Evaluering af det regionale kulturforsøg

Dette er den fjerde og afsluttende rapport i evalueringen af de regionale kulturforsøg.

Forord

Del I - Konklusioner og overblik

1.1. Kulturpolitik

1.2. Konkrete resultater 

1.3. Økonomi

1.4. Organisation

1.5. Armslængden

1.6. Anbefalinger vedr. den fremtidige kulturpolitik

2. Forudsætninger og overblik

2.1. Forklarings- og analysemodeller

 

Forord

Dette er den fjerde og afsluttende rapport i evalueringen af de regionale kulturforsøg.
Tidligere rapporter om forsøgene er:

     

  • Statusbeskrivelse I - Status og planer for de første fem forsøg. Februar 1997
  • Midtvejsmåling II - Midtvejsevaluering for de første fem forsøg. November 1997
  • Statusbeskrivelse III - Status og planer for de næste 4 forsøg. Februar 1998
  • Hovedevaluering VI - Tværgående analyse af målopfyldelse og effekt for de ni forsøg. Marts 1999

Hovedevalueringen skal danne grundlag for videre politisk diskussion og beslutning vedr. den fremtidige kulturpolitik på centralt niveau og i de deltagende ni forsøgsregioner. Rapportens indhold er disponeret som følger:

Del I - KONKLUSIONER OG OVERBLIK

Kapitel 1 i Hovedevalueringen præsenterer konklusioner og anbefalinger i punktform. For uddybninger henvises til de respektive afsnit i rapporten.

Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af forudsætninger og baggrund for det regionale kulturforsøg samt et overblik over de ni regioner og deres forsøg.

Del II - TVÆRGÅENDE ANALYSE

Kapitel 3-7 omfatter en tværgående analyse med hovedtemaerne: Kulturpolitik, Resultater, Økonomi, Organisation og Armslængdeprincip. Der anvendes eksempler og dokumentation fra alle ni forsøg, og der foretages sammenligninger mellem to eller flere forsøg, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Vi skal her tage et generelt metodemæssigt forbehold. I et forsøg på at give læseren overblik, anvender vi relativt mange skemaer. Ulempen ved skemaform er, at detaljer og nuancer forsvinder, ligesom konklusioner og budskaber typisk bliver trukket skarpt op.

Hvad angår uddybningerne, henviser vi til de tilhørende skemakommentarer samt til de regionale delanalyser. Og hvad angår skarpheden – ja så håber vi, at regionerne kan leve med i så høj grad at blive passet ind i et skema.

Kapitel 8 omhandler evaluators anbefalinger for en fremtidig kulturpolitik, fremkommet på baggrund af den tværgående analyse og de regionale delanalyser.

Del III - REGIONALE DELANALYSER

Kapitel 9-13 består af målopfyldelsesanalyser for de fem ‘gamle’ regioner, med særlig vægt på regionernes 2-3 vigtigste målområder, indkredset i midtvejsmålingen.

Kapitel 14-17 består af målopfyldelsesanalyser for de fire ‘nye’ regioner, med fokus på regionernes særlige delmål, som de er præciseret i Statusbeskrivelse II.

Kapitel 18 er metodebeskrivelsen, hvor evalueringsdesign, dataindsamlingsmetoder mv. beskrives.

Evalueringens opdragsgiver er Kulturministeriet. Til evalueringen har været knyttet en politisk og en administrativ følgegruppe, begge med repræsentanter fra de ni regioner og fra ministeriet, med kulturministeren som formand for den politiske følgegruppe.

Med denne rapport afsluttes vores evaluering af de regionale kulturforsøg. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke for den åbenhed og hjælpsomhed, vi har mødt gennem hele processen. Vi håber, at vores evalueringsarbejde vil medvirke til at kvalificere og nuancere den aktuelle kulturpolitiske debat og de kommende politiske beslutninger – til gavn for kunsten, kulturen og dem, der lever i den.

