Kulturministeriets logo. Klik her for at komme tilbage til ministeriets hjemmeside

DIGITALISERING AF KULTURARVEN

3 Forslag 1

3.1 Udvalgets forslag

Inden for de økonomiske rammer, som sættes af institutionernes ordinære bevillinger, foreslår udvalget digitalisering af nedenstående materialer i perioden 2010-19[6]:

Trykte tekster, arkivalier, håndskrifter mv.

Billeder

Musik og lyd

Formidlingseksempel: Dialektoptagelser i undervisningen

Det danske sprog er under konstant forandring. I dag går udviklingen endog meget hurtigt. Der er bekymring for, om det danske sprog overlever, i lyset af mediernes påvirkning og globaliseringen.

Det har sat fokus på nødvendigheden af at styrke danskundervisningen og give eleverne en forståelse af det danske sprogs historie. Dansk er et mangfoldigt sprog med mange dialekter, og hver dialekt har knyttet sin egen kulturhistorie til sig.

Hvordan talte man i gamle dage i Sønderjylland og på Bornholm? Og hvorfor talte man lige sådan?

Det kan man få svar på ved at høre de dialektoptagelser, som Statsbiblioteket i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet ønsker digitaliseret og stillet til rådighed for forskning og undervisning. Optagelserne dækker dialekter fra hele landet med eksempler på, hvordan folk, der er født i begyndelsen af 1900-tallet, talte. Det er hverdagen i gamle dage, der fortælles om, og vi får derfor også et indblik i livsvilkårene dengang.

Kort: Dialekter i Danmark
Kilde: dialekt.dk

Ved klik på et Danmarkskort kan eleverne samtidig med at de lytter til dialekten klikke videre til uddybende forklaringer på de enkelte egnes dialekttræk og karakteristika.

Levende billeder

3.2 Udvalgets bemærkninger

Digitaliseringen inden for rammerne af forslag 1 tager udgangspunkt i en udvælgelse af særlige materialer, og der vil kun i begrænset omfang være tale om digitalisering af komplette samlinger. I en del tilfælde må bevaringshensynet overskygge formidlingshensynet, fordi kulturarvsinstitutionernes første prioritet er at bevare samlingerne, så de efterfølgende kan tilgængeliggøres og formidles.

Fordelen ved forslag 1, når man taler om forholdet mellem indsats og udbytte, er, at man fokuserer på det mest efterspurgte og efter en forhåndsvurdering mest interessante.

Ulempen ligger omvendt i en manglende skala. Der udnyttes således ikke den fulde effektivitet i selve digitaliseringen og den tekniske bevaring og tilgængeliggørelse, men især har det betydning for den kritiske masse på selve indholdssiden.

Som det fremgår af det tekniske bilag, kan man, også inden for forslag 1, gøre rigtig meget for en forbedret tværgående søgbarhed og brugbarhed, blot ved den rette anvendelse af standarder og metadata. Men den begrænsede volumen i digitaliseringen betyder, at der kan mangle kritisk masse i forhold til at give brugeren mulighed for at bevæge sig frit i materialet. Man kan komme til at gå forgæves, og det er vanskeligt for materialet at give fuld belysning af samlede temaer – uanset tværgående søgemuligheder vil materialet set fra brugerens synspunkt i nogen grad fortsat fremstå som enkeltsamlinger.

For forskere kan dette nedsætte brugbarheden – hvilket kan have betydning i forhold til at bruge digitaliseringen til at styrke den danske position i den internationale forskning inden for kulturelle og æstetiske fag.

Men også i en undervisningssituation kan det have betydning, at volumen mangler. Muligheden for at bevæge sig frit rundt i dansk kulturarv vil være indskrænket til udvalgt materiale.

Sammenfattende er der tale om et forslag, der giver et spændende og værdifuldt indblik i kulturarven og sikrer enkelte værdifulde samlinger for eftertiden, idet forslag 1 dog samtidig indebærer betydelige fravalg samt begrænset mulighed for fuldt ud at realisere de stordriftsfordele, der er ved model 2 og 3.

