Resumé

DBU's indtægter og udgifter

Resumé

FORMÅL
Kulturministeriet ønsker foretaget en analyse af DBU's pengestrømme og af de hensigter, som ligger bag disse pengestrømme. Disse målsætninger og pengestrømme skal sammenholdes med intentionerne bag "Lov om visse spil, lotterier og væddemål" (lovbekendtgørelse nr. 655 af 28. juli 1995, herefter benævnt "Tipsloven"), hvor det i bemærkningerne til et ændringsforslag i 1988 fremhæves, at idrættens hovedorganisationer skal afsætte en del af den øgede indtægt, der følger af lottospillets indførelse, til forsøg, udvikling og omstilling inden for breddeidrætten.

Den forøgede indtægt, der med virkning fra 1989 skal anvendes til breddeidrætten, er ikke præcist fastlagt. Men med udgangspunkt i Kulturministeriets rapport fra august 1996, "Anvendelsen af tipsmidlerne til idrætten" kan man beregne sig frem til et retningsgivende niveau på 38% af de samlede "Tipsmidler" i perioden 1989-1995. En del af disse 38% skal ifølge Tipsloven anvendes til forsøg, udvikling og omstilling, uden at denne andel er nærmere fastlagt.

Analysen har til formål at behandle nedenstående seks problemstillinger:

Hvilke overordnede målsætninger har DBU, og harmonerer disse med intentionerne i Tipsloven?

Hvordan ser en pengestrømsanalyse ud for DBU for årene 1981-1996?

Hvordan harmonerer udviklingen i DBU's pengestrømme med DBU's overordnede målsætninger og med Tipslovens målsætninger om midler til breddeidrætten?

Hvordan har DBU's bredde- og eliteaktiviteter udviklet sig i perioden 1981-1996?

Hvilke politikker/argumenter samt beslutningsprocesser ligger bag DBU's aktiviteter?

Hvilke planer foreligger der for DBU's aktiviteter?
Analysegenstanden er således DBU forstået som koncernen DBU, indeholdende Divisionsforeningen, lokalunionerne og Initiativfonden.

Analysen af DBU´s indtægter og udgifter, intentioner og handlinger tager således stilling til, hvorledes DBU kvantitativt og kvalitativt allokerer sine midler, og hvorledes denne allokering imødekommer de lovmæssige intentioner. Analysen tager derimod ikke stilling til, hvordan brugerne af DBU's ydelser opfatter disse, og dermed heller ikke om en anden kvalitativ og kvantitativ allokering i højere grad vil være at foretrække for brugerne.

Analysen bygger på den forudsætning, at kravene til den særlige indsats over for breddeidrætten, der skal honoreres af hovedorganisationen DIF, også kan gøres gældende over for de enkelte specialforbund. Der er tale om en valgt forudsætning, idet der kan argumenteres for, at lovgivningens krav allerede er opfyldt gennem DIF's initiativer.

METODE
Den metodiske tilgang har grundlæggende bestået af tre komponenter: Desk research, personlige interview og dialogmøder med følgegruppen.

Desk researchen er primært rettet mod DBU's skriftlige målsætninger og politikker, samt mod regnskabsmæssige oplysninger.

De personlige interview er foretaget med bl.a. repræsentanter for DBU's folkevalgte og administration, Initiativfonden, lokalunionerne, Divisionsforeningen samt Spillerforeningen.

Dialogmøderne har bidraget til præcisering af undersøgelsens formål og fremgangsmåde, til begrebsfastlæggelse samt til kvalitetssikring af analyseresultaterne.

Rapportens regnskabsanalyser har taget udgangspunkt i de officielle regnskaber, og det forudsættes derfor, at disse regnskaber er retvisende.

DEFINITIONER
Nedenfor fremgår den i analysen anvendte definition på elite og bredde.

Elite:

Landsholdet for henholdsvis herrer og damer, dame- og herrespillere i Danmarksturneringen samt deltagere i unionsstævner og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).

Ungdomslandsholdene samt spillere i Danmarksturneringen i herreungdomsfodbold og Danmarksturneringen for Damejuniorer og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).