Nellemann Konsulenterne A/S
Marts 1999

 

Del I - Konklusioner og overblik

Det følgende kapitel er et kortfattet resumé af konklusioner og anbefalinger fremkommet i den tværgående analyse, Del II. Resuméet følger denne opbygning med de seks temaer:

- Kulturpolitik
- Resultater
- Økonomi
- Organisation
- Armslængde
- Anbefalinger

Forsøget omfatter:

- Borgere: ca. 2,1 mio.
- Kommuner: 61
- Amter: 3

 

1.1. Kulturpolitik

Alle ni regioner har taget udgangspunkt i lokale/regionale forhold, både hvad angår kulturpolitisk tradition og hvad angår fysiske forhold (geografi, infrastruktur, økonomi mv.).

Skriftligt kulturpolitisk plangrundlag:

Seks ud af ni regioner har enten udarbejdet et kulturpolitisk plangrundlag i løbet af forsøgsperioden eller sat en proces i gang, som sigter mod udarbejdelse af et sådant.

To af de tværgående regioner har hver især som en del af forsøget etableret fælles plangrundlag.

Forsøgene peger på, at såfremt man lægger dele af kulturopgaverne ud til lokalt/regionalt ansvar, opstår der øget behov for strategisk tænkning og planlægning som grundlag for at udøve kulturpolitik. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om tværgående organiseringer.

Politik- eller projektorientering:
De fem gamle forsøg er overvejende strategi- og politikorienterede.
Tre af de fire nye forsøg er primært projektorienterede.
Den ene af de tre regioner fungerer med topstyring på projekterne: altså politikerne fastsætter dagsordenen, med ret detaljerede kriterier for projekter. De to andre fungerer med en bottom-up styring på projekterne: kulturmiljøerne fastsætter dagsordenen.

I relation til politik- og projektorientering ser vi to tendenser. Der, hvor politikerne sætter dagsordenen, øges muligheden for helhedsorienteret planlægning og målorientering.

Der, hvor kulturmiljøerne sætter dagsordenen, ses mere nytænkning og eksperimenteren.

Bliver ansvars- og arbejdsdelingen for skarp her, kan konsekvenserne blive vigende engagement hos hhv. kulturmiljøerne eller lokalpolitikerne.

HOLDNINGER OG HOLDNINGSÆNDRINGER
Lokalpolitikerne
Fire ud af fem gamle regioner kan registrere en klar øget bevågenhed på kulturområdet blandt de lokale/regionale politikere.

Tre ud af fire nye regioner kan ikke registrere holdningsændringer i den retning blandt deres politikere.

I de to amt-kommuneforsøg har de amtslige parter som udgangspunkt været mest positive i forhold til perspektiverne i det tværgående samarbejde.

I det ene forsøg, Storstrøm, kom kommunalpolitikerne imidlertid hurtigt med i forhold til en positiv holdning til kultursamarbejdet. Kommunerne i Vestsjælland, har generelt været mere forbeholdne. Der er dog i sidste halvdel af forsøget sket en holdningsændring blandt mange af kommunerne, idet de er blevet mere positive over for samarbejdet og aktivt engagerede i konkrete samarbejdstiltag.

Flertallet af kommunerne i begge de to amt-kommuneforsøg vurderer aktuelt, at de ønsker videreførelse af samarbejdet.

I de to tværkommunale forsøg med hhv. fire og fem kommuner er der på lokalpolitisk plan sket en øget bevågenhed på kulturområdet.

I begge disse forsøg prioriterer kommunerne en videreførelse af samarbejdet.

Kulturmiljøerne
De forsøgsrelevante kulturinstitutioner har for lidt over halvdelens vedkommende haft positive forventninger til kulturforsøget ved starten. Tre fjerdedele af disse har fået indfriet de positive forventninger. Det er de kulturhistoriske museer og bibliotekerne, der hyppigst angiver, at de ikke har fået de positive forventninger indfriet.

Hovedparten af institutionerne har opfattet sig selv som værende engagerede i forsøget, da det startede.

Generelt ser kulturinstitutionerne for lidt over halvdelens vedkommende positivt på kulturforsøget på evalueringstidspunktet.

