Copy-Dan

Copy-Dan er en non-profit fællesforening bestående af seks selvstændige forvaltningsforeninger.

De seks selvstændige forvaltningsforeninger er:  

  • Tekst & Node
  • Billedkunst
  • AVU-medier
  • KulturPlus
  • Verdens TV
  • Arkiv.

Tekst & Node

Tekst & Node giver adgang til kopiering fra bøger, aviser, tidsskrifter, noder, sangtekster m.m. til brug i undervisningen og i erhvervslivet. Der betales for brugen, og vederlagene sendes videre til de enkelte forfattere, journalister, komponister, illustratorer, fotografer samt deres forlag og udgivere.

Kontakt:
Mail: tekstognode@copydan.dk
Tlf.: 35 44 14 00

Læs mere om Tekst & Node på Copydans side om emnet

Billedkunst

Billedkunst giver adgang til reproduktion af billeder i aviser, bøger, kataloger, tv, internettet og andre digitale medier. I samarbejde med Copy-Dan Tekst & Node giver Billedkunst desuden tilladelse til fotokopiering af billeder til undervisning og erhvervsliv. Vederlagene sendes videre til billedkunstnere, fotografer, tegnere, grafikere, illustratorer, kunsthåndværkere - eller deres arvinger. Desuden sikrer Billedkunst, at kunstnerne og deres arvinger får kompensation ved videresalg af kunstværker i auktionshuse og gallerier m.m. (følgeretsvederlag).

Kontakt: 
Mail: billedkunst@remove-this.billedkunst.dk
Tlf.: 35 44 14 00

Læs mere om Billedkunst på Copydans side om emnet

AVU-medier

AVU-medier giver skoler og andre undervisningsinstitutioner adgang til audiovisuelt indhold (fx tv-optagelser fra mere end 25 danske og udenlandske tv-kanaler med højt videnindhold).

Kontakt:
Mail: avumedier@remove-this.avumedier.dk 
Tlf.:  35 44 14 96

Læs mere om AVU-medier på Copydans hjemmeside om emnet 

KulturPlus 

KulturPlus sikrer afregning af vederlag til kunstnere og producenter indenfor musik, film, tv og radio. Pengene kommer fra salg af blanke kopimedier (fx cd-skiver) i detailhandelen. Vederlagene skal kompensere kunstnere og producenter for lovlig privatkopiering af musik, tv, radio og film.

Kontakt: 
Mail: kulturplus@remove-this.copydan.dk
Tlf.: 35 44 14 95

Læs mere om KulturPlus på Copydans hjemmeside om emnet  

Verdens TV

Verdens TV giver adgang til distribution i kabelanlæg af tv-kanaler fra vores nærmeste nabolande samt udlandet i øvrigt. Herudover sikres håndtering af diverse udestående ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af tv- og radiokanaler.

Kontakt:
Mail: kontakt@remove-this.verdenstv.dk
Tlf.: 35 44 14 92

Læs mere om Verdens Tv på tjenestens egen hjemmeside

Arkiv

Copydan Arkiv blev etableret i 2007 og er dermed den nyeste forening af de i alt seks foreninger, som tilsammen udgør Copydan-huset, der er stiftet og ejet af danske rettighedshavere.

Det er Copydan Arkivs vigtigste opgave at løse de komplicerede ophavsretslige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af gamle radio og tv-udsendelser.

Kontakt:
Mail: arkiv@remove-this.copydan.dk
Tlf.: 35 44 14 99

Gå til Copydan Arkivs hjemmeside