Kulturvaneundersøgelsen 2004

Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 - med udviklingslinjer tilbage til 1964.

Kulturvaneundersøgelsen 2004 blev finansieret af Kulturministeriet og var en opfølgning og opdatering af de tidligere kulturvaneundersøgelser, der har været gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993 og 1998 vedrørende voksne og i 1987, 1993 og 1998 vedrørende børn.

Undersøgelsen belyser befolkningens (fra syv år og opefter) aktuelle kulturvaner samt ændringer heri over tid fra 1964 til 2004, herunder ændringer i aktivitets- og forbrugsmønstre som følge af nye tilbud og aktiviteter. Målet var at afdække relevante, aktuelle kulturfaglige og kulturpolitiske problemstillinger, der kan indgå som grundlag for kulturpolitiske og – faglige overvejelser samt til brug for forskning og befolkningens almene orientering.

For den studerende eller forskeren, der ønsker at bevæge sig endnu dybere ned i kulturvaneundersøgelsen, er kulturvaneundersøgelsen for 2004 samt tidligere undersøgelser tilgængelig i Dansk Data Arkiv (www.dda.dk).

Læs publikationen "Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964"

Kulturvaneundersøgelsen 2004 i Statistikbanken

Danmarks Statistik har lagt Kulturministeriets store danske kulturvaneundersøgelse fra 2004 ind i Statistikbanken i elektronisk version. Og det giver brugerne helt nye muligheder for at foretage individuelle søgninger om både voksne og børns kulturvaner som f.eks. læsning, biografbesøg, zoo-besøg og motionsvaner.
 
De elektroniske tabeller er et supplement til den trykte udgave, der kan downloades nedenfor. De elektroniske tabeller gør det nemmere at finde visse tal, og der er nye kombinationsmuligheder og dermed nye tal at hente. Hvor den trykte udgave f.eks. kan fortælle at 85 % af børnene har været i biografen inden for det seneste år, kan et opslag i de elektroniske tabeller nuancere billedet og vise forskelle i børns biografbesøg i by- og landdistrikter.   
 
Hjemmesiden er ganske nem at navigere rundt på, og man kan kombinere forskellige kulturvaner med søgekriterier som f.eks. alder, køn og uddannelse.

Se kulturvaneundersøgelsen i Statistikbanken

Læs om den seneste undersøgelse af danskernes kulturvaner fra 2012