Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Kulturminister 23. marts 1998 - 27. november 2001

Udvalgte kulturpolitiske resultater

Amatørkultur

AMATØRKULTUR
Der er afsat 4 mill. kr. af Kulturministeriets tips. og lottomidler til en pulje til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter. Puljen skal medvirke til, at den danske tradition for lokalt kulturliv videreudvikles.

STØTTE TIL MUSISK CENTER DANMARK
Af Kulturministeriets tips- og lottomidler ydes der i 2000 et anlægstilskud på 6 mio. kr. til etablering af Musisk Center Danmark. Musisk Center Danmark etableres på en del af Askov Højskole med henblik på at udvikle amatørkulturen, primært inden for musik- og teaterområdet.

Arkitektur og det gode håndværk

ARKITEKTURPOLITISK IDEKATALOG
Kulturministeren fremlagde oktober 1998 i samarbejde med by- og boligministeren et fælles arkitekturpolitisk idekatalog. Det fælles udspil sigter mod at skabe bedre vilkår for god arkitektur, smukkere og mere kvalitetspræget byggeri og at gøre vores byers og bygningers arkitektoniske profil mere markant. En række initiativer blev igangsat, bl.a.:

KUNSTEN UD I DET OFFENTLIGE RUM
Kulturministeren og by- og boligministeren nedsatte efteråret 1998 udvalget ’Kunsten ud i det offentlige rum’. Udvalget havde til opgave at komme med forskellige konkrete initiativer, der kan bidrage til yderligere at integrere kunsten på forskellige niveauer i det offentlige rum.

Udvalgets rapport, der blev præsenteret i efteråret 1999, indeholdt en række forslag til:

- udvidelse af det offentlige engagement i begrebet ’kunsten i det offentlige rum’
- forbedring af processer og kvalitetssikring af kunsten i det offentlig rum
- fremme af forståelsen for samspillet mellem arkitektur og billedkunst
- beskyttelse af den kunstneriske arv i det offentlige rum.

Som et af initiativerne til opfølgningen på udvalgets rapport udgiver kulturministeren og by- og boligministeren i efteråret 2000 en vejledning til både private og offentlige bygherrer om samspillet mellem arkitektur og billedkunst.

ARKITEKTURUDVIKLING I ET ’DOGMEKONCEPT’
Filmens ’dogmekoncept’ har sat regler for en ny tids spillefilm. Dogmetanken er en form for kyskhedsløfte om udelukkende at koncentrere filmen om det egentlige, begrænsningen - renset for overflødighed og vanetænkning.

Kulturministeren inviterede efteråret 1998 sammen med by- og boligministeren 30 danske arkitekter til at give et bud på dogmetanken i arkitekturens verden. Resultatet af processen blev et ’Arkitekturens Charter 99’. Lokale- og Anlægsfonden udskriver efteråret 2000 en arkitektkonkurrence om fremtidens foreningshus, der bygger på ’Charter 99’.

KONKURRENCE OM FREMTIDENS SKOLEBYGGERI
Fremtidens skolebyggeri skal inspirere eleverne til oplevelse, fordybelse, erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Der skal være et samspil mellem arkitekturen som den fysiske ramme og folkeskolens aktiviteter og pædagogik.

Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Byggedirektoratet udskrev derfor i 1998 tre arkitektkonkurrencer om fremtidens skolebyggeri ’Rum, Form og Funktion i Folkeskolen’, og resultatet af konkurrencerne blev præsenteret maj 1999.

MINIMALBOLIGEN SOM ET AF BUDENE PÅ FREMTIDENS BYBOLIG
Kulturministeren og by- og boligministeren udskrev 1999 en fælles prisopgave på Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus om ’Minimalboligen - den højteknologiske bybolig’. Prisopgaven havde til formål at bidrage til udviklingen af en ny boligtype - minimalboligen. At udvikle en bybolig med et lille arealforbrug, der er både funktionel og af høj arkitektonisk og designmæssig kvalitet.

ARKITEKTUR- OG BYGGEFORSKNING
I et ønske om en koordinering af den samlede forskningsindsats på arkitekturområdet, herunder at sikre større samarbejde mellem arkitektur- og byggeforskningen, nedsatte de to ministre i 1999 et fælles arkitektur- og byggeforskningsudvalg. Udvalgets rapport ’Forslag til koordinering af forskningsindsatsen på det samlede arkitekturområde’ inddrages i bl.a. ’Kulturministeriets Forskningsudvalgs’ videre arbejde.

SAMSPILLET MELLEM ARKITEKTUR/DESIGN OG INDUSTRIALISERING
Et af initiativerne i Regeringens Designredegørelse er støtte til forskningscentre, der skal udvikle ny viden om design. Tre designcentre støttes i en 3-årig periode. Forskningscentrene er tværgående samarbejdsprojekter mellem arkitektuddannelserne, designuddannelserne og en række universiteter, hvor hver institutions særlige styrkeområder udnyttes.

ARKITEKTURINSTITUT
Som et 3-årigt forsøg er oprettet Dansk Arkitekturinstitut, der er et netværkssamarbejde mellem Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet, By- og Boligministeriet, Dansk Arkitektur Center, Samlingen af Arkitekturtegninger, Byggeriets Studiearkiv, Dansk Byplanlaboratorium og Arkitektens Forlag.

