Eksempler på projekter for små børn

Her kan du se eksempler på Kulturministeriets arbejde med små børn i hele landet. Listen af eksempler er på ingen måde udtømmende, men kan give et indtryk af bredden og type af det arbejde, der er i gang.

Listen rummer bl.a. eksempler på aktiviteter forankret hos statsinstitutioner under Kulturministeriet, herunder Det Danske Filminstitut, Statens Arkiver, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum og Det Kongelige Teater.  

Tværgående

Nationalt netværk af skoletjenester

Varier børnenes dag: Få overblik over de undervisningstilbud, der findes på landets kulturinstitutioner. Sammen med landets kulturinstitutioner skal ’Nationalt netværk af skoletjenester’ være med til at understøtte skolereformens mål og løfte de faglige mål.

Læs mere om initiativet på Skoletjenestens hjemmeside

Regionale kulturaftaler med fokus børn og unge

Regionale kulturaftaler udgør en platform for samarbejdet mellem staten og kommunale instanser, hvor Kulturministeriet og deltagende kommuner samfinansierer kulturprojekter mv. De nuværende kulturaftaler har alle projekter med fokus på børn og/eller unge.

Læs mere om de regionale kulturaftaler på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside 

Billedkunst

Børnenes Kunstklub for små børn

Kom gratis på kursus, og få en introduktion til, hvordan I kan bruge Børnenes Kunstklub i det daglige pædagogiske arbejde i daginstitutionen på en let måde. 

Læs mere på Børnenes Kunstklubs hjemmeside

Scenekunst

Teatercentrum: formidling af turnerende teater for børn og unge

Tag med på teaterfestival, eller læs teaternyheder online. Teatercentrum (TC) er en selvejende institution under Kulturministeriet, der arbejder for udvikling, opbygning og udbredelse af formidlingsstrukturer for scenekunst for børn og unge.

Læs mere på Teatercentrums hjemmeside 

Refusion af børneteater

Kommuner kan med Refusionsordningen få dækket 50 % af udgifterne til køb af refusionsgodkendte professionelle scenekunstforestillinger (børneteater og opsøgende voksenteater).

Store institutionsteatre

Kom billigt i teatret. Landets store statsstøttede institutionsteatre tilbyder bl.a. rabatordninger for børn og unge under 25 år.

Læs mere på teatrenes egne hjemmesider.

Film

Børnehavebørn laver film

Få de store børnehavebørn med ind i filmens fortællinger. Besøg Filmhusets skoletjeneste, animér film hjemme, eller lad børnene prøve det gratis, online animationsprogram. Filmhusets skoletjeneste udbyder forløb til de 4-6-årige børn for at give dem en oplevelse af, hvordan en film bliver til, samtidig med at de bruger deres fantasi og kreativitet.

Læs mere om Filmhusets skoletjeneste på Det Danske Filminstituts hjemmeside 

Kulturarv

Fortid for begyndere (Nationalmuseet)

Lad de små smage på kulturarven. Nationalmuseet har skabt en materialeserie til børnehaver til opfyldelse af de pædagogiske mål, som er opsat for disse.

Læs mere om Fortid for begyndere

Musik

Musikskoler og talentudvikling

Spil og syng på den lokale musikskole. Kulturministeriet yder mere end 90 mio. kr. i tilskud til landets musikskoler, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge op til 25 år. Derudover yder ministeriet et særligt tilskud på 6 mio. kr. til talentudvikling. Hvilke muligheder er der i din kommune?

Læs mere på Statens Kunstfonds hjemmeside om initiativet til fremme af talentudvikling 

DR og Små Synger Sammen

Syng i fællesskab på den årlige sangdag. Små Synger Sammen er en årlig sangdag for alle landets dagtilbud, hvor børn i vuggestuer, børnehaver og dagplejer og børn hjemme hos familien er inviteret til at synge med.

Læs mere om Små Synger Sammen på DR’s hjemmeside 

LMS – Levende Musik i Skolen og til småbørnsfamilier

Få mere levende musik til hverdag. LMS skal sikre, at børn og unge i hele landet oplever en mangfoldighed af levende musik af høj kunstnerisk kvalitet. Dette sker gennem familiekoncerter til små børn, skolekoncertformidling, udvikling og produktion, netværksvirksomhed samt rådgivning og information.

Læs mere på LMS’ egen hjemmeside 

Sangens Hus og 10 sangkraftcentre

Formålet med Sangens Hus, der støttes af Kulturministeriet, er at understøtte børns og unges sanglige udvikling samt understøtte og fremme sangglæden i hele Danmark. Sangens Hus spiller en særlig rolle i forhold til udviklingen af 10 sangkraftcentre i Danmark.

Læs mere på Sangens Hus’ hjemmeside

Litteratur

Børn og unges møde med forfattere og illustratorer

Mød menneskene bag bogen. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur har i samarbejde med kulturministeren afsat et beløb, der muliggør børn og unges møde med forfattere og illustratorer i dagtilbud samt på skoler, gymnasier og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere på Statens Kunstfondshjemmeside

Børnebogsudstillingen

Dansk børnelitteratur er på international turné til Spanien, Sydkorea, Rusland og Chile. Statens Kunstfond står bag denne internationale rejseudstilling og viser den store spændvidde i dansk børnelitteratur.

Naturfag

Der er mange muligheder for at gennemføre forskellige undervisningsforløb i Zoo i København. 

Læs mere på Zoos hjemmeside