Regnskab og Revision

Tilskudsmodtagere, der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget, skal aflægge årsregnskab for hele deres virksomhed.

Regnskabsaflæggelse vedrørende årsregnskab

Tilskudsmodtagere der modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget skal aflægge årsregnskab for hele deres virksomhed. Årsregnskab med tilhørende revisionsprotokollat skal sendes til Sydslesvigudvalget senest den 1. juni i året efter regnskabsåret, medmindre Sydslesvigudvalget fastsætter andet ved tildeling af tilskuddet.

Regnskabsaflæggelse vedrørende projekt- og anlægsmidler

Tilskudsmodtagere skal, hvis bevillingen strækker sig udover et finansår indsende:

  • Delregnskab
  • Milepælsrapport

Sydslesvigsekretariatet sørger for at der i tilskudsbrevet fremgår, hvornår tidsfristen for indsendelse af delregnskab falder.

Delregnskabet skal indeholde:

  • en ledelsesberetning om projektets fremdrift
  • regnskabs- og budgetopfølgning

Delregnskab for tilskud over 75.000 Euro skal være ledelses- og revisorpåtegnet mens delregnskab for tilskud under 75.000 Euro alene kræver en ledelsespåtegning.

Slutregnskab og projektrapport

Tilskudsmodtager der modtager projekt- og anlægsmidler skal indsende en afsluttende rapport og et regnskab for det pågældende projekt ved projektets afslutning. Regnskabet skal aflægges for hele det modtagne projekt- og anlægstilskud. Den afsluttende rapport og regnskab skal indsendes til Sydslesvigudvalget senest 5 måneder efter projektets afslutning.

Projektrapporten skal indeholde:

  • en faglig afrapportering af projektet, herunder dokumentation for hvordan og i hvilken grad formålet med tilskuddet er blevet opfyldt.

Slutregnskabet skal omfatte:

  • ledelsespåtegning med alle bestyrelsesmedlemmers underskrifterberetning med generelle oplysninger og kort redegørelse for anvendelsen af tilskuddet
  • anvendt regnskabspraksis
  • resultatopgørelse og balance, herunder tilskud fra anden side.

Regnskabet skal underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der er helt eller delvis uenig i regnskabet, kan tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift. Endvidere skal regnskabet være forsynet med originale underskrifter og være på dansk. Hvis tilskudsmodtager udover projekttilskud modtager driftstilskud skal der aflægges et årsregnskab for hele virksomheden, hvor projektstilskuddet indgår som særskilt post.

Spørgsmål om regnskabsaflæggelse

Det er ministeriet og ikke Sydslesvigudvalgets sekretariat, som gennemgår regnskaberne for foreninger, som modtager tilskud fra Sydslesvigudvalget, jf. Sydslesviglovens § 18 og § 20.

Hvis du har spørgsmål vedrørende regnskabsaflæggelsen, bedes du derfor kontakte chefkonsulent Steffen Bang Pedersen, som sidder med regnskaberne for Sydslesvigudvalgets tilskudsmodtagere.