger blev ændret til A-fredninger. Det indebærer, at B-fredede bygninger, hvor der frem til 1. januar 1980 alene krævedes tilladelse til bygningsarbejder på facaden, fuldt lovligt kan være ombygget adskillige gange indvendigt eller på bagsiden af husene i perioden indtil 1. januar 1980. I dag er der derfor meget store forskelle i kvaliteten af de fredede bygninger. De fleste af de fredede bygninger er fortsat fredningsværdige, men der er en mindre del, der ikke lever op til de nuværende krav til en fredet bygning.

Foto: Domhuset, Slutterigade 1, København, opført i 1805-15, blev i 1918 fredet blandt de første bygninger i klasse A. Bygningen er et fremtrædende eksempel på klassicistisk arkitektur og tegnet af den danske klassicismes førende arkitekt C.F. Hansen. / Foto Ole Akhøj, 2008
Domhuset, Slutterigade 1, København, opført i 1805-15, blev i 1918 fredet blandt de første bygninger i klasse A. Bygningen er et fremtrædende eksempel på klassicistisk arkitektur og tegnet af den danske klassicismes førende arkitekt C.F. Hansen. / Foto Ole Akhøj, 2008

Foto: Vikingeskibshallen, Roskilde blev opført 1966-68 af arkitekt Erik Christian Sørensen. Bygningen og dens nære omgivelser blev fredet i 1998. Fredningsteksten lyder "I Vikingeskibshallen, der i arkitekturhistorien henføres til den senmodernisme, der har sine forbilleder i samtidens internationale arkitekturstrømninger, forenes konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur og det arkitektursyn, der går under betegnelsen brutalisme". Hallen fremstår i det ydre som en klar og præcis konstruktion, der ved sin udprægede horisontalitet understreger omgivelsernes – strandengen og vigens – fladhed. / Foto Ole Akhøj, 2008

Vikingeskibshallen, Roskilde blev opført 1966-68 af arkitekt Erik Christian Sørensen. Bygningen og dens nære omgivelser blev fredet i 1998. Fredningsteksten lyder "I Vikingeskibshallen, der i arkitekturhistorien henføres til den senmodernisme, der har sine forbilleder i samtidens internationale arkitekturstrømninger, forenes konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur og det arkitektursyn, der går under betegnelsen brutalisme". Hallen fremstår i det ydre som en klar og præcis konstruktion, der ved sin udprægede horisontalitet understreger omgivelsernes – strandengen og vigens – fladhed. / Foto Ole Akhøj, 2008



Med hensyn til hvordan fredningssager iværksættes og rejses, gælder, at alle ved at kontakte Kulturarvsstyrelsen kan fremkomme med fredningsforslag. Det er imidlertid styrelsen, som tager stilling til, om forslagene skal fremmes og dermed forelægges for Det Særlige Bygningssyn eller ej. Dog følger det af loven, at ministeren kan give en landsdækkende forening på det bygningskulturelle område ret til at få forelagt fredningsforslag for Det Særlige Bygningssyn. For tiden er denne såkaldte indstillingsret givet til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Især de tidligere B-fredede bygninger er i flere tilfælde karakteriseret ved så mange ændringer i det indre, at krav om tilbageføring og reetablering af fredningsværdier er umulig eller vanskelig at gennemføre og vil grænse til fri rekonstruktion. Det er svært for ejere af denne type bygninger at forstå de strenge krav til rumindretning, materialevalg og udførelse, som stilles til fredede bygninger, og det er vanskeligt for myndigheden at godtgøre kravenes bygningskulturelle berettigelse.

"I dag er der derfor meget store forskelle i kvaliteten af de fredede bygninger. De fleste af de fredede bygninger er fortsat fredningsværdige, men der er en mindre del, der ikke lever op til de nuværende krav til en fredet bygning."

Selve fredningsgrundlaget, beskrivelsen og vurderingen af den bygning, der ønskes fredet, har undergået en forandring i de forløbne år. Denne udvikling afspejles tydeligt i de begrundelser, der er givet for fredningerne. Fredningsbeslutningerne indeholdt i ældre tid ikke begrundelser for, hvorfor ejendommen blev fredet, eller præciserede de væsentligste fredningsværdier, ligesom det var uklart, hvor mange bygninger der præcist var omfattet af fredningen.

Den uensartede eller undertiden manglende fredningsbeskrivelse betyder, at det ikke altid er klart for ejeren, hvad det egentlig er, fredningen skal beskytte, og at Kulturarvsstyrelsens behandling af bygningsændringer bliver ganske ressourcekrævende, da sagsbehandlingen ofte må indledes med en fortolkning og fastlæggelse af bygningens bærende fredningsværdier.

Der eksisterer ikke et samlet overblik over tilstanden af de fredede bygninger. Kulturarvsstyrelsens kendskab til tilstanden af de fredede bygninger er begrænset til de fredede bygninger, hvor ejerne har ansøgt om tilladelse til udførelse af bygningsændringer, eller konkrete byggesager, som styrelsen er blevet opmærksom på.

Enkelte fredede bygninger, hvor ejerne aldrig har ændret på bygningen eller aldrig har søgt om bygningsændringer, er derfor ikke kendt af Kulturarvsstyrelsen. Det betyder, at der ikke er kendskab til eller mulighed for at forebygge eller forhindre forkert eller manglende vedligehold. Manglende viden om fredede bygningers tilstand gør det endvidere vanskeligt at skride ind, hvor der foreligger ulovlige forhold. Det manglende kendskab til de fredede bygninger betyder også, at det ikke umiddelbart er muligt at iværksætte målrettede og strategiske tiltag på det bygningskulturelle område og understøtte sådanne tiltag med prioritering af økonomiske tilskud.

