14/03/2017

Kulturministeren nedsætter museumsråd for Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst

Kulturministeren nedsætter to nye museumsråd på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, der skal styrke det daglige arbejde i museernes ledelser.

Kulturminister Mette Bock siger:

"De ny udpegede museumsråd skal understøtte museernes ledelser i deres arbejde i forhold til håndteringen af fremtidens udfordringer. Både Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst er vigtige institutioner, når det handler om at formidle historie og kunst og kultur til borgerne. Det er vigtigt, at museerne får mest mulig ud af deres potentiale, og det ved jeg, at medlemmerne af de nye museumsråd vil biddrage til på bedste vis."

Nationalmuseets museumsråd får følgende sammensætning:

  • Tine Smedegaard Andersen, formand (direktør, DR Kultur)
  • Dorthe Weinkouff Barsøe (underdirektør, Brand & Kommunikation, Tivoli)
  • Helle Damkjær (analysechef, VisitDenmark)
  • Sanne Houby-Nielsen (direktør, Stiftelsen Nordiska museet)
  • Søren Kaare-Andersen (direktør, Bikubenfonden)
  • Jens Oddershede (professor, Syddansk Universitet)

Statens Museum for Kunsts museumsråd får følgende sammensætning:

  • Signe Lopdrup, formand (Adm. direktør for Roskilde Festival Gruppen)
  • Stefan Hermann (rektor for Metropol)
  • Cecilia Wiedenheim (direktør for Malmø Kunstmuseum)
  • Sheela Maini Søgaard (CEO og partner i BIG Arkitekter, NY og Kbh.)
  • Kasper Holten (operainstruktør, indtil 1.5. chef for Covent Garden, London)
  • Søren Friis Møller (pædagogisk udviklingsleder på Den Danske Filmskole)

De to museumsråd er nedsat i forlængelse af aftalen om ændring af museumsloven fra 2012, og skal bidrage med organisatorisk, ledelsesmæssig og økonomisk sparring til museets daglige ledelse. 

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16