Tilskud til lokale idrætsforeninger på 50 mio. kr.

Regeringen og aftalepartierne har besluttet at yde et ekstraordinært tilskud til lokale idræts- og spejderforeninger for at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreninger rundt omkring i Danmark oplever på grund af aflyste arrangementer og manglende indtægter mv. som følge af COVID-19.

Aftalepartierne har besluttet at yde et tilskud på 50 mio. kr. til lokale idræts- og spejderforeninger og fortrinsvis til de foreninger, der er hårdest ramt af eksempelvis medlemstilbagegang og aflyste mindre arrangementer med under 500 deltagere.

Midlerne fordeles forholdsmæssigt i de tre foreningspuljer, der allerede eksisterer på idræts- og spejderområdet til lokalforeninger, og som administreres af hhv. Firmaidrætten, DIF og DGI i fællesskab samt DUF. De 50 mio. kr. afsættes med 23 mio. kr. til DIF, 21 mio. kr. til DGI, 3,5 mio. kr. til Firmaidrætten og 2,5 mio. kr. til DUF øremærket spejderne.

Henvender sig til

Lokale idræts- og spejderforeninger og fortrinsvis til de foreninger, der er hårdest ramt af eksempelvis medlemstilbagegang og aflyste mindre arrangementer med under 500 deltagere.

Administration

Kulturministeriet administrerer ordningen.

Yderligere oplysninger

Læs aftaleteksten (pdf)
Læs pressemeddelelse