Kulturens forskning 2001-2004

Forfatter: Kulturministeriets Forskningsudvalg
Årstal: 2001
Udgiver: Kulturministeriet
ISBN: 87-7960-005-0
Elektronisk ISBN: 87-7960-006-9
Antal sider: 50
Publikationstype: Handlingsplan
Udgivelsesform: Elektronisk
Akkvisition: Gratis
Introduktion: 

Spændingsfeltet mellem kulturbevarelse og kulturudvikling er en vigtig del af Kulturministeriets sjæl. Her mødes fortid og fremtid, her brydes gammelt og nyt, hjemligt og fremmed. I dette spændingsfelt bor kulturens forskning som den virksomhed, der konstant udfordrer vor tillærte viden om, hvad der er gammelt, og hvad der er nyt; konstant afprøver grænserne for, hvor og hvordan i samfundet kulturen skabes. Kulturens forskning er forudsætningen for, at vi indsamler og formidler vor kulturarv på den bedste og rigtigste måde. Den er bindeled mellem bevarelsen af fortidens kultur og åbenheden over for fremtidens.

Kulturministeriets forskningsinstitutioner har i fællesskab med denne handlingsplan for Kulturens forskning gjort status og peget på en række områder, hvor forskerne, institutionerne og ministeriet kan sætte ind og gøre tingene endnu bedre. Kulturministeriet anerkender betydningen og kvaliteten af det arbejde, der er gjort og gøres af forskerne og institutionerne, og vil søge at leve op til handlingsplanens anbefalinger som en del af den forpligtelse over for kulturen, der er ministeriets privilegium.

PDF-version