Faktaboks: Indhøstede erfaringer – DR’s Kulturarvsprojekt

DR modtog 75 mio. kr. i forbindelse med den seneste mediepolitiske aftale. Disse midler anvendes til at påbegynde sikringen og digitaliseringen af dele af DR’s audiovisuelle arkiver. Samtidig indgår DR i en række afklarende projekter for at undersøge perspektiverne i den fælles danske digitale kulturarv.

DR’s kulturarvsprojekt har således ageret pilotprojekt i samarbejde med RUNAS institutionerne og DFI i forbindelse med både undersøgelser og test af formidlingsløsninger, metadata og filformater. Se mere herom i faktaboks side 14 eller på http://www.danskkulturarv.dk.

Overordnet kan aktiviteterne i DR’s Kulturarvsprojekt inddeles i to kategorier:

Massedigitalisering og sikring
DR’s arkiv består af mange forskellige samlinger og formater og har en volumen og beskaffenhed, der i nogle tilfælde muliggør, at eksterne leverandører kan byde på selve digitaliseringsopgaven på konkurrencedygtige vilkår. DR er i gang med to sådanne eksterne samarbejder, der begge vurderes at medføre økonomiske besparelser.

Samtidig oplever DR, at den teknologi, der er brug for, bliver billigere over tid, og omkostningerne reduceres derfor løbende.

Formidling og samarbejde
I forbindelse med projektet har DR samarbejdet med en hel række andre kulturarvsinstitutioner om http://www.danskkulturarv.dk (se faktaboks side 14 ovenfor).

Et andet og meget succesfuldt tiltag har været Bonanza – det bedste og det værste fra DR’s arkiver som blev lanceret med udgangspunkt i rettighedsaftalen mellem DR og Copydan. Ideen var at inddrage brugerne i en kæmpe afstemning om, hvor digitaliseringen og tilgængeliggørelsen skulle starte.

Alle danskerne blev inviteret med, og brugerne fik mulighed for at vælge deres favoritter inden for 10 kategorier, hvor der samlet blev vist smagsprøver fra 1.000 forskellige programrækker, shows, nyheder, dramaserier og meget mere. Over 100.000 mennesker deltog i afstemningen, og hjemmesiden har nu haft mere end 12 mio. visninger på under et år. Interessen har været enorm, og hjemmesiden er en kulturperle, der med al tydelighed viser potentialer ved at flytte materialerne op fra kælderen og ud til brugerne gennem en digitaliserings- og sikringsproces.

Resultaterne af DR’s undersøgelser og analyser, og erfaringerne fra alle formidlings- og samarbejdsprojekterne, viser, at brugerne meget gerne vil have adgang til materialerne. De ønsker at gense eller opleve dem og gerne på tværs af samlinger. Materialerne beriger hinanden, og samlingerne rummer et nærmest uendeligt socioøkonomisk potentiale, hvis synergieffekterne udnyttes.

Materialerne og brugerne kan skabe relationer på tværs af samlingerne, hvilket udvider oplevelserne for brugerne. Brugerne er aktive og vil gerne bidrage gennem forskellige former for deltagelse. Hvis den moderne teknologi indarbejdes rigtigt, kan denne deltagelse fremadrettet både give brugerne adgang og oplevelser i en positiv spiral.



[6] Oplysningerne vedr. DR’s samlinger angår dog den indeværende medieforligsperiode 2007-10, hvor DR har en særlig licensbevilling på 75 mio. kr. til digitalisering.

     
Kulturministeriet Tlf. : 33 92 33 70 kum@kum.dk
Nybrogade 2 – 1203 KÝbenhavn K Fax : 33 91 33 88 http://www.kum.dk/

Denne side er kapitel 3 af 7 til publikationen "DIGITALISERING AF KULTURARVEN".
Version nr. 1.0 af 07-05-2009

 

© Kulturministeriet 2009.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.