Arkitekturinstituttet har til formål at fremme kvaliteten i dansk arkitektur og har som opgaver bl.a. fælles formidlings- og udviklingsprojekter og at bistå kommuner og andre lokale kræfter i udviklingen af det lokale arkitekturpolitiske arbejde.

DET GODE HÅNDVÆRK
Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet er blevet enige om hver at betale 1 mio. kr. til driften af Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af håndværk. Tilskuddet ydes fra 1. januar 2000 og Raadvad Centret får derved tredoblet deres tilskud.

Initiativet kommer som resultat af rapporten, Styrkelse af det gode håndværk. Ideer og forslag", afgivet af Udvalget til sikring af håndværk i december 1998. Rapporten foreslog, at der blev oprettet et nyt nationalt center for håndværk. En mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet fremlagde som opfølgning herpå i marts 1999 et forslag, der senere ledte frem til det i alt 3 mio. kroner store driftstilskud til Raadvad. Centret hører under By- og Boligministeriets ressort.

Arkiver

LOV OM ÆNDRING AF ARKIVLOVEN
Ændringen af arkivloven (Lov nr. 445 af 31. maj 2000) drejer sig primært om tilpasning af arkivloven til Justitsministeriets lov om behandling af personoplysninger. Arkivloven fastsatte tidligere en særlig procedure for sletning eller aflevering til Statens Arkiver af registre, der var omfattet af lov om offentlige myndigheders registre. Et af hovedpunkterne i ændringen af arkivloven er en ophævelse af særreglen om edb-registre med personoplysninger. Fremover gælder de almindelige regler om aflevering også for materiale med personoplysninger.

BYGNING AF NYT RIGSARKIV OG LANDSARKIV
Rigsarkivet har længe haft pladsproblemer, og en større mængde arkivalier er opbevaret under ikke optimale forhold i midlertidige magasiner i Glostrup, mens medarbejderstaben og institutionen i øvrigt befinder sig i centrum af København.

Regeringen har derfor besluttet at opføre et nyt arkiv i Ørestad. Byggeriet starter efter planen i 2001 med forventet indflytning i ultimo 2006. Den nye arkivbygning er projekteret af det internationalt anerkendte arkitektfirma Behnisch & Behnisch og kommer til at stå som et vartegn for Ørestad.

I den nye bygning bliver der også plads til Landsarkivet for Sjælland, som dermed også får bedre forhold. En samdrift af de to institutioner vil desuden give rationaliseringsfordele og en forbedret publikumsbetjening.

ARBEJDSGRUPPE TIL FORBEREDELSE AF ARKIVLOVSREVISION 2001 - 2002
I oktober 2000 blev nedsat en arbejdsgruppe for at forberede en revision af arkivloven i folketingssamlingen 2001-2002.

Arbejdsgruppen - der har repræsentanter for forskning, presse, den statslige forvaltning og de kommunale parter - skal bl.a. behandle spørgsmålet om øget tilgængelighed til offentlige arkivalier.

AFTALE OM UDVEKSLING AF ARKIVALIER MELLEM DANMARK OG UNITED STATES VIRGIN ISLANDS
Den 27. oktober 1999 indgik kulturministeren på regeringens vegne en aftale med United States Virgin Islands, som indebærer, at arkivalier, der omhandler det tidligere Dansk Vestindien, bliver gjort lettere tilgængelige for forskere og andre interesserede.

Biblioteker

BIBLIOTEK.DK
Den nye bibliotekslov, som blev vedtaget i 2000, skabte grundlag for udviklingen af en ny elektronisk indgang til det danske samfunds biblioteker. Det har bl.a. resulteret i at internetservicen "bibliotek.dk" er blevet udviklet og taget i brug. Via adressen www.bibliotek.dk har befolkningen adgang til at søge og bestille flere millioner titler fra biblioteker landet over. Siden rummer desuden adgang til en række nettjenester på folkebiblioteket.

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE ER BLEVET HØJERE UDDANNELSESINSTITUTION
Danmarks Biblioteksskole fik i marts 2000 status som højere uddannelsesinstitution, da de sidste bestemmelser i loven om Danmarks Biblioteksskole blev sat i kraft. Det skete bl.a. på baggrund af en meget positiv evaluering af biblioteksskolens forskning, hvori evalueringspanelet anbefalede et sådan skridt. Kulturministeriet og Danmarks Biblioteksskole har indgået en resultatkontrakt for perioden 2000-2003, som sætter rammerne for skolens videre omstillingsproces fra professionsskole til højere uddannelsesinstitution.

Billedkunst

I forlængelse af Kulturministeriets betænkning om billedkunst afholdt Folketinget i marts 1999 en forespørgselsdebat om billedkunst, som mundede ud i en opfordring til regeringen om en række initiativer på billedkunstområdet. Følgende initiativer er iværksat:

BILLEDKUNSTLOV
Billedkunstens og billedkunstnernes vilkår er styrket gennem vedtagelsen af lov om billedkunst. Loven giver billedkunstnerne mulighed for at få tilskud til deres kunstneriske produktion og sigter også mod at styrke formidling af billedkunst i hele landet. Amterne vil kunne nedsætte amtskommunale billedkunstråd, der i samarbejde med det statslige Billedkunstråd skal fremme dansk billedkunst.