 

1.2. Konkrete resultater

OPGAVER OG RESULTATER
Alle ni regioner har inddraget områderne musik, museer og teater – dog undtaget en enkelt region, som ikke har inddraget teaterområdet.

Biblioteker, billedkunst og film er inddraget i mere end halvdelen af forsøgene.

Øvrige aktiviteter omfatter litteratur, idræt, kulturturisme, tværkulturelle emner og kultur rettet mod særlige målgrupper.

De professionelle kulturinstitutioner har i mange af regionerne fået et løft, typisk ved hjælp af en forøgelse af driftsmidlerne i forsøgsperioden. Kun i en enkelt region, Odense, er sådanne økonomitilførsler efterfulgt af krav om bestemte kvalitetsudviklende tiltag.

Flere steder har arbejdet med flerårige kontrakter medvirket til at give arbejdsro og mod til nye satsninger.

Der er i nogle få regioner skabt resultater direkte rettet mod forbedring af produktionsvilkårene for udøvende og skabende kunstnere.

De mest markante forsøgstiltag er strukturomlægninger på museumsområdet, styrkelse af især den rytmiske musik samt nye styrings- og samarbejdsredskaber mellem institutioner og forvaltning (flerårige kontrakter og faglige evalueringer).

I alle regionerne har forsøget haft en klar befordrende virkning på initiativ, resultatorientering og kvalitet i det lokale/regionale kulturliv.

De ekstra forsøgsmidler og den generelt øgede bevågenhed på kulturen har været afgørende for det kvalitative løft.

Mange aktiviteter og resultater kunne være iværksat uden forsøg og lovdispensation.

RESULTATMØNSTRE
Der er en vis sammenhæng mellem regionernes resultater og deres respektive placering i generationsmodellen og strukturmodellen.

De store byer har således skabt resultater af kvalitetsforbedrende og professionaliserende art, og de har skabt resultaterne på musikområdet, her både klassisk og rytmisk, samt til en vis grad på museumsområdet.

De tre amt(kommune-)forsøg og de to tværkommunale forsøg har skabt resultater i kategorierne vækst, øget formidling og spredning af tilbuddene.

Amt(kommune-)forsøgene tegner sig for de fleste tiltag på museumsområdet sammen med Odense.

Resultater på teaterområdet er sparsomme. København og Vestsjælland har i størst omfang iværksat projekter og skabt resultater her.

 

1.3. Økonomi

Statens overordnede rammebevilling til de ni regioner er på i alt 158 mio. kr., anslået pr. år i forsøgsperioden. Heraf er de 26,8 mio. kr. statslige forsøgs- og udviklingsmidler.

Regionernes andel af de statslige forsøgsmidler varierer fra ca. 10% af den pågældende regions statslige ramme (Odense) til 44% (Salling-Fjends).

Den regionale medfinansiering er samlet set på omkring 456 mio. kr. årligt.

- Samlet set er der i forsøgsperioden tilført ekstra kulturmidler til forsøgsregionerne både i form af de statslige forsøgs- og udviklingsmidler og i mere begrænset omfang via regionale og lokale midler. Mere præcise beløbsangivelser er opgjort i kapitel 5.2.

- De ekstra kulturmidler er enten anvendt til strategiske satsninger i regionerne, herunder forøgelse af institutioners driftstilskud, eller brugt til etablering af forskellige puljer.

Der er kommet mere og anderledes kultur i regionerne. Det gælder i forhold til omdisponeringer inden for især museumsområdet, samt opprioritering af særlige delområder og åbne projektpuljer.

Seks ud af ni regioner har oprettet særlige puljer til fremme af forskellige kulturformål.

Den økonomiske og kulturfaglige dispositionsfrihed er udnyttet, primært i sidste halvdel af forsøget, og her i stigende grad.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der i kraft af de forskellige omdisponeringer sker en reel øget ressourceudnyttelse.

