Anmodning om aktindsigt

Aktindsigt betyder, at du kan søge om at få indsigt i offentlige myndigheders akter; eksempelvis rapporter, journaler, afgørelser mv.

Alle kan søge om aktindsigt i den offentlige administrations sagsbehandling, mens for eksempel personfølsomme papirer kun er omfattet af aktindsigt for de personer, de vedrører. 

Svartider

Anmodninger om aktindsigt registreres af Kulturministeriet samme dag, som de modtages, og snarest herefter afgør ministeriet, om anmodningen kan imødekommes. 

Hvis din anmodning er af relativ simpel karakter, kan du forvente hurtigt svar - og senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen. Hvis anmodningen ikke kan imødekommes inden for 7 arbejdsdage, vil du modtage besked om det.

Såfremt den sag, du anmoder om aktindsigt i, har et omfang eller en kompleksitet, der gør, at anmodningen ikke kan færdigbehandles inden for 7 arbejdsdage, kan svartiden være længere. I disse situationer vil du modtage besked om, hvornår du kan forvente at modtage endeligt svar. 

Anmodning om aktindsigt sendes til:

For anmodning om aktindsigt eller for spørgsmål om aktindsigt i øvrigt kontakt da Kulturministeriet på kum@remove-this.kum.dk.

Læs mere om åbenhed i forvaltningen