1980'erne: Yuppier, kartoffelkur og monopolbrud

Konjunkturerne blev lystigere, og Sepp Pionteks landshold løftede gejsten i yuppiernes, kartoffelkurens og de store filmprisers årti. Midt i perioden besluttede Folketinget at etablere TV 2 og bryde Danmarks Radios monopol. Det var også professionaliseringens årti: Rockmusikere og forfattere fik officielle uddannelsessteder, alt imens kultureliten begyndte at kritisere Kulturministeriets breddestøtte.

Mimi Stilling Jakobsen

Indimellem havner ministre uforvarende i sager, som den pågældende minister på forhånd ligner en meget usandsynlig bannerfører for. Det gjaldt Bodil Koch, som tilfældigvis sad ved bordet, da der i 1960’erne skulle diskuteres farve-tv. En del purister var imod, også Koch, men man fik indført farverne. Og det gjaldt Lise Østergaard, da elitesporten var i opbrud. Eller i dansksammenhæng: i håbløst forfald og behandlingskrævende.

Netop elitesport kom til at udtrykke vigtige brudlinjer i1980’erne – et trægt konsensussamfund måtte give slip, en større smidighed og nye ambitioner måtte have plads. Socialdemokraten Lise Østergaard blev udnævnt til kulturminister, da Niels Matthiasen døde i februar 1980. Østergaard, som havde haft en ministerpost uden portefølje for udviklingslande, røg direkte ind i et sportspolitisk drama. USA og en række andre vestlige lande besluttede at boykotte OL i Moskva i sommeren 1980. Årsagen var Sovjetunionens invasion af Afghanistan året forinden. Nu stod Danmarks Olympiske Komité i dilemmaet: at gå med i boykotten eller tage til OL? Det endte med dansk deltagelse og temmelig skidt udbytte, når det gælder medaljer og profiler. Men i Kulturministeriet var arbejdet i gang for at sikre bedre rammer for fremtiden.

I 1980 var der stadig dyster krisestemning i Danmark. I januar indledte Weekendavisen en artikelserie, der gav navn til årtiet: fattigfirserne. Efter Knud Heinesens økonomiske afgrundsdiagnose i oktober1979 syntes flere statistikker at bekræfte, at danskernes dårlige humør endda stak dybere end pengepungen. Med 1617 registrerede selvmord blev 1980 det værste år nogen sinde. Til sammenligning tog 609 mennesker deres liv i Danmark i 2009. I den anden ende af befolkningsstatistikken så det ikke bedre ud: Tilsyneladende var danskerne holdt op med at få børn. I 1970 lå tallet omkring 70.000 nyfødte, og det var svagt faldende gennem 1970’erne. Men fra 1980 kom et drastisk fald, så bunden blev nået i 1983 med blot 50.822 nyfødte. Og de blev hver især født med en gæld på 35.000 kroner. Så meget skyldte hver dansker – alene i udlandsgæld.

Mod slutningen af årtiet stabiliserede fødselstallet sig atter omkring 65.000. Da Lise Østergaard tiltrådte i 1980, havde et udvalg i et års tid arbejdet med at”vurdere de fremtidige udviklingsmuligheder for elitesektoren”. Men det var bredden i det frodigt voksende idrætsliv, som blev støttet. Der var udbredt skepsis over for hårde eliteambitioner i et land, som stadig dyrkede et selvbillede som lidt yndigere og lidt mere legende og talentfuldt end andre nationer. Idrætspsykolog Jens Hansen, der allerede dengang arbejdede med danske sportsfolk, vurderede i 2004 i Kulturkontakten 1970’ernes danske idrætsdogmer: ”I virkeligheden var det en meget højrøvet, dansk holdning. Vi kunne lege os til det, for vi var så fandens kloge og så teknisk dygtige. Og hvis vi ikke bare kunne lege os til det, gjaldt det ikke rigtigt.”

Læs hele artiklen om kulturen og ministeriets udvikling gennem 1980'erne (pdf)

Mimi Jakobsen i Den Gamle By med Århus-borgmester Torkild Simonsen. Foto: Flemming Krogh, Scanpix