04/01/2017

Tale ved konferencen "Musik og læring"

Kulturministerens tale om talent ved konferencen "Musik og læring" på Det Jyske Musikkonservatorium.

(Det talte ord gælder)

Kære alle sammen.

Det er imponerende at se så mange engagerede mennesker. Det tegner godt for fremtiden for både musikken og læringen!

Jeg har et ganske personligt forhold til musikalsk talentudvikling. Alle mine tre børn har benyttet sig af musikskolernes fine tilbud, og min søn har gennemgået hele fødekæden fra musikskolens talentlinje over MGK til Det Rytmiske Musikkonservatorium i København.

Så når man siger, at man mindst skal øve sig 10.000 timer for fra at blive rigtig god til noget, kan jeg tilføje: Det kræver lige så mange timers tålmodig lytten fra forældrene!

Og så kræver det altså også forældrenes engagement og opbakning. Hvis ikke forældrene er med, bliver det vanskeligt. Der skal køres, der skal lyttes, der skal prikkes til barnet, så det får øvet sig – i ganske mange år inden barnet og den unge bliver det, vi i min familie kalder selvkørende.

Fireklangen mellem det talentfulde barn, engagerede forældre, dygtige lærere og en velorganiseret fødekæde for talentudvikling er helt afgørende. Og der kan være mange sten på vejen.

Talent kan man ikke stille op i et regneark. Når vi som samfund satser på talent, er det en satsning med en kalkuleret risiko.

Vi ved ikke, hvad der kommer ud af det. Vi ved ikke, om satsningen bærer frugt.

Men når det lykkes … når vi ser de bedste kunstnere udfolde sig … når vi lytter til vores dygtigste musikere, så beriges vi på en måde, som vi ikke kunne forudse. Men som vi efterfølgende ikke ville have været foruden.

Vi har brug for eliten til at spejle os i og lade os inspirere af. Det ypperligste får alle os andre til at stå på tæer, og det kan være med til at sikre, at kunsten hele tiden får tilført nyt liv og kraft.

Nogle gange er talentet åbenlyst og viser sig tidligt. Andre gange kræver det længere modningstid og tålmodighed fra omgivelserne.

I nogle år har vi måske gået og troet, at talenterne bare lige pludselig popper op og kommer frem i verden helt af sig selv. Sådan fungerer det ikke. Det kan være tilfældigheder, der får talenter til at folde sig ud.

De organisatoriske rammer skal være der i form af grundskolernes musikundervisning, musikskolerne, MGK og i den sidste ende musikkonservatorierne. Men lige så vigtigt er det, at mennesker som jer bruger øjne og ører til at spotte talenterne – og at I med jeres smittende glæde holder ud, holder om og holder med børnene i deres udvikling. Uden glæde ingen kunst.

For eksempel kunne man indre sig over, hvad der egentlig foregik i Ikast dér i 1970’erne og 80’erne, hvor byen udklækkede den ene fantastiske operasanger efter den anden. Jeg nævner bare Bo Skovhus og Morten Frank Larsen.

Det var vist ikke alene den friske luft, der gjorde det. Der var også noget med et lærerpar på gymnasiet, der så de musikalske talenter og stimulerede dem til de første skridt mod en international karriere.

Eller tag en by som Lemvig. Med al respekt for Lemvig, så lå det ikke i kortene, at en så relativt lille by skulle fostre så mange jazztalenter.

Men i løbet af en kort årrække har byen fostret den internationalt kendte vokalist Sinne Eeg, og musikere som Jeppe Skovbakke, Søren Kjærgaard og Kresten Osgood. Flere af dem underviser nu på konservatorierne.

Sinne Eeg har fortalt om nogle musikskolelærere, som brændte for jazzen og udfordrede de unge med ny musik. Og om en behjertet gymnasierektor, der lånte de unge gymnasiets lokaler, så de kunne øve sig til de segnede.

Nogle gange skal der ikke mere til. Det er ikke altid et spørgsmål om penge. Det handler også om at skabe rammer og give plads og lov.

Og dermed give et miljø plads til at udfolde sig.

Et rum hvor ildsjælene kan antænde hinanden. Og gøre hinanden bedre. Talentudvikling kræver ganske vist koncentration og et vist tunnelsyn. Men det er min overbevisning og erfaring, at glæden styrkes, hvis der også gives mulighed for at udfolde sig sammen med andre i et fællesskab omkring musikken.

Nogle gange handler det om at træde til side og give de talentfulde plads og lov. Og ikke hænge sig i stive regler.

Vi politikere skal støtte, men vi skal ikke styre.