Det har ikke på noget tidspunkt været prioriteret at gennemføre en løbende besigtigelse eller en samlet kortlægning af, hvilken tilstand de fredede bygninger har, og om der er behov for på kortere eller længere sigt at gennemføre bestemte bygningsarbejder for at fastholde fredningsværdierne. På grundlag af tilsvarende overvejelser blev der dog i 2001 igangsat en gennemgang af de fredede bygninger i Rønne. Gennemgangen blev udført som et pilotprojekt, der skulle danne mønster for en fredningsgennemgang over hele landet. Projektet havde til formål at afdække, hvorvidt der i et afgrænset geografisk område var behov for justering i antallet og omfanget af de eksisterende fredninger. Projektet resulterede i en kort beskrivelse af hver enkelt bygning, herunder en beskrivelse af autenticiteten, en fotografisk dokumentation udvendigt såvel som indvendigt samt en tilstandsvurdering. Gennemgangen, som omfattede i alt 29 fredede bygninger, medførte efterfølgende, at seks ejendomme blev indstillet til fredningsudvidelse, ni ejendomme til fredningsophævelse og to ejendomme til en delvis fredningsophævelse.

4.2. Udvalgets overvejelser & vurdering

LOVENS GENSTAND

Lovens værkbegreb

Bygningsfredningsloven omhandler bygninger. Bygninger af arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi eller miljømæssig værdi.

Vedrørende det arkitektoniske værdibegreb var og er udgangspunktet det klassiske værkbegreb. I den klassiske forståelse af et værk er fredningens genstand et statisk, klart afgrænset værk. Det klassiske værks kvaliteter og autoritet beror på, at intet herefter kan føjes til eller trækkes fra, uden at værkets kunstneriske værdi antastes. Sådan har det traditionelt også forholdt sig i forståelsen af arkitektoniske værker. I den klassiske forståelse af et værk er det således ikke tanken, at værket skal undergå forandringer. Der er imidlertid i de seneste årtier sket en betydelig udvikling i arkitekturen og i forståelsen af denne.

En ændring i værkopfattelsen er en dynamisk forståelse af det arkitektoniske værk. Som illustration af den dynamiske værkforståelse kan peges på, at der især i de seneste årtier er arbejdet med arkitektonisk fleksible huse, hvor eksempelvis ruminddelingen er tænkt at kunne ændres i takt med ændrede behov i f.eks. en familie eller en virksomheds organisation.

Den gældende bygningsfredningslov er formuleret med henblik på det omtalte klassiske værkbegreb. Efter udvalgets opfattelse bør det sikres, at lovens anvendelsesområde afspejler de forskellige værkbegreber, der arbejdes med inden for arkitekturen, dvs. den klassiske forståelse, hvor fredningsværdierne kan fastlægges forholdsvis entydigt, og den dynamiske forståelse, der giver nye udfordringer ved beskrivelsen af de bærende fredningsværdier og til forvaltningen af disse.

Fredningsgennemgang og vejledende handlingsplaner

Det manglende kendskab til de fredede bygningers tilstand og fredningsværdier er problematisk. Udvalget anbefaler, at der så hurtigt som muligt gennemføres en gennemgang af de fredede bygninger i Danmark. En sådan gennemgang bør tilrettelægges, så følgende to lige vigtige hensyn varetages: dels over en periode at besigtige alle fredede bygninger med henblik på at beskrive bygningernes bærende fredningsværdier, dels at kortlægge, hvilke bygningsarbejder der er nødvendige for at fastholde eller reetablere de bærende fredningsværdier i form af en vejledende handlingsplan for den enkelte bygning.

En konsekvens af en fredningsgennemgang vil være, at der blandt de eksisterende fredede bygninger findes bygninger, som ikke længere har tilstrækkelige fredningsværdier, eller hvor det ikke inden for rimelighedernes grænse vil være muligt at reetablere disse. Konsekvensen heraf er, at der sker en affredning af bygningerne, som herefter indgår i den almindelige bygningsmasse. Derved fjernes de særlige rettigheder, forpligtelser og krav, som stilles for fredede bygninger i forbindelse med gennemførelse af bygningsændringer. En anden konsekvens af en fredningsgennemgang kan være, at der viser sig at være behov for at præcisere fredningerne.

Med den nuværende praksis nyfredes omkring 10 ejendomme årligt, og der sker knap 5 fredningsudvidelser, mens der affredes omkring 5 årligt. Der udpeges årligt i gennemsnit 4 bevaringsværdige ejendomme fra statslig side.

Endelig kan en gennemgang af de fredede bygninger afdække forhold, som er uheldige eller ligefrem ulovlige, på bygninger, der fortsat skal forblive fredede. Dette vil udløse ekstra tiltag fra myndighedens side i form af påbud, krav om genopretning og lignende.

En række af de affredede bygninger bør kunne udpeges som bevaringsværdige og overgå til en af de højere kategorier af bevaringsværdige bygninger. Fredede bygningers overgang til bevaringsværdige bygninger betyder, at administrationen af bygningerne og opgaverne i den forbindelse overgår fra staten til kommunerne.

