Redegørelse til Folketinget

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens redegørelse til Folketinget af 6. maj 1999 (R 18) om Det Kongelige Teater og Kapel.

Indledning

Med den politiske aftale af 22. april 1999 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne og Det Konservative Folkeparti om nybyggeri til Det Kongelige Teater er der skabt en politisk enighed om, at den særlige danske tradition med at huse de fire kunstarter (skuespil, musik, opera og ballet) i én samlet teaterorganisation står ved magt. I den forbindelse er der nu fastlagt en langtidsplan for Det Kongelige Teaters bygningsmæssige forhold.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har efterfølgende erklæret sig enige i aftalen.

Der er enighed om at opføre et nyt skuespilhus i tilknytning til Det Kongelige Teaters eksisterende bygningerne ved Kongens Nytorv i København. I forlængelse af byggeriet af et skuespilhus skal der hurtigst muligt bygges et opera- og musikhus i København, hvor Det Kongelige Teater kan præsentere store ballet- og operaforestillinger samt drive koncertvirksomhed.

Efter mange års fokus på de bygningsmæssige problemer er der derfor nu mulighed for at få en grundig indholdsmæssig debat om de krav, der skal stilles til Nationalscenen i fremtiden.

De fire partier bag aftalen om nybyggeriet er enige om de hovedprincipper i en ny 4-års aftale for perioden 2000-2003, som fremlægges med denne redegørelse. Partierne har aftalt, at den endelige 4-årsaftale først indgås efter debatten i Folketinget den 18.maj 1999.

Visionen: Det Kongelige Teater som fyrtårn, væksthus og mødested

Danskerne er i stigende grad under påvirkning af mange forskellige kulturer og sprog. Samfundets kulturelle bevidsthed er fra at være stærkt forankret i nationalstaten under stadig påvirkning af Danmarks stærke internationale engagement og den multikulturelle indvandring.

I det perspektiv bliver det vigtigere end nogensinde med stærke kulturinstitutioner til at kaste lys over og fastholde kulturarven. Det bliver vigtigt at skabe nye fortællinger til den danske kultur. På den måde kan kulturinstitutionerne skabe grobund for et frugtbart møde mellem det, vi betragter som dansk kultur og de mange fremmede påvirkninger.

Derfor er der behov for Det Kongelige Teater med en stærk vision for fremtiden. Teatrets fysiske rammer og organisatoriske forhold har fyldt meget i den politiske og offentlige debat i de sidste mange år. Det er væsentlige problemstillinger, men det er afgørende at holde fast i, at holdbare bygningsmæssige og organisatoriske løsninger skal findes med grundlag i teatrets visioner og ikke omvendt.

Regeringen ønsker, at Det Kongelige Teater i det ny årtusinde skal fungere som fyrtårn, væksthus og mødested.

Nationalscenens opgave er således på den ene side fortsat at formidle den klassiske del af scenekunsten, på den anden side at give plads for samtidens sceniske udtryk og musik. På Det Kongelige Teater skal vi møde os selv, som vi har været. Det skal være et opbevarings- og huskested. Samtidig skal teatret konfrontere os med udenlandske og nye danske produktioner.

Det Kongelige Teater skal være et fyrtårn for danskerne i vores identitetsafklaring. Samtidig kan teatret bidrage til at markedsføre Danmark i udlandet. Teatret kan spille en vigtig rolle i synliggørelsen af Øresundsregionen og for udviklingen af de kulturtilbud, som er afgørende for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i en situation, hvor menneskelige ressourcer er altafgørende for dansk konkurrenceevne. Et aktivt og kvalificeret kulturliv e r et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til de nære storbyer i Nordeuropa og Østersøregionen.

I Danmark har der været tradition for, at kunstarterne var en enhed. Den konstruktion findes kun få andre steder i verden. Netop denne enhed kan blive en kolossal styrke for nationalscenen, hvis teatret i højere grad end hidtil udnytter, at der i den samme organisation rådes over store talenter inden for ballet, skuespil og opera. Et samarbejde på tværs af kunstarterne vil give en synergieffekt, som vil gøre nationalscenen til noget helt unikt både nation alt og internationalt.

