Ideer fra Bornholm

Læs om hvad mødet med ministeren i Musikhuzet på Bornholm bragte af ideer med sig.

Inge Munch, medlem af folkeoplysningsudvalget, leder af AOF Center Bornholm: Brug folkeoplysningsloven og genopliv daghøjskolen. Styrk det lokale engagement og brug kunsthåndværkere, institutioner m.fl. i undervisningen. Etabler samarbejder via digitale medier med andre dele af landet. Fokuser på de muligheder, der ligger i folkeoplysningsloven og fokuser på den danske model.

Jon Madsen, formand for Folkeuniversitetet på Bornholm: Revider folkeoplysningsloven, så man via den kan levere den kompetenceudvikling og livslange læring, som lokalsamfundet har brug for. Udkantssamfund har meget få udbydere, og Folkeuniversitetet ønsker at bidrage med egentlig, kompetencegivende efteruddannelse og kursusvirksomhed, hvilket den nuværende bekendtgørelse ikke giver mulighed for. Der er gode svenske erfaringer på området.

Jacob Bjerring-Hansen, direktør for Bornholm Museum, formand for Kulturvækst Bornholm: Man har skaffet finansiering til etablering af et Madkulturhus på en eksisterende kulturinstitution ved Gudhjem, hvor faglig viden og kulturarv i den fredede bygning danner basis for et samlet udbud af lokale varer og madkultur- og naturoplevelser. Et hus for bornholmer, og vores mange gæster. Madkulturhuset bygger på et stærkt samarbejde med alle aktører indenfor den stærke branche: producenter, Campus-Bornholms maduddannelse, restauratører og nationale madinstitutioner, og der er fokus på værdikæden og en bæredygtig forretningsmodel.

Jens Svane Boutrup, teaterchef for Bornholms Teater: Man skal satse på det unikt bornholmske, som er natur, historie, kulturarv, engagement og fællesskab. Bornholm er en positiv historie, som det er værd at investere kulturkroner i. Der er meget at være stolte af, og den gode fortælling skal styrkes. En stærk kulturaftale kan betyde endnu flere kulturarbejdspladser og branding.

Lars Kærulf Møller, direktør for Bornholms Kunstmuseum: Siden K. Helveg Petersen præsenterede sin betænkning har man kæmpet med at fylde rammerne ud, men der er ikke sket så meget nyt. En kulturaftale for Bornholm vil kunne gøre en forskel, gerne kombineret med en tværministeriel task force med Ministeriet for Børn og Undervisning. Kulturinstitutionerne arbejder internationalt, hvilket ikke afspejles i landspolitikken.

Lene Degett, leder af Bornholms Billedskole: Man skal satse på de unge! De unge skal have gode rammer, så længe, de er på øen. Det Gamle Elværk ville kunne blive et energisk kulturhus, og visionen er, at det skal fungere på unges præmisser. Det skal være et mødested, en kunstnerisk legestue, værksteder. Endnu er det ikke lykkedes, men det bør være vores største satsning: De unge.
 

Lene Feldthus Andersen, Bornholm Regionkommunes kommunalbestyrelse og leder af forskningscentret for Regional- og Turismeforskning: Der er behov for en kulturaftale mellem kulturministeren, Bornholms Regionskommune og Vækstforum Bornholm. Den kunne udvides med Kulturvækst Bornholm og Event Bornholm og samle de største kulturaktører: Kultur, turisme og vækst.

Lene Koefoed, leder af kulturhuset SACS, initiativtager og arrangør af filmfestivalen Bornshorts Internationale Kortfilmfestival: Meget kulturliv bliver båret af foreninger og frivillige, og de er med til at udvikle velfærdssamfundet. Der er behov for professionelle rammer og koordinering af frivilligeområdet. Kommunen bør tilbyde at koordinere og rekruttere frivillige, herunder uddannelse af frivillige samt sikre videndeling blandt foreninger og organisationer.

Mai Ørsted, glaskunstner og leder er Grønbechs Gård: Kulturinstitutioner er uformelle læringsrum, og via mødet med kunst og kultur skal udsatte børn og unge være med til at udvikle initiativer på egne præmisser. Udvikling af kompetencer giver øget selvværd.

Maj-Britt Jønsson, formand for kunsthåndværkersammenslutningen ACAB, grundlægger af Baltic Sea Glass: Foreningen har fokus på afsætning, formidling og synliggørelse via dokumentation af kunsthåndværkets bæredygtighed. Biennaler med glas og keramik sikrer synlighed og skaber netværk. Samarbejder med uddannelsesinstitutioner og restauranter om projekt Det Bornholmske Bord.