Udvalget har diskuteret, om en fredningsgennemgang bør kombineres med individuelle vejledende handlingsplaner. I overvejelserne er det indgået, at det i en vejledende handlingsplan kan fastlægges, hvilke arbejder der i en periode på f.eks. 5–10 år bør udføres på bygningen for at fastholde fredningsværdierne eller for at reetablere disse.

Formålet med handlingsplaner er, at de fredede bygninger bliver bragt i en god vedligeholdelsesmæssig tilstand, og at sikre værdierne. En handlingsplan kan anvendes til at støtte ejerne i prioriteringen af den løbende vedligeholdelsestilstand, og de offentlige midler til bygningsbevaring kan målrettes. En vejledende handlingsplan bør indeholde en kort beskrivelse af de udvendige og indvendige bygningsdele og en vurdering af deres tilstand og løbende vedligeholdelsesbehov, istandsættelsesarbejder, en kort beskrivelse af eventuelle nødvendige genopretningsarbejder samt eventuelt et skønsmæssigt ansat prisoverslag. Endelig bør arbejderne opstilles i en trangfølge efter deres vigtighed, således at det tilstræbes, at grundlæggende og påtrængende arbejder er udført ved udløbet af handlingsplanens tidsperiode. Individuelle vejledende handlingsplaner kan indgå i den samlede nationale indsats vedrørende fredede bygninger, idet de kan anvendes ved prioritering og fokusering af den statslige indsats. De kan f.eks. danne grundlag for forskning, videreudvikling og målretning af indsatsen over for enkelte bygningselementer eller større, samlede indsatser for en bestemt bygningstype.

Foto: L. Hjorts Terracottafabrik, Krystalvej 5, i Rønne består af mange forskellige produktionsbygninger. Bygningerne, gårdsplads, hegnsmur, have og lysthus blev fredet i 1984. I dag er der et aktivt museum for lervareproduktion på stedet. Fredningsbegrundelsen lyder: "Umiddelbart adskiller L. Hjorts Terracottafarbik sig ikke fra den øvrige traditionelle købstadsbebyggelse i det centrale Rønne. Men alligevel signalerer detaljer som brænderiets skorstene, at der er tale om et lille fabriksanlæg. Her findes ejerens bolig, værksteder med brænderi og lerslemmeri samt butikken, hvorfra produktionen blev solgt." / Foto Niels-Holger Larsen, 2002
L. Hjorts Terracottafabrik, Krystalvej 5, i Rønne består af mange forskellige produktionsbygninger. Bygningerne, gårdsplads, hegnsmur, have og lysthus blev fredet i 1984. I dag er der et aktivt museum for lervareproduktion på stedet. Fredningsbegrundelsen lyder: "Umiddelbart adskiller L. Hjorts Terracottafarbik sig ikke fra den øvrige traditionelle købstadsbebyggelse i det centrale Rønne. Men alligevel signalerer detaljer som brænderiets skorstene, at der er tale om et lille fabriksanlæg. Her findes ejerens bolig, værksteder med brænderi og lerslemmeri samt butikken, hvorfra produktionen blev solgt." / Foto Niels-Holger Larsen, 2002

Et flertal i udvalget mener, at handlingsplaner bør indgå som en integreret del af en fredningsgennemgang, men de er i udgangspunktet vejledende for ejerne af de fredede bygninger. Det kan imidlertid aftales, at handlingsplanen gøres helt eller delvist bindende, i det omfang den danner grundlag for konkrete arbejder på bygningen, der opnår økonomisk støtte.

En fredningsbeskrivelse med tilhørende handlingsplaner vil endvidere være til gavn for myndighedsudøvelsen, idet informationen f.eks. kan anvendes til målretning og gennemførelse af særlige initiativer for bygningskulturen. Gennemførelse af en fredningsgennemgang m.v. vil også betyde, at der kan ske en bedre udnyttelse af de økonomiske ressourcer, som er til rådighed.

Endelig er handlingsplanen også et grundlag, som kan indgå i sagsbehandlingen af om- og tilbygninger samt ved ansøgninger om økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Handlingsplanernes anbefalinger og angivelse af trangfølge af bygningsarbejder vil som udgangspunkt danne grundlag for at modtage økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsen. Det vil være nødvendigt at opdatere handlingsplanerne med passende mellemrum.

Det er et flertal i udvalgets opfattelse, at handlingsplaner bør udarbejdes til alle fredede bygninger. For statsligt, regionalt samt kommunalt ejede bygninger udarbejdes allerede i dag i forskelligt regi plejeplaner. Udvalget anbefaler, at fremtidige plejeplaner udarbejdes således, at de svarer til handlingsplanerne.

Rent praktisk vil udarbejdelse af handlingsplaner være ”rullende”, idet der vil medgå nogen tid med i tilknytning til fredningsgennemgangen af få udarbejdet de første handlingsplaner for de fredede bygninger. Det betyder, at handlingsplanerne løbende vil blive gennemført og skal erstattes af nye. Udarbejdelse af handlingsplaner bliver herved en del af de opgaver, som skal løftes af Kulturarvsstyrelsen, og det kan derfor overvejes, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde handlingsplanerne i blokke, som f.eks. er regionsopdelt.