Bredde:

Bredden forstås som alle aktive fratrukket de ovennævnte og aktiviteter knyttet til disse spillere (administration, trænere, dommere m.v.).

Forsøg, udvikling og omstilling er defineret på følgende vis:

 

     

  • Forsøg: Breddeidrætsaktiviteter, der i vid udstrækning bryder kvalitativt med de bestående aktiviteter og/eller målgrupper. Et eksempel kunne være inddragelse af idrætsligt svage grupper, der ikke hidtil har spillet fodbold.
  • Omstilling: Forholdsvis markante ændringer i breddeidrætsaktiviteter, der tager udgangspunkt i de allerede eksisterende aktiviteter og målgrupper. Det kunne f.eks. være en omstillingsaktivitet inden for en fodboldskole, som blev udvidet til også at omfatte pigefodbold.
  • Udvikling: Relativt beskedne ændringer i breddeidrætsaktiviteterne, som tager udgangspunkt i de bestående aktiviteter. Et eksempel på en sådan aktivitet kunne være en udbygning af konsulenttjenesten, hvor flere breddekonsulenter blev ansat.

Breddeaktiviteter, der falder uden for denne definition af forsøg, omstilling og udvikling, betegnes som sædvanlige breddeaktiviteter, hvor driften foregår på et kvalitativt og kvantitativt stabilt leje.
Forsøg og omstilling indeholder kvalitative nyskabelser og betegnes som snævre breddeaktiviteter. Udvikling betegnes sammen med breddeaktiviteter af driftsmæssig karakter som almindelige breddeaktiviteter.

ORGANISATIONEN DBU
DBU's overordnede værdigrundlag kan beskrives med udgangspunkt i den overordnede formålsbestemmelse - "at fremme dansk fodbold", der i DBU-regi fremmes på baggrund af en enhedstanke, der billedligt illustreres ved hjælp af en pyramide. I bunden er det uundværlige fundament, bredden, mens pyramidens spids repræsenteres af eliten på landsholdene. Billedet skal vise, at i fodboldens verden er bredde og elite gensidigt afhængige af hinanden, og at fodboldens interesser tjenes bedst inden for én organisation - DBU.

DBU's enhedstanke er forankret i, hvad der kan kaldes en konkurrence- og præstationsorienteret tradition med regelsæt, selektion og forbedring som nøglebegreber.

DBU, og i øvrigt også DIF, ser bredde- og elitearbejdet som komplementære størrelser, hvor sociale og konkurrenceprægede aktiviteter understøtter hinanden.

DBU's struktur har gennemgået en kraftig udvikling gennem de seneste 10-15 år, hvor antallet af administrative medarbejdere er vokset fra 10 i 1981 til 33 i 1996. Antallet af udvalg er i samme periode vokset fra 6 til 16. Der er således sket en professionalisering og specialisering af DBU's administrative og politiske struktur.

I den samme periode har antallet af aktive medlemmer ændret sig fra godt 284.000 i 1981 til godt 273.000 i 1996.

RESULTATER
Hvilke overordnede målsætninger har DBU, og harmonerer disse med intentionerne i "Lov om visse spil, lotterier og væddemål"?

Det kan fastslås, at DBU's målsætninger på det formelle plan ikke forhindrer, at kravet om en særlig breddeindsats kan imødekommes. Ingen af de overordnede målsætninger retter sig dog specifikt mod bredden. Såvel Initiativfondens som Divisionsforeningens målsætninger retter sig mod eliteidrætten. Derimod er lokalunionernes målsætninger sammenlignelige med DBU´s og er således formuleret i overordnede termer uden specifikke mål for breddeidrætten.

Det kan således konstateres, at DBU´s og lokalunionernes målsætninger ikke hindrer en indfrielse af Tipslovens krav om en særlig breddeindsats. Derimod kan det fastslås, at Initiativfonden og Divisionsforeningen begge har målsætninger, der udelukkende retter sig mod eliten, og som derfor ikke kan bidrage til en særlig breddeindsats.