1 PCT.-CIRKULÆRET OG FRADRAGSRETTIGHEDER FOR BILLEDKUNST
Cirkulæret om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri (1 pct.-cirkulæret) er ved at blive revideret, således at andelen af byggesummen, der anvendes til kunstnerisk udsmykning sættes op fra 1 pct. til 1,2 pct. Regeringen vil inden for nærmere gældende regler indføre fradragsmulighed for kunstnerisk udsmykning ved ny- og ombygning af erhvervsbyggeri.

REGIONALE BILLEDKUNSTRÅD
Der er oprettet regionale billedkunstråd i Storstrøms Amt og i Vestsjællands Amt i forbindelse med indgåelsen af regionale kulturaftaler med de to amter.

SALG AF KUNST PÅ NETTET
Artnet
På baggrund af bl.a. billedkunstbetænkningen fra 1998 har Kulturministeriet ydet støtte til oprettelsen af det først års drift af billedkunstportalen Artnet. Artnet er oprettet som et forsøgsprojekt af de tre organisationer Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening og Dansk Gallerisammenslutning og har som formål at bidrage til generel styrkelse af markedet for billedkunst og dermed af billedkunstnernes erhvervsvilkår. Kulturministeriet ønsker gennem støtten at bidrage til, at der indsamles erfaringer med mulighederne for via Internettet at styrke formidlingen og det samlede førstegangssalg af billedkunst.

Charter om samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige

En arbejdsgruppe med repræsentanter for frivillige organisationer, KL og Amtsrådsforeningen samt fem ministre har udarbejdet et oplæg til charter om samspil mellem Forenings-Danmark og det offentlige. Det er sendt ud til offentlig debat, og forventes at kunne præsenteres i sin endelige form i oktober 2001. Charteret formulerer værdier og rammer for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige.

Cirkus og artister

ARTISTOMRÅDET
I juli 2000 udgav Kulturministeriet pjecen "Vil du uddanne dig til artist". Pjecen er især rettet til folkeskolens ældste klassetrin og oplyser om de aktuelle muligheder for at få artistundervisning i Danmark og gennemføre en videregående artistuddannelse i udlandet.

Ministeriet vil snarest indlede forhandlinger med de svenske uddannelsesmyndigheder med henblik på et samarbejde om en nordisk videregående artistuddannelse placeret i Sverige.

Design og kunsthåndværk

DESIGNOMRÅDET
Med regeringens designredegørelse fra 1997 blev der iværksat en række konkrete initiativer til fremme af dansk design. Initiativerne har dels til formål at styrke danske virksomheders brug af design som et vigtig konkurrenceparameter i produktudvikling og markedsføring, samtidig med, at det er hensigten at øge opmærksomheden om den betydning, design har for vores identitet og kultur. Regeringens overordnede målsætning for designområdet er bl.a. søgt realiseret i kraft af:

- en øget information og vejledningsindsats om dansk design
- designfremme i erhvervslivet
- kompetenceudvikling inden for designområdet
- øget offentlig brug af design.

Herudover er der i 2000 gennemført en evaluering af designuddannelserne under Kulturministeriet, bl.a. med henblik på at sikre, at der er den rette sammenhæng mellem uddannelserne og erhvervslivet. Opfølgningen på evalueringen drøftes p.t.

Kulturministeriet og Erhvervsministeriet søger for indeværende i fællesskab at afklare, hvordan regeringen skal følge op på den række af initiativer, der blev iværksat på designområdet med designredegørelsen.

OPRETTELSE AF CRAFTS DK
Informationscenter for dansk kunsthåndværk (crafts dk) blev oprettet i 1999 som statsinstitution. crafts.dk har til opgave at sikre fornyelse og forøgelse af informationsniveauet om dansk kunsthåndværk i ind- og udland. Herudover har centeret til opgave at opsøge nye kanaler og markeder for formidling og afsætning af dansk kunsthåndværk i ind- og udland og sikre tilgængelighed af informationer om danske kunsthåndværkere.

Bestyrelsen for crafts dk disponerer over et rådighedsbeløb til støtte for større formidlingsinitiativer inden for dansk kunsthåndværk.

Elektroniske medier

DIGITAL RADIO
Den 14. marts 2000 indgik partierne bag den mediepolitiske aftale for perioden 1997-2000 en tillægsaftale, som fastsætter rammerne for påbegyndelse af digital radio (DAB) i Danmark. DR får tildelt en væsentlig del af frekvenskapaciteten, men også andre foretagender får adgang til at sende digital radio. Opbygningen af sendernettene sker i tre faser. Et nyoprettet radio/tv-nævn står for fordelingen af sendetilladelser til kommercielle radioforetagender og føre tilsyn med programvirksomheden.

