Sydslesvigsk Forening

Sydslesvigsk Forening (SSF) er de danske sydslesvigeres folkelige og kulturelle hovedorganisation. Foreningen varetager kulturelt, humanitært og socialt arbejde samt interessevaretagelse i mindretalsspørgsmål - ofte sammen med SSW.

Sydslesvigsk Forening (SSF) er de danske sydslesvigeres folkelige og kulturelle hovedorganisation. Foreningen har 15.000 medlemmer. Desuden er 24 selvstændige organisationer tilsluttet foreningen.

Formål

Sydslesvigsk Forenings formål er at udbrede og pleje det danske sprog, værne om og fremme dansk og nordisk kultur samt at drive folkeligt dansk virke i Sydslesvig.

Foreningen har ligeledes til formål at øge forståelsen for det danske mindretal, den sydslesvigske hjemstavn og dens særpræg samt at styrke sammenholdet blandt medlemmerne.

Aktiviteter

Sydslesvigsk Forenings hovedaktiviteter fordeler sig på tre søjler:

  • Kulturpleje- og formidling
  • Humanitært og socialt arbejde
  • Varetagelse af interesser i mindretalsspørgsmål

Koncert-, teater- og foredragsvirksomhed, kontaktarbejde på Christiansborg og i Mindretalsrådet i Berlin samt drift af Danevirke Museum, ældrevenlige boliger og lejrskolen Skipperhuset i Tønning er nogle af foreningens mange aktiviteter.

Organisation

Sydslesvigsk Forenings øverste myndighed er Landsmødet, der består af Hovedbestyrelsen plus delegerede fra de enkelte distrikter. Forretningsudvalget forestår det daglige arbejde, mens Hovedbestyrelsen fastlægger hovedlinjerne.

Til at koordinere aktiviteterne i de enkelte arbejdsgrene er der nedsat en række udvalg, blandt andet Teater- og Koncertudvalget, Kulturudvalget, Årsmødeudvalget og Humanitært Udvalg.

Det daglige arbejde udføres af Dansk Generalsekretariat (foreningens centralforvaltning i Flensborg) og otte by- og amtssekretariater. Sekretariaterne servicerer amtsforeningerne og distrikterne med at planlægge og gennemføre de mangesidede kulturelle og foreningspolitiske aktiviteter.

Historie

Slesvigsk Forening blev stiftet den 26. juni 1920. I 1946 blev foreningens navn ændret til Sydslesvigsk Forening. Foreningen fik stor betydning, da den samordnede og videreførte det danske arbejde efter afstemningsnederlaget i 1920.

Indtil 1948, hvor Sydslesvigsk Vælgerforening så dagens lys, var SSF også ansvarlig for mindretallets politiske aktiviteter.

I naziårene var talrige sydslesvigere udsat for overgreb. I sidste fase af 2. Verdenskrig var foreningens arbejde næsten lammet, men da et folkeligt røre satte ind efter 1945, tog aktiviteterne et enormt opsving. Medlemstallet gik kraftigt frem og toppede i 1948 med cirka 75.000.

Sydslesvigsk Forenings medlemstal har igennem længere tid har været konstant. Dette til trods for, at langtfra alle sydslesvigere længere føler det påkrævet at stå i Sydslesvigsk Forening for at markere deres danskhed. En medvirkende årsag er også bortvandringen fra Sydslesvig på grund af den høje arbejdsløshed og manglen på arbejdspladser.

Foreningens aktivitetsniveau er stigende.