Kulturministeriets logo. Klik her for at komme tilbage til ministeriets hjemmeside

DIGITALISERING AF KULTURARVEN

1 Indledning

I regeringsgrundlaget ”Mulighedernes Samfund” fra november 2007 er digitalisering af kulturarven nævnt med følgende tekst:

”Regeringen nedsatte i efteråret 2006 et udvalg med henblik på at få udarbejdet forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af den danske kulturarv. Regeringen vil fortsætte arbejdet med digitalisering af kulturarven”.

Af regeringsgrundlaget fremgår det endvidere, at:

”Kulturarven har væsentlig betydning for danskernes identitetsfølelse i en globaliseret verden, og kunst og kultur får i disse år en stigende betydning. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med formidling af den danske kulturarv nationalt og internationalt”.

Området er yderligere understreget i Kulturministerens Arbejdsprogram fra august 2008.

Et initiativ, der har understøttet dette fokus, var nedsættelsen af et udvalg om digitalisering af kulturarven i oktober 2006 som led i den mediepolitiske aftale for 2007-2010. Nedsættelsen af udvalget udsprang igen af udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003, og er i forlængelse af den indsats for digitalisering af kulturarven, der allerede er påbegyndt finansieret af UMTS-midler.

Udvalgets arbejde skal endvidere ses på baggrund af indsatsen på fælleseuropæisk plan, med startskud i kommissionens meddelelse i2010: Digitale Biblioteker, der sætter fokus på onlineadgang til den europæiske kulturarv. Heraf er udsprunget en række initiativer, bl.a. den fælleseuropæiske kulturarvsportal Europeana, som er under opbygning, samt konklusionerne fra Det Europæiske Råd af 13. november 2006, hvor medlemsstaterne gensidigt opfordrede hinanden til at udarbejde nationale strategier for digitalisering af kulturarven, en opfordring som Danmark tilsluttede sig.

Den foreliggende rapport konkluderer på udvalgets overvejelser ved at fremlægge tre forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven. Denne afsluttende rapport skal igen ses på baggrund af udvalgets midtvejsrapport fra 5. september 2008, der i lyset af danske og internationale erfaringer gennemgik en række faglige, tekniske, organisatoriske og ophavsretslige problemstillinger i forbindelse med digitalisering af kulturarven.

Det digitaliseringsarbejde, som rapporten beskæftiger sig med, er således afgrænset til at omfatte kulturarven. I den forbindelse lægges det til grund, at arbejdet vedrører de samlinger, som statslige og statsstøttede institutioner under Kulturministeriet har opbygget i kulturbevaringsøjemed. Det drejer sig primært om de institutioner, der opbygger samlinger i henhold til arkivloven, filmloven, museumsloven og pligtafleveringsloven. Hertil kommer på det audiovisuelle område de programarkiver, der er opbygget af public service-institutionerne, det vil sige DR og TV 2, samt Statens Mediesamling i Statsbiblioteket. Andre institutioners samlinger af kulturbevaringsmæssig interesse er indgået i arbejdsgruppens overvejelser efter en konkret vurdering.

Rapporten vedrører primært digitalisering af kulturarvsmateriale, som foreligger i analog form[1], såkaldt retrodigitalisering (i modsætning til digitalt født materiale). Herunder kan der være tale om digitalisering af registre, kataloger mv. (digitalisering af metadata[2]) – en aktivitet, der ofte betegnes som retrokonvertering. Dette er en aktivitet, der på de forskellige kulturbevaringsområder er gennemført i varieret, men betydeligt omfang.

Der kan også være tale om digitalisering af selve de kulturelle objekter inden for de forskellige materialetyper, som levende billeder, bøger, arkivalier, lyd mv. På nuværende tidspunkt er denne objektdigitalisering kun gennemført i begrænset omfang, og det er en beskrivelse af denne opgave, herunder omfang, løsningsmuligheder og formidlingsperspektiver, der er rapportens hovedemne.

Rapporten vedrører som nævnt digitalisering af analogt materiale, men når det digitale resultat foreligger, vil dette materiale på de berørte institutioner blive behandlet parallelt med det digitalt fødte materiale, f.eks. i formidlingssammenhæng og i sammenhæng med bevaringsovervejelser.

1.1 Kommissorium

Udvalget om digitalisering af kulturarven blev nedsat i oktober 2006 med følgende kommissorium:

Kommissorium for arbejdsgruppe om digitalisering af kulturarven

Baggrund

Som led i den mediepolitiske aftale for 2007-2010, indgået den 6. juni 2006 mellem regeringen, DF, S, RV og SF, er det aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven.