Hvordan ser en pengestrømsanalyse ud for DBU for årene 1981-1996?

Organisationen DBU har over perioden 1981/82-1995/96 oplevet en meget kraftig realvækst i indtægterne, kraftigst i løbet af 1990'erne. De samlede indtægter er vokset fra 16,5 mio. kr. i 1981/82 til 158,4 mio. kr. i 1995/96. Indtægtsstigningen gælder for alle indtægtsposter og ikke mindst for entréindtægter og engagementssummer i forbindelse med Herre A-landsholdet, tv-indtægter, samt reklame- og sponsorindtægter.

Indtægtsstigningen afspejles i en kraftig tilvækst i udgifter til elite- og breddeaktiviteter, især 1990'erne, som har været relativt stærkest for breddeaktiviteterne. De direkte eliteudgifter er over de 15 år vokset fra 8,2 mio. kr. til 61 mio. kr. og breddeudgifter fra 2,3 mio. kr. til 21,3 mio. kr. For hver krone, organisationen DBU anvendte direkte på breddeaktiviteter i perioden 1981/82-1995/96, anvendte man tilsvarende 4,4 kr. på eliteaktiviteter, heraf godt 70% på Herre A-landsholdet. I 1990'erne har DBU anvendt 3,4 kr. på eliteaktiviteter for hver krone, man har anvendt på breddeaktiviteter.

En del af bredde- og eliteudgifterne dækkes af brugerbetaling, sponsorering og andre aktivitetsindtægter. Når man fradrager disse aktivitetsspecifikke indtægter, fremkommer nettoudgiften. Nettoudgiften til de direkte eliteaktiviteter var i 1995/96 17,3 mio. kr., mens nettoudgiften til de direkte breddeaktiviteter i samme år var 7,5 mio. kr. Når man således sammenligner brutto- og nettoudgifterne, fremgår det, at en stor andel af eliteaktiviteterne, men også en betydelig andel af breddeaktiviteterne, har været finansieret via brugerbetaling, sponsorering og andre aktivitetsindtægter. For perioden 1981/82-1995/96 har organisationen DBU finansieret 71% af de direkte udgifter til eliteaktiviteterne ved "deltagerbetaling" og 58% af de direkte udgifter til breddeaktiviteterne ved "deltagerbetaling".

Udgifterne til breddeaktiviteter er vokset stærkere end DBU's andel af tilskuddet af "Tipsmidler". Forholdet mellem direkte breddeudgifter netto og tilskud af "Tipsmidlerne" er i 1995/96 0,47. Det betyder forenklet at for hver tilskudskrone organisationen DBU beholdt i 1995/96, anvendte man i gennemsnit 47 øre til direkte breddeudgifter.

Organisationen DBU har opbygget en formue på 82,5 mio. kr. Formueopbygningen kan primært henføres til succesen for Herre A-landsholdet, kombineret med en voksende kommerciel værdi af fodbolden. DBU ønsker at nedbringe formuen ved at støtte opførelsen af vinterhaller primært til gavn for eliten. En formue på omkring 30-50 mio. kr. er en uofficiel målsætning for DBU, men støtten til opførelse af vinterhaller vil ikke alene sikre, at dette niveau bliver nået.

Både Initiativfonden, Divisionsforeningen og lokalunionerne samlet har oplevet en markant realvækst i indtægterne, størst for Divisionsforeningen. Divisionsforeningen udlodder hovedparten af sine indtægter til Superliga-klubberne. Lokalunionerne anvender hovedparten af midlerne til administration samt til stævneaktiviteter. Initiativfonden anvender hovedparten af sine midler til aktiviteter, der gavner divisionsklubbernes sportslige udvikling og ikke mindst reklame- og sponsorværdi.

Initiativfonden har stort set ingen formue. Divisionsforeningen har en formue på 3,4 mio. kr., og lokalunionerne samlet har en formue på 8,4 mio. kr.

Alle udgifter, der afholdes i Initiativfonden og Divisionsforeningen, kan henføres til eliteaktiviteter, og alle udgifter, der anvendes i lokalunionerne, kan stort set henføres til breddeaktiviteter.

