Kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster

Ordningen retter sig mod kunstnere med A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed på mindst 8.333 kr. månedligt i gennemsnit.

Ordningen estimeres til at koste 100 mio. kr. og gælder fra 9. marts til og med 8. juli 2020. Ordningen er et supplement til de øvrige tiltag og hjælpepakker, som regeringen har iværksat som følge af COVID-19.

Henvender sig til

Ordningen kan ansøges af kunstnere, der har en samlet A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra selvstændig kunstnerisk virksomhed på mellem 100.000 og 800.000 kr. årligt, svarende til mindst 8.333 kr. og maksimalt 66.667 kr. månedligt i gennemsnit i ét ud af de seneste tre år med udgangspunkt i årsopgørelser fra 2017, 2018 og 2019.

Kunstnere, der som konsekvens af corona-virus, forventer et tab i A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed fra det kunstneriske virke på mindst 30 pct. i forhold til den forventede indkomst i perioden 9. marts til og med 8. juli 2020, kan få dækket 75 pct. af det forventede tab, dog maksimalt 23.000 kr. per måned.

Betingelser

Opgørelsen af indtægter, tab og skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed skal stamme fra det kunstneriske virke.

Ordningen kan kun søges af kunstnere, der ikke har modtaget kompensation fra de øvrige hjælpepakker, og den estimeres på den baggrund til at koste op mod 100 mio. kr. i 2020.

Ansøgninger

Det er Kulturministeriet, som administrerer ordningen. Flere informationer om, hvordan man søger kompensation offentliggøres snarest på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Yderligere oplysninger

Læs aftaleteksten
Læs pressemeddelelse
Bemærk at ordningen blev forlænget d. 15. maj til d. 8. juli.Læs pressemeddelelsen

Hent status for den midlertidige kunststøtteordning pr. 28. maj (pdf)

Opdateret 6. juni 2020