Første spadestik til ministerens Danmarkskanon - et ideseminar!

Tirsdag den 15. marts var 30 kulturpersoner og eksperter inviteret til ideseminar med Kulturminister, Bertel Haarder, for at drøfte rammerne for en Danmarkskanon

Det første offentlige arrangement i ministerens projekt om en Danmarkskanon var ideseminaret, der havde til formål at ideudvikle og drøfte 1) kanonprojektets format, og 2) involvering af befolkningen. For at sætte skub i debatten var alle deltagere forud for dagen blevet stillet spørgsmålet:

Hvis du skulle flytte fra Danmark i morgen og kun måtte tage enkelte danske traditioner, bevægelser eller værdier med dig, hvad ville du så tage med?

 

Kulturministeren og de 30 deltagere konkretiserede deres svar på spørgsmålet med en medbragt genstand. Blandt de medbragte ting var blandt andet en blyant, der symboliserede det danske sprog, en mini version af den danske grundlov, en brosten som symbol på den danske antiautoritære mentalitet, højskolesangbogen for højskolebevægelsen og ministerens bidrag: En mureske som symbol på arbejderbevægelsen og dansk håndværk.

 

De inviterede deltagere talte blandt andre Farshad Kholghi skuespiller og debattør, Jens Christian Grøndahl forfatter, Pernille Drost Vicedirektør Det Kongelige Bibliotek, Jørn Lund Formand for Dansk Sprognævn og Morten Stig Christensen Direktør Dansk håndboldforbund.

Se hele deltagerlisten (PDF)

 

Dagen bestod af præsentationer medbragte forslag på danske værdier, traditioner og bevægelser, livlig diskussion i plenum og workshops, hvor deltagerne forsøgte at kategorisere de forskellige medbragte forslag samt komme med bud på, hvordan befolkningen bedst involveres og aktiveres i projektet fremadrettet.

 

Foto: Nana Reimers

Billeder fra dagen