18/12/2014

Uddeling af Julius Bomholt Prisen 2014

(Det talte ord gælder)

Tak for ordet Anne-Marie.

Det er passende at indlede med at citere Grundlovens § 70, som siger:
"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Det er en af de helt centrale paragraffer i Grundloven.

Uden ytringsfrihed, intet demokrati. Eller som Hal Koch har skrevet:

Så længe ordet og kritikken er frie, vil der altid være grænser for, hvor bedærvet et styre man kan få. Knægtes derimod ytringsfriheden, er disse grænser skyllet bort.” (Fra ”Hvad er demokrati”, s. 39)

I dag tager vi ytringsfriheden for givet.

Men faktisk blev § 70 til som en meget direkte reaktion på perioden umiddelbart før 1849, hvor der netop havde været censur, og hvor Danmark var underlagt det vel mest repressive styre i nyere tid.

Årets prismodtager beskæftiger sig netop med perioden 1800-48. Tiden lige før vi får Grundloven. Og den periode, hvor det demokratiske Danmark bliver grundlagt.

Det er en tid præget af åndsfrihed med store tænkere og forfattere som Grundtvig, Kierkegaard og H.C. Andersen – og store forskere som H.C. Ørsted. Det er en tid, hvor både kunst og naturvidenskab er i højsædet. Den kaldes ikke uden grund for Guldalderen.

Men det er også en periode, hvor frihederne indskrænkes og borgerne overvåges. Hvor guldalderen får en mørke tone. Og det er netop den skyggeside, som dagens prismodtager beskæftiger sig med.

Det kommer jeg tilbage til.
Først vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak til Kulturministeriets Forskningsudvalg for at have indstiftet Julius Bomholt Prisen og organisere det årlige Bomholt Seminar.

Begge dele giver os anledning til at fejre den forskning, som foregår på vores kulturinstitutioner - på biblioteker, arkiver og museer, inden for de kunstneriske uddannelser og idrætten. 

Forskningen på Kulturministeriets område udgør en meget lille bid af den samlede forskning, som finder sted i Danmark, men den er vigtig.

Og den er meget mangfoldig.

Det kan man overbevise sig om, hvis man ser oversigten over de projekter, som forskningsudvalget har støttet i 2014.

Her er en enorm faglig og geografisk spændvidde – lige fra et projekt om den truede fiskeart ”snæbel” på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg – til et projekt om sundhedsmæssige og sociale effekter af holdspilsmotion på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Det synes jeg er fascinerende!

Samtidig må vi erkende, at de fleste kulturinstitutioner er små, når det gælder forskningen, og der er begrænsede ressourcer til rådighed.

Derfor er det vigtigt med samarbejde.

Men ikke bare derfor.

Hvis vi forstår kunsten at samarbejde på tværs af vidensområder og institutioner, har vi også mulighed for at erkende og opnå viden, som vi ikke kan nå alene.

Så emnet for dagens seminar er meget vigtigt.

Men lad mig komme tilbage til dagens prismodtager.

Som sagt omhandler prismodtagerens værk en historisk periode, hvor de demokratiske ideer blev udviklet. Men det var samtidig en repressiv periode, hvor der blev slået hårdt ned på formodede trusler mod det enevældige styre.

Kongen – og det er Frederik d. 6. vi taler om - frygtede, at den franske revolution kunne inspirere københavnerne, og iværksatte derfor en omfattende overvågning, hvor man betjente sig både af agenter og provokatører. Det gav sig blandt andet udtryk i den meget repressive Trykkefrihedsforordning fra 1799, hvorunder P. A. Heiberg blev landsforvist for at have skrevet ”Ordner sætter man på idioter.”

I 1800 blev der etableret et sikkerhedspoliti, og der blev i perioden 1800-48 opbygget et vidt forgrenet kontrol-, registrerings- og overvågningssystem, som man ikke tidligere havde set i Danmark.

Og det er det system, dagens prismodtager har forsket i.

Jeg har ikke haft fornøjelsen af at læse værket, men de ord, som Kulturministeriets Forskningsudvalg har givet det med på vejen, giver mig bestemt lyst til at gå i gang.

Forskningsudvalget begrunder blandt andet uddelingen af Julius Bomholt Prisen 2014 med:

... at der er tale om et stykke glimrende forskning og historievidenskab, som diskuterer baggrunden for det nye sikkerhedspoliti og for, at dets opbygning sker uden voldsom modstand fra borgerne.  Samtidig indeholder værket et væld af gode og overraskende historier fra det moderne Danmarks tilblivelse - spændende historier om nidkære agenter, pengegriske angivere og mistænksomme kritikere af enevælden.

Når man tænker på værkets emne, kan man ikke lade være med at drage paralleller til nutiden og give en eftertanke om borgernes rettigheder i en tid, hvor overvågningen er intensiveret.

Digitaliseringen gør det muligt at registrere vores elektroniske spor og holde øje med, hvad vi siger og gør i hidtil uset omfang. Og det er vigtigt, at vi er bevidste om overvågningen og hele tiden diskuterer, hvor grænserne går. Vi skal ikke passivt se til, men passe på ytringsfriheden og de andre frihedsrettigheder, som vi har tilkæmpet os.

Årets prismodtager er dr. Phil. Karl Peder Pedersen, som får prisen for værket: Kontrol over København - Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48.

Og vi kan fejre ham her på hans hjemmebane i Rigsarkivet, hvor han er arkivar og seniorforsker.

Tillykke til dig dr. phil. Karl Peder Pedersen. Jeg overrækker dig hermed Julius Bomholt Prisen, som kunstneren Morten Stræde så smukt har udført. Pas på. Den er tung!