DIGITALT TV
Partierne bag den mediepolitiske aftale for 2001-2004 har indgået en tillægsaftale om indførelse af jordbaseret, digitalt tv i Danmark. Med indførelse af jordbaseret digitalt tv får alle danske husstande adgang til et større antal tv-kanaler og til nye digitale programmer og tjenester, der kan bidrage til at styrke borgernes IT-kompetence. Så snart forhandlingerne med nabolandene om digitale sendemuligheder er afsluttet, vil den digitale sendekapacitet blive udbudt (på nær den, der på forhånd tildeles DR og TV 2). Derved afklares det, hvilke programforetagender der vil få adgang til at sende digitalt tv via jordbaserede sendernet.

GENNEMFØRELSE AF MEDIEAFTALEN 2001-2004
Den mediepolitiske aftale 2001-2004 indebærer bl.a. udbud af to landsdækkende/næsten landsdækkende radiokanaler, præcisering og udbygning af public service-forpligtelserne, liberaliseringer på sponsorområdet, ændret sammensætning af DR´s bestyrelse og oprettelse af et Public Service Råd. I december 2000 blev de nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemført.

OPHAVSRETTIGHEDER I INFORMATIONSSAMFUNDET EU
EU-direktivforslaget om ophavsrettigheder i informationssamfundet EU blev fremlagt i januar 1998, og EU-Parlamentets ændringsforslag blev afgivet i februar 1999.

Parlamentets ændringsforslag indebar en væsentlig forskydning af balancen mellem rettighedshavere og brugere i rettighedshavernes favør. Efter vanskelige forhandlinger blev der opnået enighed om en fælles holdning til direktivforslaget på Rådsmødet (Indre Marked) den 25. maj 2000. Det lykkedes her for de nordiske lande at få gennemført en mere rimelig balance i forslaget. De særlige danske biblioteksundtagelser blev anerkendt, og EU accepterede, at de nordiske aftalelicensordninger ikke skal betragtes som undtagelser. Dette betyder, at de nordiske aftalelicenser ikke rammes af direktivforslagets udtømmende opregning af undtagelser. Aftalelicensen vil derfor fremtidig kunne bruges som løsningsmodel, f.eks. på det digitale område.

BØRNEREKLAMER PÅ TV
Kulturministeren indgik i oktober måned en aftale med TV 2 om begrænsning af reklamer rettet mod børn. Aftalen indebærer bl.a. reklamefri zoner omkring programmer rettet mod mindre børn. Der søges indgået lignende aftaler med andre tv-foretagender.

Film og foto

FLERÅRIG POLITISK AFTALE OM FILMPENGE
Kulturministeren har indgået en politisk aftale, der sikrer, at statens støtte til film bliver øget med 75 pct. I løbet af årene 2000-2002. Finansloven for 1999 betød en stigning til filmstøtte på 50 mio. kr. Den nye aftale betyder, at filmstøtten øges med yderligere 100 mio. kr. i år 2000 og 150 mio. kr. i årene 2001 og 2002. Bag aftalen står regeringspartierne, Venstre, Konservative, SF, CD og Enhedslisten.

MEDIEAFTALE 2001-2004
Af Medieaftale 2001-2004 fremgår, at DR's og TV 2's øgede engagement i dansk filmproduktion opretholdes mindst på det niveau, der blev aftalt i 1993, dvs. hhv. 25 mio. kr. og 20 mio. kr. årligt.

PRESSEFOTOGRAFFORBUNDETS PRIS
Ministeriet har i en årrække givet tilskud til uddelingen af prisen og til afholdelse af den årlige pressefotoudstilling. I 1998 var det samlede tilskud 40.000 kr. Fra og med 1999 har ministeriet forhøjet tilskuddet til 50.000 kr.

FOTOGRAFISK CENTER GL. STRAND
I efteråret 1999 løb centret ind i akutte økonomiske vanskeligheder. Ministeriet bevilgede 250.000 kr. som et engangsbeløb under den forudsætning, at Københavns Kommune ville sikre driften med 1 mio. kr. i 2000, hvilket kommunen gjorde. Der var dermed skabt et grundlag for centrets fortsatte eksistens.

Det Flerkulturelle Område

”Herfra min verden går”
Initiativet skaber debat om danske identitet i fortid, nutid og fremtid. Biblioteker, museer, arkiver, foreninger og andre kunne søge midler til initiativer, som indgår i en landsdækkende mangfoldighed af dokumentation, udstillinger, foredrag, debatmøder osv.

”1 + 1 = 3”
Konferencen handlede om kulturlivet nye flerkulturelle udfordringer. Den formidlede erfaringer fra danske europæiske Kulturinstitutioner. Den skabte dialog om muligheder og metoder. Den udviklede kulturpolitiske vision om tværkulturelle værdier og principper. Dokumentation publiceres i foråret 2001.

”DET GODE KULTURMØDE”
Initiativet indsamler og formidler erfaringer med gode lokale kulturmøder, så man ikke skal starte forfra hver gang. Der vil i foråret 2001 blive udgivet pjecer med eksempler på gode lokale kulturmøder.

Idræt

IDRÆTSPOLITISK IDEPROGRAM
Kulturministeren har iværksat det Idrætspolitiske Idéprogram, der indgik som del af revisionen af tips- og lottoloven, vedtaget i Folketinget 1998. Programmet har til formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i det danske idrætsliv.