 

1.4. Organisation

Der er ikke sket ændringer i roller og samspil på centralt niveau; ministeriet og de statslige råd og nævn

De statslige råd og nævn har ikke været aktivt opsøgende i forhold til regionerne.

Fem regioner har anvendt eksisterende organisation, fire regioner har etableret tværgående forsøgsorganisationer.

Tre ud af fire tværgående forsøg har medført øget kompleksitet i struktur og samspil. Det er samtidig de regioner, der i videst omfang har opnået fælles organisatorisk ejerskab til forsøget.

Alle ni regioner har påtaget sig nye funktioner og roller. Det vurderes, at en lokal/regional forvaltning i højere grad end en statslig instans har en udførende rolle at spille i forhold til kulturinstitutionerne – som ‘konsulent’ og formidler.

Nogle af regionerne har vist, at der kan ske en øget dynamisering ved netop at gå ind i disse funktioner på en mere aktiv, strategisk og opsøgende måde. Dog vurderer vi, at der ved en evt. uddelegering af opgaver i mere permanent form er behov for, at de pågældende lokale/regionale myndigheder opruster i forhold til faglighed og tværgående kompetencer.

 

1.5. Armslængden

- Armslængdebegrebet anvendes i flæng, og der er behov for klarhed over, hvilke kulturopgaver, der skal armslængdehåndteres, og hvem, der kan varetage funktionen på lokalt/regionalt plan.

Fire regioner ud af ni har etableret fagråd, bestående af kulturfagpersoner. I den ene af regionerne, København, har man et rådgivende fagudvalg med fire undergrupper.

De tre amter har aktiveret deres amtslige rådgivende udvalg, bestående af både kulturfagpersoner og politikere.

Århus og Odense har alene etableret fagudvalg vedrørende den rytmiske musik. Anden armslængdehåndtering sker ad politisk og/eller administrativ vej.

Århus har herudover etableret sig med faglige evaluatorer til vurdering af de enkelte kulturinstitutioner og har dermed udviklet et instrument til strategisk udvikling og tværgående omdisponeringer.

Såvel fagråd som amtslige udvalg har alene indstillingsret.

Vi vurderer, at fem ud af ni regioner respekterer armslængdeprincippet.

Storstrøm-regionen har endnu ikke fået etableret en praksis, der i tilstrækkeligt omfang sikrer armslængden.

Århus, Odense og Frederiksberg vurderes til at have en mangelfuld armslængdehåndtering, uden systematisk indhentning af faglige vurderinger.

Vi foreslår, at man tager den overordnede armslængdestruktur op til revurdering i sammenhæng med drøftelserne af den fremtidige arbejdsdeling på kulturområdet.

Forsøget har ikke vist én ideel model for armslængdehåndtering. Vi vurderer, at forsøgsregionernes fagråd og udvalg kan bruges til lokal/regional armslængdehåndtering dog under forudsætning af, at der sker en grundlæggende justering, jf. en række problemstillinger, vi har indkredset i analysen.

Vi fremkommer videre med vort bud på et lokalt/regionalt fagrådsorgan: Et lille, operationelt fagråd med indstillingsret. Personligt udpegede rådsmedlemmer, heraf en eller to fagpersonligheder ‘udefra’ – fra en anden region eller et andet land.

 

1.6. Anbefalinger vedr. den fremtidige kulturpolitik

Beslutninger vedrørende en fremtidig kulturpolitik skal tages med afsæt i:

Baggrunden for iværksættelse af forsøget
Samfundsmæssige udviklingstendenser med indvirkning på kulturen
Den statslige kulturpolitik - principielt og konkret.

Der er behov for en præcisering vedrørende opgaverne:

- Hvilke kulturområder og -opgaver er relevante i diskussionen om evt. uddelegering
- Hvilke resultater er skabt inden for de enkelte områder
- Hvilke regionstyper har skabt resultater indenfor hvilke kulturområder.

Vi anbefaler, at der tages overordnede beslutninger ud fra følgende tre grundprincipper:

- Drøftelser på basis af kulturpolitik frem for organisation og administration
- Uddelegering når et område/en opgave er ‘moden’ til det
- Synlighed om statslige prioriteringer.

