Udmøntning af Kulturbevaringsplanen

Kulturministeren har nu fremlagt regeringens forslag til udmøntning af de 40 mio. kr., som er afsat i kulturbevaringsplanen for 2004.

Kulturministeren har nu fremlagt regeringens forslag til udmøntning af de 40 mio. kr., som er afsat i kulturbevaringsplanen for 2004.
 
Kulturbevaringsplanen udtrykker visionen for en langsigtet indsats for bevaringen af vores fælles kulturarv. Planen bygger på anbefalingerne i ’Udredning om bevaring af kulturarven’ fra 2003. Planen sikrer, at kulturarven kan bruges af nutiden og bringes videre til de næste generationer. Derfor er sammenhængen mellem bevarings- og formidlingsindsatsen på vores kulturinstitutioner et vigtigt element i planen.

Udmøntningen konkretiserer, hvordan bevillingen på 40 mio. kr. skal anvendes. Det drejer sig om ca. 30 mio. kr. til sikring af den fysiske kulturarv og ca. 10 mio. kr. til indsatser for den elektroniske kulturarv.

Den fysiske kulturarv

Konservering af genstande af national betydning

Der afsættes et betydeligt beløb til forebyggende konservering og til at indhente efterslæbet med konservering af truede genstande af enestående national betydning på de centrale kulturbevaringsinstitutioner:

     

  • Det Kongelige Bibliotek får 6,0 mio. kr. til konserveringsarbejde bl.a. inden for håndskrifts-, arkiv- og billedsamlingerne.

  • Nationalmuseet får 5,5 mio. kr. til konservering af institutionens meget omfattende samlinger.

  • Statens Museum for Kunst får 2,5 mio. kr. til konservering af bl.a. kobberstiksamlingens værker.

  • Statens Arkiver får 2,5 mio. kr. til konserveringsarbejde bl.a. til arkivalier af museal karakter.

Der afsættes en pulje på 6 mio. kr. til lignende konserveringsopgaver på de statsanerkendte museer. Herudover afsættes 1,3 mio. kr. til bevaringsopgaver på museer, der modtager særligt tilskud efter museumslovens § 16. Puljerne fordeles af Kulturarvsstyrelsen.

Registrering af samlinger

Der afsættes 4,2 mio. kr. til fremskyndelse af arbejdet med etablering af en database til forbedret registrering af museernes samlinger. Databasen er forudsætningen for en mere målrettet indsamlings- og konserveringspolitik i fremtiden. Kulturarvsstyrelsen varetager etableringen af databasen.

Industrisamfundets kulturarv

Der afsættes 2,0 mio. kr. til arbejdet med industrisamfundets kulturarv på institutioner over hele landet. Arbejdet med industrisamfundets kulturarv omfatter indsamling af genstande, dokumentation, forskning samt bevaring af bygningskulturen. Arbejdet koordineres af Kulturarvsstyrelsen, der har udpeget industrisamfundets kulturarv som et særligt indsatsområde.

Den elektroniske kulturarv

Behovet for en plan for bevaring af den elektroniske kulturarv er skabt af den hastige teknologiske udvikling. Denne udvikling betyder, at viden og information i stigende grad bliver formidlet elektronisk uden at være repræsenteret i andre medier. Derfor er den elektroniske kulturarv også en integreret del af Kulturbevaringsplanen.

Indhentning af efterslæb på internettet

Der afsættes 5,0 mio.kr. til indhentning det indsamlingsmæssige efterslæb på internettet. Denne indsats skal ses i sammenhæng med den planlagte revision af pligtafleveringsloven, der vil indebære, at internetmateriale skal indsamles i større omfang, end det er tilfældet i dag. Det betyder, at pligtafleveringslovens anvendelsesområde bliver udvidet til også at omfatte dynamiske internetpublikationer. Endvidere er det planen, at loven skal omfatte film og radio- tv-udsendelser.

Forskning og udvikling af digitalt materiale

Der afsættes 5,0 mio. kr. til forsknings- og udviklingsarbejde vedrørende bevaring af digitalt materiale. Digitalt materiale er eksempelvis hjemmesider på internettet og elektroniske forvaltningsdokumenter. Kulturministeren vil nedsætte en styregruppe for digital bevaring, der skal arbejde med hensigtsmæssige bevaringsmetoder samt sikre, at programmer og maskiner kan læse og afspille vor tids kulturarv i fremtiden.