ANTI-DOPING DANMARK
Kulturministeren har indgået en aftale med idrættens organisationer om at iværksætte et fælles program ’Anti-Doping Danmark’. Programmet indebærer en markant intensivering af indsatsen mod doping ud fra et ønske om at styrke idrættens værdigrundlag. Antallet af kontroller vil således blive fordoblet, en omfattende oplysnings- og holdningsbearbejdende indsats vil blive iværksat, og forskningen vil blive styrket.

INTERNATIONALT ARBEJDE
Danmark er blevet optaget i IADA (International Anti-Doping Arrangement), som er en aftale mellem ni regeringer om at udvikle en høj kvalitet i anti-doping-arbejdet.

Endvidere deltager kulturministeren i IICGADS (International Intergovernmental Consultative Group for Anti-Doping in Sport), som er et uformelt regeringssamarbejde om at styrke det internationale anti-doping-agentur og anti-doping-arbejdet i det hele taget.

TEAM DANMARK
Kulturministeren nedsatte i sommeren 1999 en arbejdsgruppe, der skulle undersøge behovet for en revision af eliteidrætsloven. Arbejdsgruppen offentliggjorde i januar 2001 sin rapport med forslag til en revision af loven og en række konkrete anbefalinger til Team Danmarks virksomhed. Arbejdsgruppens forslag er fremlagt til offentlig debat med henblik på en eventuel fremsættelse af et lovforslag til behandling i Folketinget i løbet af 2001.

LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN
Med revisionen af tips- og lottoloven fik Lokale- og Anlægsfonden fra 1999 udvidet sit økonomiske grundlag, ligesom den fik mulighed for at støtte anlæg og byggeri inden for hele fritids- og kulturlivet (dvs. idræt, friluftsliv, teater, biografer, museer, musik m.v.).

International kulturudveksling

Pr. 1. januar 2001 har Kulturministeriet og Udenrigsministeriet overdraget de to ministeriers internationale kulturudvekslingsopgaver til det nyoprettede Internationalt Kultursekretariat. Internationalt Kultursekretariat står for kulturudvekslingen med udlandet i samarbejde med områdets faglige aktører. Kulturudvekslingen har til formål at styrke den kvalitative udvikling af dansk kunst og kultur, som en integreret og uundværlig del af det internationale kunst- og kulturliv. International Kultursekretariat varetager herudover opgaver i forbindelse med statsbesøg og lign

Kultur- og Erhvervspolitisk Redegørelse

I efteråret 2000 offentliggjorde kulturministeren sammen med erhvervsministeren en kultur- og erhvervspolitisk redegørelse med titlen Danmarks Kreative Potentiale. Redegørelsen viser bl.a., at kultursektoren i sig selv blevet et erhverv af stor betydning med en omsætning på 75 mia. kr. og med vækstrater langt over gennemsnittet. Endvidere er kunstens og kulturens egenskaber såsom iderigdom, kreativitet og historier på vej til at blive en af det 21. århundredes vigtigste konkurrenceparametre. Med redegørelsen fremlagde regeringen et idekatalog med forslag til 13 konkrete initiativer, der skal iværksættes og udvikles i løbet af 2001.

Litteratur

BIBLIOTEKSAFGIFTLOV
I december 1998 blev der vedtaget et forslag til ændring af loven om biblioteksafgift, som var udarbejdet på grundlag af en rapport fra en sagkyndig arbejdsgruppe og efter forhandlinger mellem kulturministeren og de to forfatterforeninger. (Lov nr. 1021 af 23. december 1998).

Der skete herved en række justeringer af den gældende biblioteksafgiftsordning fra 1991. Bl.a. fik skønlitteratur for voksne en forbedring ved fordelingen af afgifterne, der blev indført en gradueret overgrænse for afgiftsbeløb, således at beløb over 300.000 kr. reduceres, og der blev for bøger i skolebiblioteker indført den regel, at hvis der i det enkelte bibliotek findes mere end 15 eksemplarer af den samme bog, udløser disse overskydende eksemplarer en lavere afgift.

Lovforslaget fik forfatterne til at trække deres trusler om at fjerne deres bøger fra bibliotekerne tilbage.

BOGPRISUDVALG
Regering og Folketing har taget Konkurrencerådets beslutning om at ændre fastprisordningen på bogmarkedet til efterretning. I den forbindelse har kulturministeren nedsat et udvalg bestående af repræsentanter for branchen, forfatterne og de offentlige myndigheder, der løbende vil følge udviklingen på bogmarkedet med henblik på at give kulturministeren mulighed for at vurdere, om de nye regler fortsat sikrer en kulturpolitisk forsvarlig udvikling af bogmarkedet i Danmark.

FREMTIDENS BOGHANDEL
Kulturministeriet og Dansk Boghandlerforening vil i fællesskab udskrive en konkurrence om fremtidens boghandel. Konkurrencen skal komme med bud på, hvorledes boghandlerne skal udvikle sig i lyset af den nye konkurrencesituation og den voldsomme udvikling på IT- og mediefronten.