Vi anbefaler, at der tages politisk beslutning om en tostrenget model:

1. Ansvarspræcisering og udlægning af opgaver
- med minimumskrav og ‘skal-paragraffer’ for alle udlagte opgaver
- med en organisatorisk differentiering i forhold til storbyamter og flercenteramter.

2. Frivillige aftaler – som supplerende mulighed

i forbindelse med tværkommunalt samarbejde
i forbindelse med opgaver, der ikke lægges samlet ud
i forbindelse med nationale drift/udviklingsopgaver.

En uddybning af den tostrengede model findes i kapitel 8.3. Her præsenteres ligeledes vort bud på, hvilke opgaver, der kan udlægges til de forskellige niveauer.

 

2. Forudsætninger og overblik

Kulturministeriet har taget initiativ til at iværksætte et større kulturforsøg med udlægning af økonomi, ansvar og kompetence på udvalgte kulturområder fra statsligt til lokalt/regionalt plan.

Hensigten med kulturforsøget er, jf. loven om det regionale kulturforsøg1:

Hensigten med forsøget er

     

  • at styrke det lokale selvstyre
  • at afprøve en ny arbejdsdeling imellem stat, amtskommune og kommune
  • at forbedre ressourceudnyttelsen
  • at øge den lokale indsats på kulturens område.

De ni forsøgsregioner er valgt og påbegyndt ad to omgange. I januar 1996 indledtes de første fem forsøg, benævnt ‘de gamle forsøg’:

     

  • Århus Kommune
  • Odense Kommune
  • Vestsjællands Amt og kommunerne i amtet
  • Storstrøms Amt og kommunerne i amtet
  • Salling-Fjendsregionen: Skive, Sallingsund, Fjends, Spøttrup og Sundsøre kommuner.

De fem regioner skulle oprindeligt fungere som kulturregioner i tre år, men tidsrammen er forlænget med et år, så alle forsøg afsluttes december 1999.

I januar 1997 indledtes de fire øvrige forsøg, benævnt ‘de fire nye forsøg’:

     

  • Københavns Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle Kommuner
  • Sønderjyllands Amt uden kommunerne.

FORSØGET INDBEFATTER FØLGENDE KULTUROMRÅDER:

Musik: Musikskolerne, musikalske grundkurser, rytmiske spillesteder, landsdelsorkestrene, nye initiativer

Museer: De statsanerkendte museer (kulturhistoriske og kunstmuseer) samt udvikling og omstilling generelt

Teater: Egnsteatrene, de små storbyteatre, børneteater, danseteater mv.

Biblioteker: Udvikling og omstilling generelt, herunder centralbibliotekerne

Øvrige områder: Nogle regioner inddrager skabende kunst, litteratur, idræt, børnekultur, kulturturisme, film og medier, biografer, forsamlingshuse m.v.

Baggrunden for etablering af forsøget skal ifølge Kulturministeriet findes i flere forskellige forhold:

HVORFOR DETTE FORSØG?

     

  • Organisation og administration på kulturområdet har ikke fulgt med udviklingen
  • Ansvar, opgaver og kompetence er i dag placeret forskellige steder
  • Fornøden faglig prioritering finder ikke altid sted
  • Eksisterende støttesystemer motiverer til ekspansion, kvantitet og kassetænkning frem for kvalitet og omstilling/afvikling (gulerodsprincippet).

Den hidtidige organisation og administration af kulturområdet mellem stat, amter og kommuner har ikke fulgt med den udvikling, der har fundet sted på andre offentlige områder og i samfundet generelt. En revision er tiltrængt, i hvert fald inden for visse kulturområder.

Kulturministeriet har igennem flere år vurderet på, hvordan en ny arbejdsdeling mellem stat, amter og kommuner kunne etableres. I forbindelse med Peter Duelunds „Den Danske Kulturmodel'2 kom der ekstra lys på netop dette tema, idet Duelund her tog fat i ministeriets idé om et regionalt kulturforsøg.