Foto: Nytorv 11-13, Snarens kvarter, København. Fredet i 1945, men i 2005 besluttede Kulturarvsstyrelsen at ophæve fredningen af husene, der er opført 1797-98 af C.F. Hollander. Fredningsophævelsen skyldtes, at omfattende ændringer af såvel eksteriører som interører havde medført, at bygningernes historiske islæt og autenticitet var så svækket, at de bærende fredningsværdier ikke længere var til stede. Samtidig udpegede Kulturarvsstyrelsen dog bygningerne som bevaringsværdige, på grund af bygningernes klassicistiske udtryk og centrale placering som en del af facaderækken på Nytorv og vis-a-vis det fredede, og for kulturarven meget væsentlige, domhus af C.F. Hansen fra 1805-15. / Foto Kulturarvstyrelsen, 2005
Nytorv 11-13, Snarens kvarter, København. Fredet i 1945, men i 2005 besluttede Kulturarvsstyrelsen at ophæve fredningen af husene, der er opført 1797-98 af C.F. Hollander. Fredningsophævelsen skyldtes, at omfattende ændringer af såvel eksteriører som interører havde medført, at bygningernes historiske islæt og autenticitet var så svækket, at de bærende fredningsværdier ikke længere var til stede. Samtidig udpegede Kulturarvsstyrelsen dog bygningerne som bevaringsværdige, på grund af bygningernes klassicistiske udtryk og centrale placering som en del af facaderækken på Nytorv og vis-a-vis det fredede, og for kulturarven meget væsentlige, domhus af C.F. Hansen fra 1805-15. / Foto Kulturarvstyrelsen, 2005

Udvalget lægger stor vægt på handlingsplaner, da planerne er et særdeles velegnet instrument til at sikre dialog mellem styrelsen og ejerne og til at sikre, at ejerne modtager restaureringsfaglig rådgivning. Herudover bidrager handlingsplaner til at sikre, at myndigheden har et opdateret overblik over de fredede bygningers tilstand og dermed kan tage stilling til, om der skal iværksættes strategiske tiltag.

Udvalget har drøftet, om handlingsplaner skal være et tilbud til ejeren af fredede bygninger, eller om udarbejdelse af handlingsplaner skal være obligatorisk for den enkelte ejer.

Et flertal i udvalget finder, at det i forbindelse med fredningsgennemgangen bør være obligatorisk at udarbejde handlingsplaner, men at disse er vejledende for ejerne. Et mindretal, BYFO, mener, at det bør overlades til de enkelte ejere af de fredede bygninger at tage stilling til, om de ønsker en handlingsplan udarbejdet eller ej.

Da der med handlingsplaner er tale om et nyt instrument, anbefaler udvalget, at den konkrete udvikling, tilrettelæggelse og udformning af handlingsplaner finder sted ved gennemførelse af et eller flere pilotprojekter. Pilotprojekter bør være forankrede i Kulturarvsstyrelsen og bør efterfølgende evalueres med inddragelse af de forskellige interessenter. Et mindretal, BYFO, anfører, at handlingsplaner forudsætter ekstra tilførsel af bevillinger.

Foto: Domhuset, Nytorv 25, København, opført 1805-1815, fredet 1918. Domhusets magtfulde facade mod Nytorv er opbygget fuldkommen symmetrisk med klassiske bygningselementer. Bygningen fungerede som domhus og rådhus indtil 1905, hvor det nye rådhus på Rådhuspladsen stod færdigt. Domhuset fungerer stadig som retsbygning for Københavns Byret. / Foto Ole Akhøj 2008.
Domhuset, Nytorv 25, København, opført 1805-1815, fredet 1918. Domhusets magtfulde facade mod Nytorv er opbygget fuldkommen symmetrisk med klassiske bygningselementer. Bygningen fungerede som domhus og rådhus indtil 1905, hvor det nye rådhus på Rådhuspladsen stod færdigt. Domhuset fungerer stadig som retsbygning for Københavns Byret. / Foto Ole Akhøj 2008.

FREDNINGSGRUNDLAGET

Fredningsbeskrivelser

Tidligere fredningsbeskrivelser er meget ordknappe, og der mangler som hovedregel en fredningsbegrundelse og en fredningsbeskrivelse. Nutidens fredningsbeskrivelser derimod indeholder en udpegning af adresse, matrikel, ejer, henvisninger til FBB, en situationsplan, bygningsbeskrivelse både ude og inde, overordnet om vedligeholdelsestilstanden samt en fredningsbegrundelse med oplysninger om de bærende fredningsværdier.

Det er ikke kun i Danmark, at der er sket en udvikling i fredningsbeskrivelserne. I hvert fald Sverige, Norge, England og Holland udarbejder i dag udførlige beskrivelser i forbindelse med fredningsbeslutningen.

Ikke mindst hensynet til ejerne medfører et stigende behov for, at beskrivelserne redegør for, hvilke bærende fredningsværdier der ligger til grund for fredningen, og hvilke delelementer der må betragtes som umistelige i forhold til helheden. En præcisering af disse elementer vil også være en stor støtte i administrationen af bygningsændringer i forhold til fredningshensynene, idet det vil betyde, at der ikke ved hver enkelt ansøgning om tilladelser til byggearbejder skal anvendes ressourcer på at kortlægge, hvilke bærende fredningsværdier bygningen indeholder. Hertil kommer, at en grundig og specielt tilpasset fredningsbeskrivelse kan bidrage positivt til formidlingen og den generelle opbakning til fredningen, særligt over for ejerne af de fredede bygninger, som dermed bibringes en bedre forståelse af baggrunden for fredningen, de bærende fredningsværdier og bevægerummet for bygningsændringer.

