07/04/2017

Kick-off-konference om fremtidens danske medieindhold

Kulturminister Mette Bock inviterer alle interesserede til at deltage i opstartskonferencen om fremtidens danske medieindhold.

Konferencen finder sted torsdag den 4. maj 2017 kl. 10-12 i Odense. 

Forud for de politiske forhandlinger om et nyt medieforlig, der træder i kraft 2019, vil kulturministeren igangsætte en åben proces, hvor borgerne inviteres til at bidrage med input og ideer til fremtidens danske medieindhold. 

Processen løber i perioden maj-september 2017 og skydes i gang d. 4. maj med formiddagskonferencen i Odense, hvor kulturministeren er vært. Her vil forskellige oplægsholdere bidrage til at sætte rammen for samtalen om fremtidens danske medieindhold. 

Endeligt program og nærmere oplysninger om sted for konferencen og vil blive offentliggjort her på Kulturministeriets hjemmeside.

Tilmelding

Tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet. Fristen for tilmelding er senest onsdag den 26. april 2017.