Som udgangspunkt for dette samarbejde er det nødvendigt at sikre den enkelte kunstart mere rum for sin egen afklaring og kunstneriske udvikling. Teatrets ledelse har derfor en opgave i at udvikle en organisation, som giver kunstarterne større frihed og selvstændighed.

Det Kongelige Teater skal samtidig være en åben kulturinstitution i dialog og samspil med omverdenen. Teatret skal fremme nye samarbejdsrelationer og større satsning på samproduktion med relevante partnere i ind- og udland.

Teatret skal være paraply for det ypperste inden for dansk teaterliv. Teatret skal være et væksthus for talenter og sikre en tilknytning til og samarbejde med de teaterrelaterede uddannelser.

Det Kongelige Teater skal i det 21. århundrede være stedet, hvor væsentlige samfundsmæssige temaer bringes i rampelyset, et mødested rundt om og ved siden af forestillingerne. Danmarks Nationalscene skal skabe rammerne for dialog mellem kunstnere, intellektuelle og samfundsforskere, mellem teater og uddannelsesinstitutioner og mellem teater og publikum. Teatret skal stå for oplysningsvirksomhed, foredragsvirksomhed m.v. med udgangspunkt i teatrets kunstneriske arbejde og herigennem bidrage til samfundsdebatten.

Det Kongelige Teater skal også satse på forestillinger for børn og samarbejde med danske børneteatre om forestillinger og oplevelser af kvalitet.

Det Kongelige Teater er og skal fortsat være hele landets teater. Ved Kongens Nytorv, på turne, i tv- og radiotransmissioner. Det Kongelige Teater skal være for alle danskere og kunne opleves af alle danskere. Det skal være en del af vores fælles referenceramme. At være landets nationalscene er også en forpligtelse til at skabe oplevelser og debat, der bevæger hele Danmark.

Det bygningsmæssige udgangspunkt er Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Det Kongelige Teater er et teater af både ånd og mursten, og de planlagte nybyggerier tager højde for dette. Det betyder, at vi også fremover vil kunne opleve både ballet, opera og skuespil på Gammel Scene.

Hvis større selvstændighed til de enkelte kunstarter, mere samarbejde på tværs af kunstarterne, stor åbenhed over for omverdenen og de nye tendenser i scenekunsten kombineres med respekt for traditionen og "stedets ånd" på Kongens Nytorv, vil Det Kongelige Teater også i fremtiden kunne spille en afgørende rolle i udviklingen og synliggørelsen af dansk kultur.

Baggrunden

Som det fremgår af teaterhistorikeren Ole Nørlyngs historiske afsnit i Det Kongelige Teaters 10 års plan, har Det Kongelige Teaters bygnings- og driftsmæssige forhold været på den politiske dagsorden med jævne mellemrum.

I 1970'erne var det især teatrets forældede bygninger, som var i fokus. I 1980'erne var det fortrinsvis styrings- og kvalitetsmæssige problemer, som var i centrum.

Med henblik på at styrke Det Kongelige Teaters ledelse vedtog Folketinget den 17. december 1991 en ændring af teaterloven, som betød, at der blev udnævnt en bestyrelse for Det Kongelige Teater. Bestyrelsen skulle sammensættes af medlemmer, der tilsammen repræsenterede både kunstnerisk og erhvervsmæssig indsigt. Hovedsigtet med forslaget var at skabe det bedst mulige grundlag for, at Det Kongelige Teater kunne fungere administrativt og kunstnerisk optimalt.

En anden styringsmæssig nyskabelse var, at Folketingets partier fastlagde politiske 4-års aftaler med budgetsikkerhed i aftaleperioden og med tilhørende politiske krav til teatrets virksomhed. Den første fireårsaftale løb i perioden 1992-1994, den nuværende fireårstale gælder for perioden 1995-1999. De vigtigste målsætninger omhandler en højnelse af aktivitets- og kvalitetsniveauet, forenkling og samordning af overenskomsterne sa mt at bringe teatrets forestillinger ud til så stor del af befolkningen som muligt.