Graduerede fredninger

Udvalget har overvejet, hvorvidt en fredningsmodel, som indeholder graduerede fredninger eller differentierede fredninger, hvorved forstås forskellige fredningskategorier, som har forskellig fredningsomfang m.v., er hensigtsmæssig. Idet der særlig er lagt vægt på værdien af en fredningsgennemgang, individuelle vejledende handlingsplaner og ikke mindst omhyggeligt og præcist affattede fredningsbeskrivelser, finder udvalget ikke, at det kan anbefales at indføre en model med graduerede eller differentierede fredninger.

I forbindelse med udvalgets drøftelser er det bl.a. blevet fremført, at fredningsbeskrivelser er et godt instrument, men at der derudover er behov for at kunne graduere fredningerne, da alle bygninger efter det nuværende fredningssystem i princippet er lige umistelige. Det er blevet anført, at et gradueret fredningssystem på en hurtig og pædagogisk måde kan formidle den enkelte fredede bygnings værdi til omgivelserne samt kan åbne op for at frede bygninger, som efter de nuværende regler ikke lever op til kriterierne for en fredning, og at en handlingsplan for en sådan bygning med tiden kan løfte den op i en højere kategori. Endelig bemærkedes, at en fredningsgraduering kan medvirke til at begrænse antallet af affredninger, idet en bygning kan klassificeres i en lavere kategori.

Et flertal i udvalget finder imidlertid, at fredningsbeskrivelser – og den deri indbyggede beskrivelse af fredningsværdierne – tilgodeser de formål, som graduerede eller differentierede fredninger ville varetage. Udvalget anbefaler, at en fredningsbeskrivelse indeholder de nedenfor nævnte punkter:

Et mindretal, BYFO, finder, at fredningsbeskrivelser er et godt instrument, men finder, at der derudover er behov for at kunne graduere fredningerne.

Adgangen til at foretage bygningsmæssige ændringer

Der er for fredede bygninger dispensation for en række af de krav, der normalt stilles til bygninger gennem bygningsreglementet. Fritagelsen for iagttagelse af bygningsreglementet er begrundet i det overordnede samfundsmæssige sigte med bygningsbevaringen.

Der sker imidlertid hvert år mange bygningsmæssige ændringer i de fredede bygninger. De bygningsmæssige ændringer er som hovedregel begrundet i funktionsskift i bygningen. Når der skal tages stilling til ansøgninger om gennemførelse af bygningsmæssige ændringer, kan der overordnet sondres mellem tre bevaringsstrategier: 1) En restaurering af bygningen med udgangspunkt i en bestemt epoke i dens historie, 2) restaurering med sigte på at bevare flere eller samtlige lag af bygningens historiske udvikling eller 3) en udviklingsorienteret bevaringsindsats, hvor den fredede bygning tilføres ny arkitektur. I dag anvendes alle tilgange, hvilket også svarer til praksis i de øvrige europæiske lande, og det beror på en konkret vurdering, om den ene eller den anden strategi skal vælges.

Der er løbende dialog mellem ejere og Kulturarvsstyrelsen om styrelsens praksis i forhold til at give tilladelse til bygningsmæssige ændringer. Ejerne af en fredet bygning kan have vanskeligt ved at forstå, at der ikke kan opnås tilladelse til et ønske om en funktionelt begrundet ændring i bygningen. Der er ofte tale om sager, der vedrører sammenlægning af værelser, etablering af vinduer i tagetage med henblik på at udnytte den til beboelse eller offentligt ejede bygninger, hvor der er ønske om etablering af elevatorer for at opnå bedre faciliteter for borgere og publikum, herunder for gangbesværede.

Der opstår i sådanne situationer ofte uenighed mellem ejer og styrelse. Særligt uheldige er forløb, hvor ejer har brugt megen tid og mange penge til at udarbejde projekter, der ikke kan opnås tilladelse til, fordi det ikke er foreneligt med de fredningsværdier, som er baggrunden for fredningen af bygningen. Udvalget har drøftet, om det på baggrund af forholdene i den enkelte bygning på forhånd og f.eks. i forbindelse med fredningsbeskrivelsen kan fastlægges, hvor i bygningen der kan finde bygningsmæssige ændringer sted, og hvor der ikke kan.

Fordelen ved på forhånd definerede områder, hvor de fredningsmæssige værdier særligt er tydelige, er, at de samtidig vil definere områder, hvor de fredningsmæssige værdier er mindre tydelige, og hvor det alt andet lige vil være mere hensigtsmæssigt at gennemføre bygningsmæssige ændringer eller tilføjelser. Ejer og rådgiver kan på et sådant grundlag arbejde mere målrettet med at forene hensynet til de fredningsmæssige værdier og ønsket om ændringer i bygningerne.

Ulemperne ved på forhånd definerede områder kan være en fragmentering af bygningen, ved at bygningens egentlige fredningsværdier udhules og kommer til at fremstå som sporadiske enkeltelementer i bygningen, fordi store dele af bygningen er ombygget. En model med definerede områder vil derfor kræve, at fredningsbeskrivelser udformes således, at den fredede bygning efter en samlet vurdering ikke mister sin fredningsværdi.

En særlig udfordring vil vise sig i de kommende år, når man begynder at undersøge bevaring af bygninger, der i deres grundtanke er skabt til forandring i takt med ændrede funktionelle behov hos brugerne, jf. afsnittet om lovens værkbegreb. Ved denne type af bygninger er der lagt vægt på, som en del af bygningers arkitektoniske kvaliteter og konstruktion, at rumplanen kan ændres i takt med ændringer i de funktionelle behov.