Marie Fromseier Kjærgaard, projekt om facilitering af kulturprojekter blandt børn og unge: Kulturen skal ud til de unge, og de skal opfordres til at søge midler til deres projekter. Der er barrierer, for unge er ikke vant til at arbejde bureaukratisk. Transport til og fra kulturaktiviteter er en udfordring, og der er behov for en politisk satsning.

Mette Zacho, leder af Kulturcentret Svanekegården: Bornholm har det hele, herunder miljøer for alle kunstarter, og de skal sikres kontinuitet hen over hele året og ikke blot i turistsæsonen. Der er frugtbart samspil mellem ansatte og frivillige, men det ville være en hjælp, hvis støttede jobs kunne konverteres til faste. Bornholm kunne godt bruge en ambassade centralt i København, hvor man kunne vise, hvad Bornholm formår.

Michael Friis, bestyrelsesformand for Musikhuzet Bornholm og udøvende bassist: Alle kulturinstitutioner skal samarbejde og støtte hinanden, bl.a. ved at reklamere sammen og for hinanden. En kulturbutik vil sikre fælles billetsalg, evt. klippekort til alle institutioner. Øen skal være attraktiv, både for beboere, gæster og tilflyttere, og der skal tænkes på tværs og i samarbejde. I stedet for at slås om billetsalg til eget lille "kongerige", skal vi rotte os sammen om en opfattelse af øen som et "Grønttorv" med gensidig synliggørelse og fællesskab.

Mikkel Pørksen, leder af foreningen Cirkus Stjerneskud: Er engageret nationalt og internationalt. Dukketeaterfestivalen i september gennemføres i samarbejde med skolen og er i år udvidet med workshops for skoleklasser. Det er vigtigt med netværkssamarbejde om muligheder i forskellige organisationer og institutioner. Børnene skal fodres med kunst og kultur, mens de er små! Det skal ind under huden, ind i skolerne, så tidligt, som muligt.

Niels-Erik Rasmussen, leder af Bornholms Middelaldercenter: Man er ved at fundraise til eventen Baunemarch over tre-fire dage. Ideen er, at man skal vandre fra baune til baune, møde oplevelser - kunst, kultur, mad & drikke- undervejs i byerne, alle organisationer, institutioner og foreninger skal være med, og marchen skal slutte med en kæmpe ildnat på Hammershus, der skal transmitteres i landsdækkende tv: synlighed, engagement og vækst.

Ruben Steffensen, initiativtager til Børnefestival i Hasle og Haslepakken: For år tilbage skete intet i Hasle, men det er ændret nu gennem stort lokalt engagement. Fokus på sammenhold frem for enegang. Personlig dialog frem for sms og Facebook. Godt lederskab og handling frem for møder. Inddragelse af børn. Ros og anerkendelse af de frivilliges indsats. Åbenhed og erfaringsudveksling. Udgangspunkt i lokale ressourcer, f.eks. i foreninger, virksomheder, institutioner.

Steffen Hyldig, leder af musikskolen og formand for kammermusikfestival: Det vil være godt med en øget faglighed i kulturpolitikken, der i øjeblikket er for projektorienteret. Pulje afløser pulje, hvilket gør det vanskeligt for institutionerne at planlægge. Fødekæden skal sikres, og en ufokuseret indsats giver niveautab. Tænk kulturen ind i folkeskolereformen på en fornuftig måde.

Tasja Lyng, medlem af bestyrelsen for Forening Gudhjem Aktivitetshus: Der er et mødested under folkeoplysningsloven for børn og unge, der giver mulighed for engagement i alle kunstarter med øverum, værksteder mm. Sammenhold i lokalområdet kræver, at der er steder at mødes. I tyndbefolkede områder ville et system med gratis kulturkort til busserne, der jo kører alligevel, være en stor forbedring af de unges muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter.

Winni Grosbøll, borgmester for Bornholms Regionskommune: Er optaget af spørgsmålet om, hvad der er det særligt bornholmske. Hvad definerer bornholmerne som bornholmere? Hvad skaber identiteten? Kulturen giver muligvis mere end naturen, f.eks. i eksemplet med Madkulturhuset, der handler om det, Bornholm er: Egne gode råvarer og bearbejdning. Det definerer bornholmerne.