Sikker e-mail

Her kan du læse om, hvad en ”sikker e-mail” er, og om hvordan du sender en sikker e-mail til Kulturministeriets departement.

Hvad er sikker e-mail?

Sikker e-mail er krypteret og signeret med en digital signatur. Det er kun Kulturministeriets departements hovedpostkasse kum@kum.dk, du kan sende sikker e-mail til.

Hvilken sikkerhed giver sikker e-mail?

Krypteringen forhindrer, at uvedkommende kan læse din e-mail. Desuden giver det dig sikkerhed for, at din e-mail ikke er blevet ændret undervejs. Signeringen sikrer derudover modtagers og afsenders identitet.

Læs mere om sikker e-mail på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside om sikker e-mail  

Hvad kræver det at sende en sikker e-mail?

Bemærk, at der kun kan sendes sikker, krypteret post mellem modtagere, der begge har digital signatur eller NemID.

Hvis du som borger ikke allerede har en digital signatur eller NemID, kan du bestille et gratis NemID på nemid.nu

Hvordan bruger du sikker e-mail?

For at kunne sende en sikker e-mail til os med din digitale signatur eller NemID skal du have Kulturministeriets offentlige krypteringsnøgle. Som afsender kan du selv hente krypteringsnøglen.

Hent krypteringsnøgle

Her skal du søge efter certifikat for kum@kum.dk i søgefeltet, og følge den vejledning, der gives til at hente certifikatet.