Det er udvalgets vurdering, at Kulturarvsstyrelsen fortsat skal foretage en konkret bedømmelse af, hvilken bevaringsstrategi der skal anlægges for den enkelte bygning, og det er i den forbindelse væsentligt, at valget af strategi begrundes. De hensyn, som f.eks. kan varetages ved definerede områder, vil blive tilgodeset ved gennemførelse af den anbefalede fredningsgennemgang, udarbejdelse af individuelle handlingsplaner samt en videreudvikling af grundlaget for fredningen, dvs. fredningsbeskrivelserne.

FREDNINGENS OMFANG

Baggrund

Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Efter loven kan der fredes bygninger af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Uanset alderen kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

I det omfang en (fredet) bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser. Baggrunden for denne bestemmelse i loven var et ønske om gennem en bygningsfredning at kunne beskytte en visuel helhed, f.eks. de indre gårdsrum i en købstadsbebyggelse og lignende. Det følger af bestemmelsens formulering, at den alene kan anvendes på en bygnings umiddelbare omgivelser.

Bestemmelsen kan således anvendes til sikring af en arkitektonisk eller kulturhistorisk helhed, hvis denne knytter sig sammen med en specifik, fredningsværdig bygning og kan f.eks. anvendes til at sikre en visuel helhed, dog alene med hensyn til de helt umiddelbare omgivelser. Bestemmelsen kan kun anvendes, når der af hensyn til den fredede bygning må sikres indflydelse på de umiddelbare omgivelser, eller når disse omgivelser i sig selv udviser de samme behov for restaureringsteknisk bistand og støtte som den fredede bygning, som f.eks. monumenter i en have. Der er ikke mulighed for at frede omgivelser eller anden arkitektur end bygninger, medmindre dette knytter sig direkte til en fredet bygning.

Udvalget har drøftet, om den afgrænsning af fredningsinstrumentet, som er indeholdt i bygningsfredningsloven, og som ikke omfatter bygningens omgivelser, er tidssvarende m.v., og om den er egnet til i tilstrækkeligt omfang at sikre Danmarks bygningskultur.

Udvalget har i den anledning nærmere overvejet, om der til en fredet bygning konkret kan fastsættes en beskyttelse af bygningernes omgivelser (beskyttelseszone), og om der i loven bør skabes adgang til at frede samlinger af bygninger (helheder) og selvstændige arkitektoniske værker i landskabet m.v. Udvalget har herudover overvejet, om den gældende aldersgrænse for bygningsfredning er passende.

Bygningernes omgivelser (beskyttelseszoner)

Bygningsfredningsloven rummer ikke umiddelbart mulighed for sikring af fredede bygningers landskabelige omgivelser. I dag er det i parker og på grunde, hvor bygningen er fredet, muligt at nyopføre byggeri, der fuldkommen omslutter en fredet bygning og dermed udvisker de landskabelige omgivelser, som bygningen indgår i.

Situationen kan også være den, at der skal opføres nybyggeri op ad eller i direkte berøring med en fredet bygning. Dette sker ofte, særligt i byer, men det kan også ske med fritliggende fredede ejendomme, at der ønskes opført enten nybebyggelse på tilstødende grund med gavl direkte op mod en fredet bygning, eller på fritliggende fredede ejendomme, at der søges om tilladelse til en tilbygning eller anden udvidelse. I andre tilfælde ønskes der opført nybyggeri over eller under fredede bygninger. Det sker iblandt, særligt i byer, hvor der ikke er så meget fri plads, at der søges om at ”gå i jorden”, eller sjældnere, at der ønskes nybyggeri i form af høje huse, som væsentligt skæmmer en fredet ejendom. Endelig kan nævnes situationer, hvor byggeri i sigtelinjer og udsigtspunkter til fredede bygninger virker forstyrrende og fremmed på den oplevelse, den fredede bygning giver beskueren. Manglende beskyttelse af den fredede bygnings omgivelser kan betyde, at bygningens historiske og arkitektoniske vidnesbyrd reduceres for samfundet og for beskueren.

Foto: Tårnborg, Tårnborgvej 152 i Korsør er opført i 1803 og fredet i 1950. En nyere forbindelsesgang af glas skærer den visuelle midterakse over og forstyrrer dermed oplevelsen af den fredede bygnings facade. / Foto Ole Akhøj, 2008
Tårnborg, Tårnborgvej 152 i Korsør er opført i 1803 og fredet i 1950. En nyere forbindelsesgang af glas skærer den visuelle midterakse over og forstyrrer dermed oplevelsen af den fredede bygnings facade. / Foto Ole Akhøj, 2008

I forbindelse med fredning af fortidsminder suppleres fortidsmindet af en beskyttelseszone i henholdsvis museumsloven og naturbeskyttelsesloven. Formålet med disse beskyttelseszoner er primært at sikre fortidsminder som landskabselementer og at sikre forståelsen af fortidsmindet i landskabet ved at skabe indsyn til og udsyn fra fortidsminderne og til at sikre arkæologiske levn.

I de lande, der i forbindelse med udvalgsarbejdet er indhentet oplysninger fra, arbejdes med et bredere fredningsbegreb end det, som er gældende i Danmark. I disse andre lande er der mulighed for i videre omfang at omfatte de fredede bygningers omgivelser af fredningsafgørelsen samt at frede helheder og kulturmiljøer, haver, bykvarterer og udsigtspunkter.

