Ideer og koncepter

Det er ofte vanskeligt at afgøre, hvilke regler der gælder i forhold til beskyttelsen af ideer og koncepter, da der kan være tale om delvis beskyttelse fra forskellige lovområder som fx ophavsret og markedsføringsret. Du kan læse om i hvilket omfang, ophavsretten yder beskyttelse af koncepter og ideer nedenfor.

Ophavsret til idéer og koncepter

Ophavsretten beskytter ikke ideer og koncepter, men derimod den konkrete udformning af ideer i form af enten et kunstnerisk eller litterært værk. Eksempelvis beskytter ophavsretten ikke ideen om ”en dreng på troldmandsskole”, mens bøgerne om Harry Potter er beskyttet. TV-programmer og koncepter vil på samme måde næppe kunne beskyttes i abstrakt plan, mens valget af argumentationsstruktur og filmiske, visuelle og lydmæssige virkemidler vil kunne beskyttes efter en konkret vurdering.

Konkrete litterære eller kunstneriske værker, der skabes i forbindelse med ideen kan beskyttes. Hvis du f.eks. har udtænkt et kortspil og beskrevet reglerne i en tekst, kan denne tekst være beskyttet som litterært værk. Det betyder, at andre ikke må kopiere din tekst. De må derimod gerne beskrive de samme regler i en anden tekst, da selve idéen til kortspillet ikke er beskyttet.

Det samme gælder f.eks. et brætspil. Hvis du har udviklet et brætspil og designet bræt og brikker, kan brættet, billeder og brikkerne være beskyttede som kunstværker. Andre må ikke kopiere dit bræt eller dine brikker, men det er i orden at udforme et andet bræt og andre brikker ud fra samme idé.

Det er en betingelse for beskyttelse efter ophavsretsloven, at et kunstnerisk eller litterært værk skal være et resultat af ophavsmandens selvstændigt skabende indsats.
Ophavsretten opstår i og med, at værket bliver skabt. F.eks. opstår ophavsretten til en bog, mens den skrives. Der er ingen krav om ansøgning, stempel, registrering eller betaling, ligesom det ikke er en del af det ophavsretlige system at udstede officielle beviser for beskyttelse. Copyright ©-mærket har ingen juridisk betydning i Danmark. Beskyttelsen er den samme, uanset om mærket anvendes eller ej.

Designret til idéer og koncepter

Designretten beskytter en formgivning eller et udseende på et produkt. Det kan være emballager, legetøj, ikoner eller skærmbilleder på en computer.

Der er 2 hovedbetingelser, som skal opfyldes, for at du kan få designbeskyttelse:

  • Designet skal være nyt. Det betyder, at designet ikke må have været offentliggjort, før der søges om designbeskyttelse.
  • Designet skal have en "individuel karakter". Dvs. at helhedsindtrykket af det ansøgte design skal adskille sig klart fra helhedsindtrykket af andre kendte designs.

Læs mere om designret på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside 

Domænenavnsret til webadresser

Domænenavnsretten beskytter et givent adressenavn på internettet, f.eks. www.kum.dk.

Navnet skal være unikt og to identiske domænenavne kan derfor ikke registreres. Et domænenavn består af 3 led:

  • www eller http – som angiver, at der er tale om en internetadresse
  • et navn eller ord – f.eks. ”kum”
  • et topdomæne i form af enten en landekode som f.eks. .dk eller en generisk betegnelse som f.eks. .com eller .int.

Retten til et domænenavn opstår ved, at det registreres via en registrator, som er godkendt af DK Hostmaster.

Se en liste over godkendte registratorer på DK Hostmasters hjemmeside 

Læs mere om domænenavnsret på Dansk Internet Forums (DIFOs) hjemmeside 

Varemærkeret til brands

Varemærkeretten beskytter det kendetegn eller brand, som en erhvervsdrivende markedsfører sine varer eller tjenesteydelser under. Varemærket er varens eller tjenesteydelsens helt specielle kendetegn – det kendetegn, som over for køberen viser, at varen eller tjenesteydelsen kommer fra en bestemt producent eller udbyder.

Et varemærke kan f.eks. bestå af et eller flere ord, et logo, en kombination af disse eller en meget specielt udformet emballage. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan udforme sit varemærke.

Varemærkeretten opstår enten ved, at varemærket tages i brug eller ved at lade mærket registrere ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Når et varemærke er registreret, har indehaveren eneret til at benytte mærket i Danmark. Eneret betyder, at andre er udelukkede fra at bruge eller få registreret det samme eller et lignende mærke for de samme eller lignende varer og tjenesteydelser.

Læs mere om varemærkeret på Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside

Patentret til opfindelser

Patentretten beskytter en opfindelse i form af en teknisk nyskabelse. Dvs. at du skal vise, hvordan et teknisk problem løses på en ny måde.

Et eksempel kunne være ideen om at lave et nyt bordhockeyspil. Selve ideen til spillet kan du ikke patentere, men en bestemt måde at få hockeypucken til at svæve på med en luftpude, kan blive patenteret.

Der er 3 hovedbetingelser, som skal opfyldes, for at en opfindelse kan patenteres. Opfindelsen skal:

  • Være ny. Dvs. at opfindelsen ikke på nogen måde må have været offentliggjort noget sted i verden f.eks. via foredrag eller på udstillinger.
  • Have opfindelseshøjde. Dvs. at opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra, hvad der er kendt på det tidspunkt, ansøgningen indleveres.
  • Kunne udnyttes industrielt.

Patentretten opstår – i modsætning til ophavsretten ikke automatisk – men derimod ved, at du indgiver en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen, som behandler ansøgningen og udsteder patent, hvis opfindelsen lever op til patenteringskravene.