Kulturtal- og statistik

På Kulturministeriets område bliver der løbende foretaget en række undersøgelser, indsamlet viden og genereret statistik. Kulturministeriet forestår bl.a. ca. hvert femte år en kulturvaneundersøgelse af danskernes kultur- og fritidsaktiviteter - senest for 2012.

Danskernes Kulturvaner 2012

Undersøgelsen Danskernes kulturvaner 2012 belyser befolkningens kulturvaner, medieforbrug og fritidsaktiviteter.

Undersøgelsen er finansieret af Kulturministeriet, og er den syvende i rækken af de traditionsrige undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998 og 2004

Som noget nyt i 2012-undersøgelsen indgår der også en selvstændig dataindsamling og analyse af kulturvanerne blandt voksne nydanskere.

Læs mere om undersøgelsen og hent publikationen Danskernes Kulturvaner 2012 

Kulturvaneundersøgelsen 2004

Danmarks Statistik har lagt Kulturministeriets store danske kulturvaneundersøgelse fra 2004 ind i Statistikbanken i elektronisk version, hvilket giver brugerne helt nye muligheder for at foretage individuelle søgninger om både voksne og børns kulturvaner som f.eks. læsning, biografbesøg, zoo-besøg og motionsvaner.

Læs mere om kulturvaneundersøgelsen og besøg Statistikbanken

Kulturpengene - offentlige bevillinger til kulturelle formål

Frem til 2009 udgav Kulturministeriet årligt publikationen "Kulturpengene", om de samlede offentlige udgifter, der det enkelte år var afsat til kulturelle formål.

Læs mere og hent Kulturpengene

Slots- og Kulturstyrelsens Videnbank

Slots- og Kulturstyrelsen arbejder med at indsamle, bearbejde og formidle oplysninger og resultater, der kan bidrage til kulturlivets udvikling. 

I styrelsens Videnbank er kan du finde en lang række analyser, statistikker, rapporter m.m. og dykke ned i et specifikt fagområder eller gå på opdagelse i nogle af de tværgående temaer. 

Besøg Slots- og Kulturstyrelsens Videnbank