Udvalget har på den baggrund overvejet, om der i forbindelse med fredning af bygninger som supplement bør fastsættes en beskyttelseszone. Formålet med en beskyttelseszone skulle være at bidrage til, at fredede bygningers kvalitet ikke påvirkes eller forstyrres af uvedkommende eller skæmmende elementer på en måde, så den fredede bygnings udseende og karakter samt samspillet med omgivelserne forringes, og således, at de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier og den sammenhæng, bygningen indgår i, fastholdes.

Efter udvalgets opfattelse vil en automatisk fredning af den fredede bygnings omgivelser ikke være hensigtsmæssig, fordi en sådan i for høj grad vil fastfryse samfundsudviklingen og virke konserverende snarere end at bidrage til at skabe et velafbalanceret billede af bygningskulturen i samfundet. Hertil kommer, at en automatisk fredning af omgivelserne er forbundet med betragtelige praktiske problemer med hensyn til de mange fredede bygninger, som findes i tætbebyggede områder i byerne.

Herudover har udvalget overvejet tre mulige reguleringsmodeller med hensyn til fredede bygningers omgivelser (beskyttelseszoner).

Som en første model har udvalget overvejet, om der i forbindelse med hver enkelt fredning skal tages eksplicit stilling til spørgsmålet om beskyttelse af bygningernes omgivelser. Hvis der ved en sådan eksplicit stillingtagen fastsættes en beskyttelseszone, skal retsvirkningen være, at ejeren, kommunen eller eventuelt andre må konsultere Kulturarvsstyrelsen forud for iværksættelse af aktiviteter i den pågældende zone med henblik på at opnå en dispensation. Ved behandling af en ansøgning om dispensation må der, da der ikke er tale om en fredning, fra styrelsens side lægges betydelig vægt på f.eks. de kommunale hensyn, som anføres. Finder styrelsen ikke, at hensynene til den fredede bygning og de påtænkte aktiviteter er umiddelbart forenelige, må det i samarbejde med ejeren eller kommunen afdækkes, om andre løsningsmuligheder end den oprindeligt tænkte aktivitet efter en samlet bedømmelse kan være tilfredsstillende.

Den anden model, som udvalget har overvejet, indebærer også, at der ved fredninger tages eksplicit stilling til, om der skal fastlægges en beskyttelseszone. Retsvirkningen derimod er forskellig fra den første model derved, at der forud for iværksættelse af aktiviteter i zonen alene skal indhentes en udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen. Selv om udtalelsen ikke foreslås at være bindende, er det opfattelsen, at en udtalelse fra styrelsen må tillægges betydelig vægt ved kommunens stillingtagen til aktivitetens gennemførelse.

Foto: Skindergade 5, Pressens Hus, København. Opført af Erik Korshagen i 1974. Fredet 1992. I fredningsbegrundelsen hedder det, at forhuset besidder de ganske særlige kvaliteter, der kan begrunde en fredning, selvom bygningen kun er 18 år gammel. Bygningen repræsenterer et fint eksempel på indpasning af nutidig arkitektur i en ældre bydel. Bygningen er tillige et fremragende eksempel på modernistisk arkitektur fra 1970'erne og besidder en række detaljer af høj håndværksmæssig standard, der er sårbare overfor ændringer. / Foto Ole Akhøj, 2008
Skindergade 5, Pressens Hus, København. Opført af Erik Korshagen i 1974. Fredet 1992. I fredningsbegrundelsen hedder det, at forhuset besidder de ganske særlige kvaliteter, der kan begrunde en fredning, selvom bygningen kun er 18 år gammel. Bygningen repræsenterer et fint eksempel på indpasning af nutidig arkitektur i en ældre bydel. Bygningen er tillige et fremragende eksempel på modernistisk arkitektur fra 1970'erne og besidder en række detaljer af høj håndværksmæssig standard, der er sårbare overfor ændringer. / Foto Ole Akhøj, 2008

Den tredje model, som har været drøftet i udvalget, indebærer, at der ikke i forbindelse med en bygningsfredning bør være adgang til at fastsætte en beskyttelseszone til bygningen, hvortil der er knyttet retsvirkninger. Efter denne opfattelse bør hensynet til bygningens omgivelser kunne varetages ved, at der i forbindelse med den fredningsbeskrivelse, som ligger til grund for en fredning, redegøres nøje for bygningens omgivelser og for, hvilken betydning omgivelserne har for forståelsen og opfattelsen af den fredede bygning. En sådan redegørelse for omgivelsernes betydning vil såvel ejere som kommunen kunne inddrage ved eventuelle overvejelser om aktiviteter på en fredet bygnings nære omgivelser. Det vil være naturligt, at ejer eller kommune rådfører sig med Kulturarvsstyrelsen i konkrete situationer.

Udvalgets overordnede synspunkt er fortsat, at der ikke skal ske en automatisk fredning af bygningernes omgivelser. Med hensyn til de tre mulige reguleringsmodeller kan udvalget ikke pege på én model, idet der ikke tegner sig et flertal for en af de modeller, som er angivet ovenfor.

Samlinger af bygninger (helhedsfredning)

Med hensyn til muligheden for at frede samlinger af bygninger (helheder) bemærkes indledningsvis, at udgangspunktet efter den gældende lov er, at der fredes enkeltbygninger. Der er i dag alene mulighed for at frede bygninger, herunder flere bygninger, hvis de alle efter en kvalitativ bedømmelse har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, som er nødvendige for en fredning. Udvalget har overvejet, om det er hensigtsmæssigt at supplere de gældende fredningsmuligheder med en eksplicit adgang til at frede samlinger af bygninger (helheder).