Tendensen er, at en større og større andel af lokalunionernes nettoudgifter til breddeaktiviteter bliver dækket af "Tipsmidler". Lokalunionerne får desuden en væsentlig del af deres udgifter til breddeaktiviteter betalt af brugerne og af andre aktivitetsindtægter.

Hvordan harmonerer udviklingen i DBU's pengestrømme med DBU's overordnede målsætninger og med Tipslovens målsætninger om midler til breddeidrætten?

DBU's pengestrømme kan betegnes som værende i overensstemmelse med egne målsætninger.

Breddeudgifterne netto, det vil sige breddeudgifterne fratrukket aktivitetsrelaterede indtægter, har for organisationen DBU i perioden 1989-1996 gennemsnitlig ligget på 51% af andelen af "Tipsmidler" før fradrag af sponsorbidrag - svarende til 35,6 mio.kr. Efter fradrag af sponsorbidrag ligger andelen på 46% - svarende til 31,3 mio. kr. Hertil kommer de indirekte breddeudgifter, det vil sige generelle udgifter til administration, information med videre, der er afholdt af organisationen DBU. Lokalunionerne har anvendt 14,6 mio. kr. til direkte breddeudgifter netto og 109,6 mio. kr. til indirekte breddeudgifter netto.

Sammenholdes DBU´s breddeudgifter med det retningsgivende niveau for andelen af "Tipsmidler" på 38%, kan det konkluderes, at koncernen DBU har opfyldt den kvantitative målsætning bag den reviderede Tipslov.

Hvordan har DBU's bredde- og eliteaktiviteter udviklet sig i perioden 1981-96?

Organisationen DBU har specielt med virkning fra 1992 igangsat en række nye breddeaktiviteter. Målsætningen med disse breddeinitiativer har primært været at øge rekrutteringen af ungdomsspillere, men tillige at imødekomme det pres, DIF lagde på specialforbundene for at opnå en øget breddeindsats. DIF's pres var et direkte resultat af den justerede Tipslov.

Både organisationen DBU og lokalunionerne har i 1990'erne øget antallet af udvalg kraftigt og dermed øget specialiseringen. Blandt de nye udvalg hos organisationen DBU og hovedparten af lokalunionerne er et Børne- og Ungdomsudvalg samt for DBU et Lederuddannelsesudvalg. Begge disse udvalg har haft en positiv indflydelse på omfanget af breddeaktiviteter.

På uddannelsessiden har DBU bl.a. ændret på lederuddannelsen, der kan betegnes som et udviklingstiltag. Hertil kommer aktiviteter som "Vores Hold" og "Velkommen i klubben", der kan betegnes som omstilling og endelig etablering af konsulenttjenesten, som kan karakteriseres som forsøg. På ungdomsaktivitetssiden er der f.eks. iværksat aktiviteter som Fodboldskolen, der kan betegnes som omstilling, tenderende forsøg. Streetfodbold og Skolestævne for piger er omstillingsaktiviteter, mens Anders And Cup kan beskrives som udvikling, tenderende omstilling. I alt har organisationen DBU anvendt omkring en femtedel af nettoudgifterne til aktiviteter, der falder inden for kategorien snævre breddeaktiviteter.

Lokalunionerne har på uddannelsessiden tilbudt eksempelvis Børnefodbold som leg, og Pigefodboldfremstød, der kan betegnes som omstilling, tenderende forsøg. På ungdomsaktivitetssiden har lokalunionerne iværksat for eksempel Strandfodbold og Fodboldlegepladser. Disse aktiviteter kan generelt karakteriseres som omstilling, tenderende forsøg.

De nye breddeaktiviteter hos organisationen DBU og lokalunionerne kan siges at opfylde Tipslovens kvalitative krav om aktiviteter inden for både forsøg og omstilling samt udvikling.

Hvilke politikker/argumenter samt beslutningsprocesser ligger bag DBU's aktiviteter?

DBU's budgetteringspraksis bliver af de interviewede betegnet som aktiv, idet der ligger en omhyggelig og detaljeret arbejdsproces bag det endelige budget.