Det er regeringens opfattelse, at styringsmodellen har vist sig at fungere i praksis. Det Kongelige Teater har i de to aftaleperioder indfriet de politiske forventninger til institutionen. Generelt har Det Kongelige Teater udvist en aktivitetsfremgang i perioden 1992-1998. Særligt er der sket en fremgang i antallet af opførte værker og antallet af nyproduktioner. Udviklingen er vist i bilag 1. (Ikke optrykt her).

Teatrets mange forskellige overenskomster er blevet samlet og forenklet, så der nu er etableret to forhandlingsfællesskaber, et for det scenetekniske personale og et for det kunstneriske personale. Dog har balletdansernes forening endnu ikke ønsket at tilslutte sig forhandlingsfællesskabet. Det Kongelige Teater arbejder videre med at skabe grundlag for at også balletdanserne kan tilslutte sig. Samtidig er overenskomsterne for det scenetekniske personale blevet betydeligt me re fleksible. Det har gjort teatret i stand til at omlægge visse arbejdsprocesser med større effektivitet til følge.

Ligeledes er kravene om at gøre Det Kongelige Teaters forestillinger tilgængelige for en større del af offentligheden imødekommet med en markant forøgelse af indenlandske turnéforestillinger samt en omtrent fordobling af radio- og tv-transmissioner.

På den baggrund er det regeringens opfattelse, at der er et godt grundlag for at arbejde videre med aftalemodellen i relation til den politiske styring af Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teaters bygningsmæssige problemer er imidlertid ikke blevet løst i perioden. Med lov nr. 286 af 10. juni 1981 besluttede Folketinget at gennemføre ny- og ombygninger i tilknytning til Det Kongelige Teaters Gamle Scene med henblik på at anvende denne fortrinsvis som opera- og balletscene. Det indgik i planerne for en løsning af Det Kongelige Teaters bygningsmæssige problemer, at der også skulle bygges et nyt skuespilhus på Kongens Nytorv.

Planerne for et skuespilhus blev ikke realiseret på daværende tidspunkt. I første omgang stillede byplanmæssige problemer og fredningshensyn sig i vejen for et planlagt byggeri på Kongens Nytorv. Dernæst opgav regeringen planerne på grund af landets anstrengte økonomiske situation. Først i november 1994, da den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum Demokraterne indgik aftale med Venstre og De t Konservative Folkeparti om en ny fireårsaftale for Det Kongelige Teater, blev der skabt politisk enighed om at etablere et skuespilhus i Hirschsprungkarréen i tilknytning til de eksisterende bygninger på Kongens Nytorv.

Der blev afholdt arkitektkonkurrence med den norske arkitekt Sverre Fehn som vinder. Sverre Fehns projekt måtte imidlertid opgives i 1998, da Københavns Kommune afviste at vedtage et lokalplanforslag for området omkring Kongens Nytorv, der ville muliggøre teaterbyggeriet.

For at få en grundlæggende offentlig debat om Det Kongelige Teaters rolle i det danske samfund i det nye årtusinde, bad jeg i april 1998 Det Kongelige Teaters bestyrelse om at udarbejde en samlet plan for teatrets virksomhed i de næste 10 år. Handlingsplanen skulle opstille mål og strategier for Det Kongelige Teaters overordnede kulturpolitiske rolle, udviklingen af kunstarterne, publikumsinteresse, samspillet med omverdenen m.v. I lyset heraf skulle bestyrelsen komme med en vurdering af teatrets bygningsmæssige behov. Bestyrelsen skulle tage særlig stilling til kunstarternes mulige adskillelse, de mulige konsekvenser af forskellige bygningsmæssige løsninger samt muligheden for ar indgå i et samarbejde med Københavns Kommune om et musikhus.