En del af udvalget finder, at den gældende bygningsfredningslov ikke i tilstrækkeligt omfang giver mulighed for at beskytte samlinger af bygninger og disses omgivelser, der samlet er af arkitektonisk og kulturhistorisk helt særlig betydning. Efter denne opfattelse er der eksempler på, at der er et velbegrundet behov for at værne sammenhængende bygningsmiljøer i deres helhed, selv om bygningerne ikke hver for sig opfylder de kvalitative krav til en bygningsfredning om væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, hvis en fredning kan sikre en samling af bygninger eller bygningsdele m.v., der er af afgørende betydning for det samlede indtryk. Denne del af udvalget bemærker dog, at fredning af samlinger af bygninger (helheder) er en meget indgribende fredning, og at der bør foreligge helt særlige omstændigheder eller gøre sig helt særlige forhold gældende, førend helhedsfredning bringes i anvendelse.

Overvejelserne hos en anden del af udvalget resulterede også i en opfattelse af, at der er eksempler på, at der er et samfundsmæssigt velbegrundet behov for at værne sammenhængende bygningsmiljøer i deres helhed, selvom bygningerne ikke hver for sig opfylder de kvalitative krav om væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som i dag stilles til fredning af enkeltbygninger. Efter en samlet bedømmelse finder denne del af udvalget imidlertid, at en adgang til at frede samlinger af bygninger (helheder) er en så indgribende fredning og fastlæggelse af samfundets udviklingsmuligheder, at en sådan adgang ikke anbefales. Denne del af udvalget finder, at det samfundsmæssige behov for at værne samlinger af bygninger bør kunne varetages ved, at der i de konkrete fredningsbeskrivelser gøres rede for den fredede bygnings samspil med de omgivende bygninger, og ved at kommuner m.v. inddrager disse oplysninger i forbindelse med overvejelser og i fornødent omfang rådfører sig med Kulturarvsstyrelsen.

Selvstændige arkitektoniske værker i landskabet

I første tredjedel af 1900-tallet formuleredes nye åbne byplanidealer i forbindelse med boligbyggeri. Landskabs- og havearkitekter planlagde udformningen af de åbne bebyggelsers friarealer, og i takt med samfundets erkendelse og accept af, at disse var af væsentlig betydning, kom landskabsarkitekterne til at deltage i bebyggelsesplanernes udformning.

Selvom selvstændige arkitektoniske værker i landskabet har fællestræk og oprindelse med f.eks. havekunst, adskiller disse sig også betydeligt i deres form, udformning og funktion. De selvstændige landskabsarkitektoniske værker danner sammen med bygninger og bygningsdele en samlet helhed såvel æstetisk som funktionelt.

Udvalget finder derfor, at selvstændige arkitektoniske værker i landskabet samt selvstændige landskabsarkitektoniske værker bør omfattes af bygningsfredningsloven. Selvstændige arkitektoniske værker skal opfylde de kvalitative krav i bygningsfredningsloven om væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi. Det betyder bl.a., at i de tilfælde, hvor selvstændige arkitektoniske værker fredes, skal der i lighed med traditionelle bygningsfredninger udarbejdes en fredningsbeskrivelse. Et mindretal, KL, kan ikke tiltræde anbefalingen.

Aldersgrænsen på 50 år

Ved lovændringen i 1997 blev alderskravet nedsat fra 100 år til 50 år, under hensyn til at der skal gå en vis tid, før det kan bedømmes, hvad der er tilstrækkeligt arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuldt til en fredning, at det historiske perspektiv forkortes i et samfund under hastig forandring, at byggeriet kendetegnes ved formmæssige og byggetekniske eksperimenter, at mange af de væsentlige bygninger fra opførelsestidspunktet var sårbare, samt at en aldersgrænse på 50 år er tilstrækkelig til, at det kan vurderes, om en bygning repræsenterer blivende arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Efter den gældende lov er der imidlertid mulighed for at frede bygninger, som er yngre end 50 år, hvis disse har fremragende værdi, eller der foreligger andre særlige omstændigheder. Om sådanne særlige omstændigheder gør sig gældende, beror på en arkitektonisk og kulturhistorisk faglig bedømmelse, hvori der f.eks. kan indgå, om bygningen er forgængelig, om bygningen er nedrivningstruet, om bygningen er repræsentant for noget særligt, og om bygningen er tæt på aldersgrænsen.

Udvalget finder, at den nuværende 50-årsgrænse bør fastholdes. Udvalget anbefaler i forbindelse hermed, at der i højere grad gennemføres temagennemgange, således som det f.eks. er sket med industriens kulturarv. Disse temagennemgange f.eks. af velfærdssamfundets kulturarv kan omfatte bygninger, der er opført inden for de sidste 50 år, og det kan derfor i en række tilfælde kan være velbegrundet at dispensere fra 50-års-reglen.

4.3. Anbefalinger om konkrete initiativer

Opsamlende anbefaler udvalget følgende konkrete initiativer i relation til fredede bygninger:

     
Kulturministeriet Tlf. : 33 92 33 70 This is a mailto link
Nybrogade 2 – 1203 K´┐Żbenhavn K Fax : 33 91 33 88 http://www.kum.dk/

Denne side er kapitel 4 af 9 til publikationen "Bygningsbevaring".
Version nr. 1.0 af 11-08-2009

 

© Kulturministeriet 2009.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

xltw%tzEv%uxKv%ux6ovv%uxKv%ux6ov