Af den mediepolitiske aftale fremgår:

I forlængelse af udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 nedsættes der en bredt sammensat arbejdsgruppe – under Kulturministeriets ledelse – med repræsentanter for de relevante offentlige myndigheder, institutioner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf; herunder digitalisering af DR’s arkiver. I forbindelse med udnyttelsen af materialet i arkiverne er det vigtigt at overveje de ophavsretslige problemstillinger. Forslaget skal foreligge i løbet af 2007. Udgangspunktet er, at udgifterne til digitaliseringen af DR’s arkiver afholdes af DR’s egne midler, inkl. 75 mio. kr. af det forventede licensmerprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt 150 mio. kr.

På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe med nedenstående sammensætning og opgaver.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen skal bestå af én repræsentant for henholdsvis Statens Arkiver, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Biblioteksstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Det Danske Filminstitut, DR som repræsentant for public service-institutionerne, Samrådet for Ophavsret og Ophavsretligt Forum, samt ét medlem udpeget af Det Strategiske Forskningsråd, ét medlem udpeget af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og ét medlem udpeget af it-brancheforeningerne, samt af henholdsvis Finansministeriet, Videnskabsministeriet og Kulturministeriet (formand).

Arbejdsgruppen kan beslutte at nedsætte underudvalg, som skal tage stilling til enkelte problemstillinger som ophavsretlige spørgsmål, spørgsmål relateret til formidling af digitaliseret materiale mv.

Arbejdsgruppen kan beslutte at inddrage ekstern bistand og eksperter i arbejdsgruppens arbejde.

Kulturministeriet varetager sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven. Det overordnede fokus for arbejdsgruppens arbejde og opgaveløsning er bevaring, formidling og tilgængeliggørelse af kulturarven.

Formålet er endvidere at fremme samarbejde og sikre en rational arbejdsdeling mellem de involverede parter nationalt og internationalt.

Arbejdsgruppen skal:

Tekniske overvejelser relateret til bevaring af digitalt materiale håndteres i en allerede nedsat styregruppe for digital bevaring, der på tværs af arkiver, biblioteker og museer skal samarbejde om den fortsatte udvikling af hensigtsmæssige bevaringsmetoder og -strategier.”

1.2 Udvalgets arbejde

Udvalgets arbejde har i den første fase (2006-2007) primært vedrørt en kortlægning af det stedfundne og planlagte digitaliseringsarbejde på kulturarvsområdet og de bevarings- og formidlingsmæssige hensyn, der ligger bag aktiviteterne. Der er endvidere med bistand af it-analysevirksomheden Gartner foretaget en vurdering af de omkostninger, der er forbundet med dele af digitaliseringen. Ligeledes er der gennemført en undersøgelse af en række ophavsretlige forhold, der kan læses om i kapitel 7.

Den anden fase af udvalgets arbejde (2007-2008) har særlig vedrørt en undersøgelse af dels de faglige, økonomiske og organisatoriske spørgsmål, der knytter sig til prioriteringen af indsatsen, dels de tekniske og økonomiske forhold, der er knyttet til spørgsmålet om tilgængeliggørelsen af det digitaliserede materiale for publikum. Det drejer sig her om en tilgængeliggørelse på en sådan måde, at der skabes det bedst mulige grundlag for en formidlingsaktivitet, der imødekommer mange brugergruppers behov. It-analysevirksomheden Gartner har også medvirket ved denne del af undersøgelsen.

Den tredje fase af udvalgets arbejde (2008-primo 2009) er i høj grad foregået via en nedsat underarbejdsgruppe og har haft til formål at konkludere på udvalgets hidtidige arbejde ved, via den foreliggende rapport, at fremlægge tre forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven.


[1] I enkelte tilfælde er der tale om materiale, der ikke er egentligt analogt, f.eks. DAT-bånd, hvor båndet indeholder digitalt materiale, men hvor det digitale tekniske format har kort levetid. I disse tilfælde skal der ske en konvertering af materialerne, så de sikres med henblik på langtidsbevaring.

[2] Metadata er data, der leverer information om andre data, f.eks. et register, hvori en genstand står beskrevet. Registret indeholder metadata og selve den digitaliserede genstand betegnes som objektet.

     
Kulturministeriet Tlf. : 33 92 33 70 kum@kum.dk
Nybrogade 2 – 1203 KÝbenhavn K Fax : 33 91 33 88 http://www.kum.dk/

Denne side er kapitel 1 af 7 til publikationen "DIGITALISERING AF KULTURARVEN".
Version nr. 1.0 af 07-05-2009

 

© Kulturministeriet 2009.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.