I DBU skelner man ikke mellem de forskellige indtægtskilder, når aktivitetsniveauet og dermed udgiftsbudgettet skal fastlægges. Man vurderer derimod den totale mængde ressourcer, der forventes at være til rådighed, og sammenholder den med de forpligtigelser og aktiviteter, der påtænkes gennemført i det kommende år.

DBU har grundlæggende det princip, at udvikling og igangsætning af aktiviteter koster penge, mens driften af aktiviteterne højst må give et moderat underskud og helst et direkte overskud.

DBU's budgetteringspraksis er en nedefra-og-op-budgettering, der i meget høj grad bygger på det enkelte udvalgs egen evne til at fastlægge succesmål. Interviewpersoner uden for DBU´s top påpeger - og PLS Consult tilslutter sig denne vurdering -, at denne form for budgettering kan være motiverende for den enkelte medarbejder og samtidig være garant for en stabil udvikling, men proceduren er ikke velegnet, hvis der ønskes markante kvalitative og kvantitative ændringer i DBU's arbejde og i det arbejde, som gennemføres i de tilsvarende udvalg i lokalunionerne.

DBU's budgetterings- og planlægningspraksis kan på den baggrund karakteriseres som forsigtig, forsvarlig, men uden de visioner og målsætninger, der er velegnede for markante kvalitative og kvantitative ændringer i DBU's og lokalunionernes arbejde.

Analysen har således vist, at DBU har opfyldt kravene om en særlig breddeindsats i både kvalitativ og kvantitativ forstand.

Spørgsmålet er dog, om indsatsen over for breddeidrætten fremover kunne nyde yderligere fremme med baggrund i et højere ambitionsniveau. Det er således PLS Consults vurdering, at kravene til den særlige breddeindsats - og i særdeleshed omstillings- og forsøgstiltag - kunne spille en mere fremtrædende og kreativ rolle for DBU´s prioriteringer. Dermed kunne DBU i højere grad sætte dagsordenen for breddeidrætsindsatsen ved i større udstrækning at melde nogle målsætninger ud fra centralt hold, som kunne være styrende for de enkelte udvalgs arbejde.

DBU ville herved yderligere opnå den fordel, at mulighederne for dialog og koordinering med Kulturministeriet og det politiske niveau ville blive lettere, idet DBU´s prioriteringer og satsningsområder ville træde tydeligere frem.

En bedre koordinering af samarbejdet omkring indsatsen over for breddeidrætten kræver dog også ændringer i signalerne fra det politiske niveau. Hvis det politiske niveau tydeliggjorde og konkretiserede sine forventninger til breddeindsatsen, ville det efter PLS Consult's vurdering være hensigtsmæssigt for både DBU´s og DIF´s bestræbelser på at fremme forsøg, udvikling og omstilling inden for breddeidrætten.

Hvilke planer foreligger for DBU's aktiviteter?

På eliteområdet vil DBU i de kommende år satse på henholdsvis den strukturerede talentudvikling og opførelsen af flere vinterhaller. På breddesiden satses der især på kvinderne, hvor der skal anvendes færre ressourcer på eliten og flere på bredden. Dette kommer blandt andet til udtryk i Pigeraketten. Herudover satses på mikrofodbold, lederuddannelse og konsulenttjenesten, rekrutteringen af dommere, streetfodbold og indvandrerprojektet. Damefodboldindsatsen samt Mikrofodboldskolen kan betegnes som omstilling, mens Pigeraketten tenderer mod betegnelsen forsøg. Alle øvrige tiltag kan karakteriseres som udvikling.

Omfanget af lokalunionernes planer varierer meget fra union til union. Det er dog et fællestræk for de fleste unioner, at man planlægger initiativer, der skal tiltrække flere pigefodboldspillere. Der er i reglen tale om udvikling og omstilling. Dog har FBU og JBU iværksat flygtninge- og indvandrerprojekter, der kan betegnes som forsøg.

Resumé af DBU's indtægter og udgifter

Navn:Resumé af DBU's indtægter og udgifter