Bertel Haarder (V)

Kulturminister 28. juni 2015 - 28. november 2016

Udvalgte kulturpolitiske resultater

Danmarkskanon – befolkningen har valgt 10 værdier for fremtidens samfund

Hvilke værdier har formet os i Danmark? Og hvilke værdier vil vi have med ind i fremtiden? De spørgsmål stillede daværende kulturminister Bertel Haarder i juni befolkningen. Nu har danskerne svaret og har ved stemmeafgivning valgt 10 værdier til Danmarkskanonen.

1,5 mio. kr. til formidling af den dansk-vestindiske historie

Næste år markeres 100-året for salget af Jomfruøerne til USA, og kulturministeren uddeler nu midler til at formidle historier om blandt andet slavehandelen, om kolonitidens betydning i Danmark og om den danske administration af øerne.

Regeringen vil forenkle støtten til hestevæddeløbssporten

Kulturminister Bertel Haarder har på møde om ændring af udlodningsloven og liberalisering af hestevæddemål foreslået at forenkle støtten til hestevæddeløbssporten, så organisationerne selv administrerer midlerne. 

Bertel slår rekord – 7.853 dage som minister

Den 6. oktober 2016 har Bertel Haarder sammenlagt siddet som minister i 7.853 dage – det giver ham rekorden som den længst siddende minister siden parlamentarismens indførelse i 1901. Det fejres med en reception på Thorvaldsens Museum d. 5. oktober.

Indsatsen mod motionsdoping intensiveres

Parterne bag den politiske stemmeaftale om idræt fra 6. maj 2014 har besluttet at intensivere indsatsen mod doping. Kulturminister Bertel Haarder bevilger 550.000 kr. til Anti Doping Danmark for at styrke den målrettede antidopingindsats med oplysning og forebyggelse på ungdomsuddannelserne. Desuden støttes Anti Doping Danmarks indsats i motions- og fitnesscentre med 670.000 kr.

Fra 1. juli kan danske kroer anvende kongekronen

Folketinget har i dag i enstemmigt vedtaget, at bestemte kroer, foreninger og virksomheder kan anvende kongekronen på særlige betingelser med henblik på at formidle en del af den danske kulturhistorie. Loven træder i kraft 1. juli 2016.

Folkeoplysningsloven strammes op

Regeringen og S, DF, SF og K er enige om at ændre folkeoplysningsloven, så det i fremtiden ikke er muligt at yde offentlig støtte eller låne/leje lokaler ud til foreninger, der underminerer demokratiet og de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder i Danmark. Samtidig indskærpes det kommunale tilsyn med foreningerne.

Ny musikhandlingsplan ”Talent forpligter”

Kulturminister Bertel Haarder offentliggør i dag sin musikhandlingsplan ”Talent forpligter” for perioden 2015-2018.

Bedre balance i kulturlivet

Kulturministeriet vil medvirke til at fordele kulturliv og kulturadministration mere ligeligt i hele Danmark.