Ønsket med denne henvendelse til Det Kongelige Teater var at få kædet en langsigtet løsning af Det Kongelige Teaters bygningsmæssige situation sammen med en mere overordnet vision for institutionens virksomhed.

Bestyrelsens handlingsplan forelå i oktober 1998 med følgende hovedbudskaber:

- Kunstarterne bør forblive samlede, men der bør arbejdes mod større frihed og selvstændighed for de kunstneriske chefer.
- Der bygges et skuespilhus i den indre by.
- Gamle Scene fungerer som hjemsted for opera og ballet.
- Det Kongelige Teater vil deltage i et samarbejde om et nyt opera- og musikhus i København ved at placere større opera- og balletforestillinger, koncerter og gæstespil der.
- Stærekassen ombygges, så den kan anvendes som studie- og eksperimentalscene.

Kulturministeriet sendte herefter planen til høring hos en række kulturelle institutioner og organisationer. Efter intern debat på teatret besluttede Det Kongelige Teaters samarbejdsudvalg sig for, at ledelse og medarbejdere skulle udarbejde et fælles oplæg som supplement til handlingsplanen.

10 års planen og Det Kongelige Teaters oplæg "Ei blot til lyst" var udgangspunkt for min Louisianakonference den 18. januar 1999 om Det Kongelige Teater.

På baggrund af den meget omfattende offentlige debat, oplæggene fra teatrets ledelse og medarbejdere samt debatten på konferencen indledte jeg forhandlinger med de politiske partier bag den nuværende 4-årsaftale om en ny aftale for Det Kongelige Teater.

Nyt byggeri til Det Kongelige Teater

Regeringen indgik herefter den 22. april 1999 aftale med Centrum Demokraterne og Det Konservative Folkeparti om nybyggeri til Det Kongelige Teater.

Der er enighed om at bygge et skuespilhus. Skuespilhuset placeres på Turbinehalgrunden i København. Byggeriets arkitektoniske udformning og placering er afhængig af Københavns Kommunes medfinansering af det samlede projekt. Den endelige beslutning om byggeriet af et nyt skuespilhus afventer en nærmere forhandling med Københavns Kommune.

Samtidig istandsættes Stærekassen inden for en økonomisk ramme på 74 mio. kr. Stærekassen vil efter ombygningen kunne fungere som en mindre studie- og eksperimentalscene for Det Kongelige Teater.

I forlængelse af byggeriet af et skuespilhus skal der hurtigst muligt bygges et opera- og musikhus i København, der bl.a. skal anvendes til Det Kongelige Teaters opsætninger af større opera- og balletforestillinger. Det videre arbejde med dette projekt skal sammenkædes med planerne om Danmarks Radios eventuelle nybyggeri og dettes finansiering.

Det er en forudsætning for byggeriets gennemførelse:

     

  • At den koncertsal, Danmarks Radio påtænker at etablere som led i nybyggeriet samtidig kommer til at fungere som en del af Københavns nye opera- og musikhus.
  • At der nedsættes en projektgruppe med medlemmer fra DR, Det Kongelige Teater og relevante eksperter. Gruppen får til opgave at udarbejde forslag til, hvordan der i tilknytning til DR's koncertsal kan etableres en operascene med en teknisk/akustisk løsning, som gør det muligt også at afholde orkesterprøver og -koncerter på scenen.
  • At der træffes aftaler mellem de potentielle brugere om driften af Københavns Opera- og Musikhus, inden byggeriet igangsættes.

Ny 4-års aftale

Det er regeringens opfattelse, at en politisk aftale om Det Kongelige Teater for en ny 4-års periode skal sikre fundamentet for, at teatret kan gennemføre den omstillingsproces, som er nødvendig, hvis visionerne for en dansk nationalscene i det nye årtusinde skal blive til virkelighed.

