Sjællands Symfoniorkester

Sjællands Symfoniorkester er et symfoniorkester, der fungerer som landsdelsorkester og som "husorkester" i Tivoli.

Symfoniorkesterets historie

Sjællands Symfoniorkester kan skrive sin historie tilbage til 1843, hvor Georg Carstensen åbnede Tivoli i København. Til at forestå musikken i Tivoli engagerede Georg Carstensen den populære komponist og dirigent H. C. Lumbye og hans orkester: "Det Lumbyeske Selskab". Lige siden har orkestret spillet i Tivoli, hver sommer.  I 1846 udvidedes orkestret til 33 musikere og det begynder at give symfonikoncerter som Tivolis Orkester.  

Sjællands Symfoniorkester kaldes også Tivolis Symfoniorkester og Copenhagen Philharmonic. De tre navne er knyttet til hver deres funktion. I sommerhalvåret, mens Tivoli har åbent, har orkesteret base i Tivolis Koncertsal under navnet Tivolis Symfoniorkester. I vinterhalvåret fungerer orkestret som landsdelsorkester for Sjælland under navnet Sjællands Symfoniorkester. Navnet Copenhagen Philharmonic anvendes når orkestret er på turne i udlandet.

Sjællands Symfoniorkester er i dag en moderne kulturinstitution, der både giver symfoniske musikoplevelser, og arbejder målrettet med musikundervisning og -formidling til børn og unge.

Adresse: Vestergade 12, 2.
1456 København K


Tlf. nr.: 33 91 11 99
Fax: 33 38 11 49