Museer

MUSEUMSLOV
Kvalitetskravene til lokale museer er blevet øget, og der tages fremover større hensyn til den kulturarv, som findes i jorden. Det er to vigtige elementer i den nye museumslov. Ifølge loven får de lokale museer et økonomisk løft til at løse de opgaver, som museerne udfører, fx i form af indsamling, registrering, forskning og formidling. Og ved kommende jordarbejder og fysisk planlægning skal der tages større hensyn til kulturarven.

AFTALE OM NYT KUNSTMUSEUM I ÅRHUS
Regeringen har i september 1999 aftalt med Århus Amt og Århus Kommune, at Aarhus Kunstmuseum vil få et forhøjet driftstilskud fra staten på 3 mio. kr. i 2001, 4,3 mio. kr. i 2002 og 7 mio. kr. i 2003 efter museumslovens særlige tilskudsordning. Museets statstilskud er i dag på 1,4 mio. kr. årligt. På den baggrund er Århus Kommune og Århus Amtskommune parate til selv at finansiere anlægget af den ny museumsbygning.

STATSANERKENDELSE AF ARKEN
Arken, Museum for Moderne Kunst, er pr. 1.1.2000 blevet statsanerkendt i henhold til museumsloven. Det statslige driftstilskud til Arken ydes i henhold museumslovens §§ 12 og 13.

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FØROYA FORNMINNISAVN OG NATIONALMUSEET I KØBENHAVN
Den 10. juni 1999 har kulturministeren på regeringens vegne underskrevet en aftale mellem Føroya Fornminnisavn - Færøernes nationalmuseum - og Nationalmuseet i København, som indebærer, at flere museumsgenstande med tilknytning til Færøerne bliver flyttet hjem til Færøerne.

RESULTATKONTRAKTER
Der er indgået resultatkontrakter og resultataftaler med en række af de statslige museer med henblik på at sikre kvalitet og effektivitet i disse museers opgavevaretagelse. Det drejer sig om Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Dansk Landbrugsmuseum, Ordrupgaardsamlingen og Jagt- og Skovbrugsmuseet.

UDVALG OM DEN FASTE KULTURARV
Kulturministeriet har sammen med Miljøministeriet og andre berørte ministerier nedsat et udvalg om den faste kulturarv. Rigsantikvar Sten Hvass er formand for udvalget. Udvalget skal udarbejde en langsigtet vision og strategi for, hvorledes vi sikrer den faste kulturarv - uanset hvilket ministerium, der behandler de enkelte dele af kulturarven.

DET VIRTUELLE KUNSTMUSEUM
På opfordring af Kulturministeriet har Kunst Indeks Danmark, Statens Museum for Kunst etableret Det virtuelle kunstmuseum på internettet med de bedste danske kunstværker fra det 20. århundrede. I samlingen indgår værker fra både offentlige og private samlinger og værker, der ikke længere eksisterer.
Kunstværkerne danner grundlag for forskellige faste udstillinger, hvor man kan få forklarende tekster til de enkelte værker. Der indgår endvidere personlige særudstillinger, som skifter hvert kvartal. Endelig vil man selv kunne være sin egen museumsdirektør og sammensætte sin egen private udstilling ved at søge kunstværker i databasen.

Musik

RYTMISKE SPILLESTEDER
Regeringen har revideret musikloven og har dermed opnået, at forholdene for de rytmiske spillesteder er blevet markant forbedret. Hermed er der skabt rammer for, at kvaliteten af den professionelle levende musik kan højnes. Det vil være til gavn for både musikere og publikum.

KONTRAKTER MED LANDSDELSORKESTRENE
Kulturministeriet har i 2000 forhandlet en resultataftale på plads for 4 af de 5 landsdelsorkestre. Aftalerne er et udtryk for, at staten ønsker at vedkende sig sin overordnede kulturpolitiske forpligtigelse over for landsdelsorkestrene som seminationale kulturinstitutioner, og orkestrene bør derfor have et aftalegrundlag, der er gennemarbejdet i en dialog mellem staten, de regionale tilskudsydere og det enkelte orkester. Med aftalerne vil der i forlængelse af konklusionerne i Orkesterudvalgets rapport fra maj 1999 blive lagt særligt vægt på, hvorledes orkestrene i aftaleperioden opfylder musiklovens bestemmelser for orkestrenes turnéaktivitet og repertoiremæssige alsidighed.

Der er tale om 4-års aftaler for perioden 1. januar 2001 - 31. december 2004.

SIKKERHED PÅ DANSKE MUSIKFESTIVALER
På baggrund af ulykken på Roskilde Festival i sommeren 2000 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som har set nærmere på sikkerheden ved danske musikfestivaler. I en rapport fremlagt i december 2000 har arbejdsgruppen anbefalet en række forholdsregler, der effektivt vil inddrage såvel arrangører og myndigheder som optrædende og publikum i den bedst mulige sikring, og som tillige gør det praktisk og økonomisk muligt forsat at afholde musikfestivaler i Danmark. Regeringen har igangsat en række initiativer og på anden måde fulgt op på samtlige anbefalinger i rapporten. Enkelte af foranstaltningerne kan imidlertid først i fuldt omfang få virkning for festivalsæsonen i 2002.

Det Nordiske Kultursamarbejde

Danmark havde i 2000 formandskabet for Nordisk Ministerråd
Formandskabet blev meget vellykket med særlig fokus på udvikling af de nordiske netværk, fokus på de kulturpolitiske prioriteringer. Et andet hovedtema i år 2000 var nordisk identitet. Projektet ”Nordisk Identitet - set udefra” blev igangsat i oktober 1999 efter initiativ fra Danmark. Projektet blev afsluttet med en konference i København og Malmø i august 2000. Projektet gav overblik over, hvorledes den nordiske kunst, kultur og identitet vurderes af kulturpersonligheder mv. fra 30 forskellige lande uden for Norden. Den nordiske identitet, kunst og kultur blev sat i relief til udviklingen i den øvrige verden ved indgangen til et nyt millennium.

Sprog

SPROGKONFERENCEN
Kulturministeriet afholdt en sprogkonferencen på Louisiana i juni 2000. Konferencens formål var at tilvejebringe det bredest mulige grundlag i form af synspunkter og synsvinkler for tilrettelæggelsen af kulturpolitik for det danske sprog. Ved konferencen havde henholdsvis udenrigs-, forsknings-, undervisning, erhvervs- og kulturministeren inviteret hver sin oplægsholder.

SPROGPOLITIK UNDER UDARBEJDELSE
Med afsæt i sprogkonferencen er Kulturministeriet i færd med at udarbejde en kulturpolitik for det danske sprog under overskriften "Det danske sprog skal styrkes - ikke værnes". Sprogpolitikken vil understrege betydningen af den danske kulturproduktion for det danske sprogs position og udvikling. Sprogpolitikken vil også give et bud på, hvorledes sprogets betydning kan understøttes i uddannelsessystemet, i forskningsverdenen, i erhvervslivet, i IT-udviklingen, i internationale sammenhænge og i det offentlige.

SÆRLIGE KRAV OM ANVENDELSEN AF DANSK SPROG PÅ PUBLIC SERVICE STATIONER
Af Medieaftale 2001-2004 fremgår, at DR's og TV 2's public service-forpligtelser skal præciseres og udbygges, bl.a. i forhold til dansk kunst om kultur, herunder dansk sprog. Den nærmere udmøntning heraf vil fremgå af et forslag til ændring af lov og radio- og fjernsynsvirksomhed samt efterfølgende ændringer af DR's og TV 2's vedtægter.

Teater

DET KONGELIGE TEATER
Regeringspartierne, CD og Det Konservative Folkeparti indgik i 1999 ny 4-årsaftale om Det Kongelige Teater for perioden 2000-2003. Aftalen sætter rammerne for teatrets virksomhed og omfatter både aktivitetskrav, bevillingsmæssige og bygningsmæssige forhold.

NYT OPERAHUS PÅ DOKØEN OG NYT SKUESPILHUS PÅ KVÆSTHUSBROEN
Regeringen har taget imod A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formåls generøse tilbud om at være bygherre på et operahus på Dokøen i Københavns inderhavn. Operahuset overdrages efter endt opførelse til staten som gave.

Der er opnået bred politisk enighed om at omplacere Det Kongelige Teaters nye skuespilhus på Kvæsthusbroen i Københavns inderhavn. Huset skulle oprindeligt have ligget ved Turbinehallerne, men i lyset af det nye operahus’ placering på Dokøen overfor Kvæsthusbroen, satses der i stedet på et samlet kulturmiljø ved havnefronten.

DET STORKØBENHAVNSKE TEATERFÆLLESSKAB
Folketinget vedtog d. 25. maj en ændring af teaterloven (lov nr. 366 af 2. juni 1999, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 7. februar 2000). Loven fastsætter nye regler for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, der frem til 2005 omfatter Betty Nansen Teatret, Aveny Teatret, Folketeatret, Gladsaxe Teater, Nørrebros Teater, Østre Gasværk samt til dels Rialto Teatret (åben scene) og Det Ny Teater (huslejetilskud).

De nye regler skal sikre en klarere ansvarsfordeling mellem fællesskabets ledelse, tilskudsyderne og de tilknyttede teatre. Ledelsens indsigt i teatervirksomhed styrkes desuden gennem tilknytning af et rådgivende organ med tre teaterkyndige medlemmer. Da Hovedstadens Udviklingsråd trådte i kraft den 1. juli 2000 overgik ledelsen af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab hertil.

Lovændringen skal samtidig styrke kvalitet og udvikling i dansk teaterkunst. I den sammenhæng er der oprettet en særlig pulje, hvorfra teatrene kan søge om særlig økonomisk støtte til teatermæssige eksperimenter.

BETÆNKNING OM TEATERSTØTTE I DANMARK
Kulturministeren nedsatte i februar 1999 et lovforberedende udvalg, der skulle analysere de nuværende teaterstøtteordninger og komme med forslag til forenklinger. Udvalget afgav Betænkning om Teaterstøtte i Danmark i august 1999. Betænkningens forslag indgår ministerens overvejelser om en evt. teaterlovsrevision, Folketingssamlingen 2001/2002.

ANLÆGSBEVILLING TIL LANDSDELSSCENERNE
Der er i perioden 2000-2003 afsat 3. mio. kr. årligt til anlægsarbejder ved de tre Landsdelsscener - Aarhus Teater, Odense Teater og Aalborg Teater.

ØGET STØTTE TIL DEN JYSKE OPERA
Som et led i finanslovaftalen for 2001 tilføres Den Jyske Opera 2,5 mill. kr. årligt til styrkelse af operaens kunstneriske virke og til styrkelse af operaens turnéaktivitet i hele Danmark.

STØTTE TIL FASTE KABARETSCENER
Tre faste danske kabaretscener fik både i 1998, 1999 og 2000 en samlet støtte på 1 mio. kr. årligt. Pengene blev fordelt med 700.000 kr. til Café Liva i København, 225.000 kr. til ProjektTeateret i Odense og 75.000 kr. til Revy- og Morskabsmuseets Kabaretscene på Frederiksberg. Puljen til faste kabaretscener blev fordelt efter rådgivning fra Danske Populær Autorer, Dansk Solistforbund og Dansk Skuespillerforbund. Som et led i finanslovaftalen for 2001 øges tilskuddet fra faste kabaretscener med 0,5 mill. kr. årligt.

VARIG FORØGELSE AF TESTERRÅDETS BEVILLING
Som et led finanslovaftalen for 2001 er Teaterrådets bevilling øget med 9 mill. kr. pr.. år.

ØGET TEATERUDBUD UDEN FOR STORBYERNE
Betænkningen om teaterstøtte i Danmark har dokumenteret behovet for at styrke teaterudbuddet uden for storbyerne, hovedsagelig gennem øget turnéaktivitet. Hensigten er at forøge mulighederne for, at også publikum uden for storbyerne kan opleve et kvalificeret teaterudbud. Som et led i finanslovaftalen for 2001 er der 6 mill. kr. årligt til dette formål.

STØTTE TIL PETER SCHAUFUSS BALLETTEN
Balletudbuddet uden for København er styrket ved at sikre Peter Schaufuss Ballettens økonomiske grundlag gennem et ekstraordinært statstilskud på 1,8 mio. kr. pr. år i årene 2000-2003. Det ekstraordinære tilskud er et tillæg til den egnsteaterrefusion på ca. 3,2 mio. kr. staten yder til Holstebro Kommunes tilskud til balletten.

De kunstneriske Uddannelser

NYE RÅD FOR DE KUNSTNERISKE UDDANNELSER
Kulturministeren har nedsat tre uddannelsesråd, der skal rådgive ministeren i uddannelsesspørgsmål. Det drejer sig om et råd for film og teater, et råd for musikkonservatorierne, og et råd for arkitektur, design, billedkunst og konservering. Det er rådenes opgave at følge de kunstneriske uddannelsesinstitutioners kvalitet og udvikling. De skal fungere som debatforum og skal vurdere, om der er noget, der kan gøres bedre på uddannelsesområdet. Uddannelsesrådet for arkitektur, design, billedkunst og konservering kan f.eks. overveje, hvordan arbejdsfordelingen skal være mellem de forskellige designskoler.

Hvert år skal uddannelsesrådene give ministeren en tilbagemelding om de enkelte uddannelsesinstitutioner, men rådene skal også rådgive ministeren i tilfælde, hvor der opstår ekstraordinære problemer på en institution, således at eventuelle problemer kan løses så tidligt i forløbet som muligt.

UNDERSØGELSE AF DESIGN- OG ARKITEKTSKOLERNE
Danmarks Evalueringsinstitut har i maj 2000 afsluttet en evaluering af designuddannelserne på arkitekt- og designskolerne. Kulturministeren vil på baggrund af en udtalelse fra Uddannelsesrådet for Arkitektur, Design, Billedkunst og Konservering komme med forslag til en fremtidig uddannelsesstruktur for designuddannelserne.

Zoologiske anlæg

LOV OM STATILSKUD TIL ZOOLOGISKE ANLÆG
Folketinget vedtog den 6. april 2000 forslag til lov om statstilskud til zoologiske anlæg (L 85, fremsat den 2. februar 2000). Loven trådte i kraft 1. januar 2001. Med henblik på at gennemføre en mere tidssvarende lov for statstilskud til zoologiske anlæg, er der udarbejdet et forslag til lov om statstilskud for zoologiske anlæg.

Formålet med at yde tilskud til zoologiske anlæg er at medvirke til en fortsat professionalisering af anlæggene.

Med loven udvides kredsen af mulige tilskudsmodtagere til udover zoologiske haver også at omfatte fx akvarier og terrarier. Samtidig skærpes kravene til modtagerne både med hensyn til formidling, miljøhensyn, faglighed, bevaringsarbejde, langtidsplanlægning og internationalt samarbejde.

Det enkelte anlægs statstilskud baserer sig på en helhedsvurdering af anlægget, som foretages af et uafhængigt fagligt organ. Rådet for Zoologiske Haver. Rådet indstiller tilskudsfordelingen til kulturministeren, som træffer den endelige afgørelse. Bevillingen til zoo-området er rammestyret, mod tidligere lovbunden.