Kunstarterne har hver især nogle særlige forpligtelser for at virkeliggøre visionen:

- Skuespillet har en særlig opgave i forhold til de ældre danske klassikere, men selvfølgelig også over for nulevende danske dramatiske forfattere.
- Balletten har en særlig forpligtigelse over for Bournonville-traditionen.
- Operaen har et særligt ansvar for at bidrage til udviklingen af en dansk operatradition.

Ledelsen af Det Kongelige Teater skal sikre, at disse opgaver løftes, og at der er kontinuitet i det kunstneriske arbejde hermed. Samtidig skal en ny 4-års aftale sikre, at der sker en fortsat effektiv udnyttelse af teatrets ressourcer.

Det Kongelige Teater skal i perioden:

     

  1. Sikre, at de 4 kunstarter får et øget kvalitetsniveau.
  2. Sikre et fortsat højt aktivitetsniveau.
  3. Bringe teatrets forestillinger ud til så bred en del af den danske befolkning som muligt.
  4. I større omfang være opmærksom på gruppen af børn og unge.
  5. Udnytte den unikke mulighed for samarbejde på tværs af kunstarterne og med andre kompagnier, orkestre og teatre.
  6. Udbygge de internationale relationer.
  7. Styrke uddannelserne på skolerne.

Teatret rapporterer om gennemførte initiativer og sammenholder de konkrete målsætninger med de opnåede resultater i det årlige virksomhedsregnskab.

Organisation

Det er regeringens opfattelse, at Det Kongelige Teaters kunstarter skal forblive samlet i én organisation med én bestyrelse.

Det Kongelige Teater skal have ny bestyrelse fra 1. januar 2000. Jeg har allerede udpeget Direktør Mads Øvlisen, Novo Nordisk, som ny bestyrelsesformand. Bestyrelsen sammensættes i øvrigt, så den får øget kunstnerisk indsigt. Herved tilstræbes, at bestyrelsen kan lede teatret ud fra såvel administrative, økonomiske som kunstneriske hensyn.

Teatrets ledelse får til opgave at udvikle en organisation, som giver kunstarterne større frihed og selvstændighed. Organisationen tilrettelægges således, at økonomisk og administrativt ansvar i så høj grad som muligt knyttes til den enkelte kunstart. Dette skal ske på en sådan måde, at de kunstneriske chefer opnår øget økonomisk ansvar uden, at den kunstneriske frihed derved sættes over styr. Samtidig skal den samlede økonomi- og ressourcestyring af teatret bevares.

Driftsøkonomi

For at Det Kongelige Teater kan leve op til de krav, der stilles i den nye 4-års periode om aktivitet, kvalitet og samarbejde må teatret sikres tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Den økonomiske ramme skal ses i lyset af, at de sidste to aftaler (1992-1995 og 1996-99) om Det Kongelige Teater har friholdt teatret for besparelser. Teatrets driftsbevilling er i 1999 på 310,5 mio. kr. ( 1999-niveau).

Det er regeringens opfattelse, at Det Kongelige Teater i lighed med statens øvrige institutioner skal pålægges besparelser i et vist omfang. Det indgår i aftalen mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne og Det Konservative Folkeparti, at de besparelseskrav, som er indeholdt i regeringens udspil til en ny 4-års aftale, reduceres væsentligt. Den endelige besparelse fastlægges i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2000.

Det Kongelige Teaters bevilling i perioden fastlægges som et årligt fast nettotilskud, der reguleres på de årlige bevillingslove i overensstemmelse med de pris- og lønreguleringssatser, som Finansministeriet fastsætter.

Statstilskuddet anvendes til driftsudgifter, herunder udgifter til løbende vedligeholdelses- og istandsættelsesudgifter på den eksisterende bygningsmasse.

De afledte driftsudgifter i forbindelse med opførelsen af et nyt skuespilhus samt de økonomiske rammer for Det Kongelige Teaters forestillingsaktivitet i et nyt opera- og musikhus afklares i forbindelse med forhandlingerne om den næste 4-årsaftale for perioden 2004-2007.