Kulturministeriets digitaliseringsstrategi

Danskerne bruger de digitale medier så godt som hver dag. Uanset om de er hjemme, på job eller under uddannelse. De mange nye muligheder, som udviklingen har medført, har i vid udstrækning forandret den måde, vi kommunikerer, agerer og handler på.

Kulturministeriets digitaliseringsstrategi beskriver retningen for den digitale udvikling og effektivisering på ministerområdet, som prioriteres de kommende år. Strategien skal understøtte udviklingen og realiseringen af kulturpolitikken mest effektivt de steder, hvor digitalisering kan medvirke til dette.

Strategien afløser ministeriets nuværende ”Forretningsbaseret it-strategi 2009-2011, og dækker perioden 2012-2015.