Duelund præciserer i Den Danske Kulturmodel fornyelsesbehovet og fremhæver, at de kulturpolitiske støtte- og organisationsformer bør revideres, hvis de fortsat skal bære den danske kulturmodel. Specifikt peges der i redegørelsen på bl.a. en organisatorisk forenkling og opstramning af armslængdeprincippets udmøntning, en kvalificering og dynamisering af de bredere kulturaktiviteter, f.eks. ved udvikling af den lokale kulturpolitik, samt en modernisering af kulturarvsinstitutionerne.

Med forsøget afprøves således en uddelegering af de dele af kulturpolitikken, som ifølge Kulturministeriet eventuelt kan placeres lokalt eller regionalt. Forsøgene skal medvirke til at afprøve organisatoriske modeller, hvor ansvar, opgaver og kompetence følges ad.

Ministeriet ønsker at gøre op med den traditionelle kassetænkning, som det såkaldte gulerodsprincip til dels fremmer. Gulerodsprincippet indebærer, at såfremt en lokal kulturaktivitet får kommunal eller amtskommunal medfinansiering, udløses automatisk et beløb fra staten (beløbets størrelse afhænger af aftrækket på det pågældende kulturområde). En egentlig tilbagevendende, faglig kvalitetsbedømmelse er der ikke tale om. Er et museum først statsanerkendt af Statens Museumsnævn, eller opfylder en musikskole de vejledende retningslinier for sin virksomhed, udløses tilskuddene automatisk fra år til år.

Princippet har for det første som konsekvens, at man kun etablerer nyt og udvider, sjældent afvikler, og for det andet, at man lokalt og regionalt kan få tilbøjelighed til at kanalisere sine tilskud over til de aktiviteter, der udløser statslige tilskud, frem for i højere grad at vurdere, hvor regionens egentlige behov er.

Væksten i antallet af statsstøttede aktiviteter efter gulerodsprincippet er stærkt stigende, mens bevillingerne hertil, ifølge Kulturministeriets prioritering, har nået et maksimumloft. Dette indebærer faldende refusionsprocenter.

Kulturministeriet ønsker videre at undersøge, om forsøgene fremmer motivationen til en højere grad af lokal/regional helhedsplanlægning på kulturområdet og en generelt øget ressourceudnyttelse, og om kvaliteten bliver påvirket heraf.

For yderligere uddybning af baggrund, forsøgsindhold og afgrænsning henvises til Statusbeskrivelse I3 samt til de regionale delanalyser i denne rapport.

 

2.1. Forklarings- og analysemodeller

Idet ministeriet har valgt forskellige regionstyper er der mulighed for at afprøve af forskellige organisatoriske modeller og få forskellige socioøkonomiske og kulturpolitiske problemstillinger belyst. Det er imidlertid vanskeligt at foretage egentlige sammenlignende analyser. Det er evaluators erfaring fra de foregående delrapporter, at respekten for forskelligheden er afgørende for en brugbar vurdering af forsøgene. For at skabe begrebsmæssig klarhed og operationalitet har vi derfor undervejs i evalueringsforløbet udviklet og afprøvet nogle forklarings- og analysemodeller:

A. Strukturmodel til beskrivelse af lokale, samfundsmæssige forudsætninger for den enkelte kulturregion.
B. Generationsmodel til beskrivelse af regionens kulturpolitiske udgangspunkt.
C. Armslængdemodel til beskrivelse af spektret over forskellige måder at håndtere armslængde på i regionerne. Modellen præsenteres i kapitel 7.3.

A. STRUKTURMODELLEN

En række konkrete faktorer danner tilsammen de lokale og regionale samfundsmæssige forudsætninger for en kulturregion og dens organisation. Disse kan sammenfattes i dimensionerne fysik og struktur, socioøkonomiske forhold og kulturpolitisk tradition. De forskellige faktorer er indbyrdes afhængige. Fysik, struktur og socioøkonomiske forhold er væsentlige forudsætninger for de kulturpolitiske valg, og disse valg er medbestemmende for, hvor og hvordan forsøget placeres organisatorisk.