Vi skal fjerne snubletråde og forhindringer, men vi skal ikke tro, at vi altid ved, hvad der er bedst.

Der er megen ”lokal viden”, som vi ikke kan tage højde for på Christiansborg.

Som kulturminister er der især to områder, jeg vil have fokus på: vækstlaget og eliten. Vi skal støtte det, der spirer op nedefra, og som har potentialet til at blive rigtig godt. Og vi skal støtte op omkring dem, der har vist, at de er de bedste.

Og så skal der skal være en sammenhæng i det, vi gør: Vi skal sikre, at der er en stærk fødekæde, der strækker sig hele vejen fra vækstlaget til eliten.  

På mange måder har vi allerede en stærk musikalsk fødekæde her i Danmark. Vi har stimulerende talentmiljøer på de musikalske grundkurser, MGK.

Og musikskolerne rundt omkring i landet gør mange erfaringer med talentudvikling.

Til sommer afleverer tænketanken om musikskoler i Danmark deres anbefalinger til, hvordan musikskolerne arbejder bedst muligt både med bredde og talent.

Jeg glæder mig meget til at se resultaterne af tænketankens arbejde.  

For mig er det helt afgørende, at musikskolerne holder fast i både at være det første led i talentfødekæden for de allerdygtigste, og samtidig give alle elever en bred musikalsk dannelse.

Vores indsats på musikområdet gavner både kulturen og kunsten.

Den brede folkelige kultur har gavn af, at alle har musikalsk dannelse – og enhver kan have glæde af musikken livet igennem.

Sideløbende hermed bliver den mere krævende kunstneriske udfoldelse fremmet af, at de bedste af de bedste bliver endnu bedre.

Selvom musikområdet på mange punkter er et forbillede for kunstarterne i Danmark, så må vi hele tiden spørge os selv, om vi er gode nok til at finde talenterne?

Det er vigtigt for mig, at vores institutioner ikke lukker sig om sig selv.

Vores eliteuddannelser skal bevare kontakten til verden omkring dem. Den viden og erfaring, man gør sig med talentarbejdet her, skal bringes i spil ude på musikskolerne og andre steder.

Ligesom uddannelserne skal være åbne for at tage ved lære af erfaringer, der bliver gjort ude omkring.  

Noget andet, vi kunne tænke over, er, om de stærke idrætsmiljøer rundt omkring i Danmark kunne inspirere musiklivet.

Vore idrætsforeninger er båret af ildsjæle og frivillige, og det er vi med rette stolte af i Danmark. Heri ligger nogle stærke værdier; også nogle sociale værdier.

I mange foreninger har vi stærke og kærlige miljøer, der hjælper de unge talenter med at håndtere både opturene og nedturene. Her betyder værdier som engagement, trivsel og samarbejde lige så meget som træningen.

Det har de også forstået i Team Danmark, hvor fokus netop er på miljøerne.

For det er ude i idrætsforeningerne, at talenterne udvikler og dygtiggør sig.

Det handler også om at skabe nogle rammer, hvor det er tilladt at turde sige: jeg vil være den bedste!

I sidste ende er det et personligt ansvar at få det maksimale ud af sit talent.

Der er mange veje til at realisere et musikalsk talent. Men der ligger næsten altid mange års hårdt arbejde bag.

Man skal turde og ville det 100 procent. Og være indstillet på at yde de ofre, der skal til, for at man kan blive den bedste.

Man skal øve sig, have gode forbilleder og læremestre. Og opsøge de gode miljøer. Børn har ikke blot brug for ”tunnelsynet” og den fordybelse, det kræver at komme til at mestre et instrument. De har også brug for den sociale dimension – at spille sammen og være sammen om musikken.

Det er ikke til at sige i dag, hvem der bliver morgendagens stjerner. Mennesker er forskellige og udvikler sig forskelligt. Og gnisten kan tændes på mange forskellige måder. Mit eget barnebarn på otte år var ikke til at drive i gang. Før han så en udsendelse i fjernsynet, hvor en dreng på samme alder spillede rigtig fedt. SÅ skete det, og nu øves og spilles der på livet løs.

Vi skal sikre, at så mange som muligt får chancen. Skabe mange indgange. Organisere fødekæden rigtigt. Tage afsæt i det enkelte barn. Og kombinere pligt og lyst, så vi får både bredde og dybde.

Alle skal tage et ansvar:

Politikerne skal give plads og frihed.

Underviserne skal kunne se den enkelte og have store ambitioner på elevernes vegne.

Og forældrene … de skal engagere sig … år efter år.

Rigtig god konference.