Fysik og struktur

Dimensionen indbefatter i denne sammenhæng forhold som geografisk størrelse af kulturregionen, beliggenhed, bymønster og infrastruktur.

Den helt grundlæggende faktor er størrelse. Kulturregionens størrelse er væsentlig i forhold til, hvor stort økonomisk og brugermæssigt grundlag der er, hvor stort et kunstnerisk og kulturfagligt potentiale der er, hvor stor nærhed der er til kulturbrugerne osv. Bymønster og infrastruktur omfatter spørgsmål som hovedbyens/-byernes status (egnscenter, landsdelscenter eller andet), afstande mellem byer, afstand/adgang til konkurrerende byer m.v.

Socioøkonomi

Den socioøkonomiske dimension omfatter her forhold som indbyggertal, befolkningssammensætning, herunder livsformer og kulturelle vækstlag, økonomisk underlag m.v. Især befolkningssammensætning og livsformer er afgørende faktorer her. Er der f.eks. i en region en bred sammensætning og variation i befolkning og livsformer, vil et tilsvarende varieret kulturudbud være til stede eller ønskeligt.

Modellen kan også bruges i planlægningsøjemed, således at hvis f.eks. en region ønsker at tiltrække bestemte befolkningsgrupper/livsformer, kan man prioritere f.eks. særlige kulturområder og -muligheder til dette formål; har en region et stort kulturelt vækstlag, kan den aktivere dette ved en bevidst kulturplanlægning osv.

B. GENERATIONSMODELLEN

Til belysning af regionernes forskellige kulturpolitiske udgangspunkter har
vi udviklet en generationsmodel bestående af fem generationer eller kategorier.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke ligger nogen værdisættelse i modellen. Der er ikke én generation, som er bedre at tilhøre, end en anden. Når vi benytter en sådan model, er det for at skabe en begrebsmæssig klarhed og operationalitet, og fordi vi i modellen finder en brugbar ramme til at kategorisere kulturpolitiske udgangspunkter:

For det første er det kendetegnede for en generation, at der er ét sæt gældende grundholdninger og én fremherskende adfærd. Andre holdninger kan fungere sideløbende i generationen, men de er mindre dominerende. For det andet er der en indbygget kronologi i begrebet. Man kan ikke uden videre springe rundt i generationerne; de forudsætter logisk hinanden. Og endelig gælder det forhold, at et generationsskifte er en langsommelig proces, men der foregår til stadighed en proces – om man forholder sig til den eller ej.

De fem kategorier er henholdsvis:

     

  • Vækst i kulturlivet. Regionen vurderes at have ‘for lidt kultur’ i det hele taget, og indsatsen går først og fremmest på at øge udbud og aktivitet – vækst for både finkulturen og den bredere kultur.
  • Udbredelse af kulturen. Demokratisering og folkelighed indgår som væsentlige elementer; kultur på amatørplan opprioriteres. Behovet for koordinering melder sig ligeledes her.
  • Mangfoldighed i kulturudbuddet, mange kulturudtryk. På dette tidspunkt finder man, at man mangler særlige elementer i udbuddet, og der sættes målrettet ind på at få disse etableret.
  • Kunstnerisk kvalitet. Man skelner kraftigere mellem professionel kunst og kultur og amatørkultur. Der sættes ind med professionalisering og fremme af de dele af kulturen, som vurderes at have højst kvalitet.
  • Konkurrence. Professionaliseringsaspektet videreføres. Man ønsker at skaffe sig en position i forhold til øvrige kulturenheder. Samarbejde og strukturændringer i kulturlivet samt større kulturelle satsninger er elementer, som fremmer disse hensyn. Internationalisering ses også typisk her

Forfatter: Nellemann Konsulenterne A/S
Årstal: 1999
Udgiver: Kulturministeriet
Publikationstype: Rapport
Introduktion: