Kulturministeriets logo. Klik her for at komme tilbage til ministeriets hjemmeside

DIGITALISERING AF KULTURARVEN

4 Forslag 2

4.1 Udvalgets forslag

Inden for de økonomiske rammer af en øremærket bevilling på i alt 250 mio. kr. i 2010-2019 foreslår udvalget digitalisering af nedenstående materialer i perioden 2010-19.

Hertil kommer udgifter til tilgængeliggørelse, der løbende vil stige op til ca. 10 mio. kr. årligt ved udløbet af perioden, jf. afsnit 2.2.

Samlet indebærer forslag 2 således merudgifter på i alt 300 mio. kr. i perioden 2010-19[7].

Der er tale om følgende materiale ud over det, der er nævnt i forslag 1:

Trykte tekster, arkivalier, håndskrifter mv.

Faktaboks: Avisdigitaliseringsprojektet

11 millioner avissider fra de sidste 250 år ligger i dag omhyggeligt bevaret men vanskeligt tilgængelige i Statsbibliotekets magasin i Århus. Aviserne afspejler dag for dag – helt tilbage fra 1749 – tidens internationale, nationale og lokale begivenheder og fortæller samtidig detaljeret om det danske demokratis udvikling og om dagliglivet på landet og i byerne gennem tiderne.

Disse 11 millioner avissider indgår i projektet Avisbibliotek Danmark, som Statsbiblioteket i fællesskab med en privat udbyder ønsker at gennemføre. Det drejer sig om 11 landsdækkende og 10 regionale dagblade fra deres respektive start. Aviserne skal digitaliseres og tilgængeliggøres på nettet til glæde for forskning, undervisning, erhvervsliv, herunder medierne selv, samt for alle danske borgere. Anslåede projektudgifter er 58 mio. kr.

Forretningsmodellen
Projektet rummer store værdier, der kan realiseres både ud fra en samfundsmæssig og en kommerciel synsvinkel. Statsbiblioteket ønsker at digitalisere det historiske materiale med henblik på at kunne stille det til rådighed for den danske befolkning som ’public service’, mens den private udbyder skal kunne kapitalisere på indhold, dvs. en kommerciel model, hvor indholdet kan sælges til både private, erhvervslivet, biblioteker og undervisningsinstitutioner. Markedet skal kunne udnytte den del af materialet, som har kommercielt potentiale, mens materiale med lidt eller intet kommercielt potentiale skal stilles gratis til rådighed for alle.

Det kan ske ved at den kommercielle partner efter aftale med rettighedshaverne får kommerciel råderet over aviser fra nyere tid, mens Statsbiblioteket får råderet over det ældre historiske materiale, som stilles gratis til rådighed for hele den danske befolkning.

Med en statslig finansiering, kombineret med det kommercielle potentiale og bidrag fra fonde, vurderes det, at projektet vil kunne realiseres inden for rammerne af udvalgets forslag 2.

Billeder

Faktaboks: Den Kongelige Kobberstiksamling

Kobberstiksamlingen er en af de ældste grafiksamlinger i verden. Den kan formentlig føres tilbage til 1500-tallet, hvor de danske konger lagde grunden til den store samling, der i dag omfatter ca. 245.000 værker. Allerede i 1843 blev den tilgængelig for offentligheden, og i 1896 flyttede den ind på Statens Museum for Kunst, da museet stod færdigt.

Kobberstiksamlingen rummer dansk og international tegnekunst og grafik, der spænder fra 1400-tallet over det moderne til samtidskunsten. En betragtelig del af samlingen udgøres af den ældre, europæiske grafik med eksempler på meget sjældne tryk, som kun findes på få museer i verden. Ud over repræsentative samlinger af især danske tegninger findes der en stor bestand af skitsebøger, kunstnerbøger og kunstnermapper samt en samling af fotografier, der er opbygget i de seneste årtier.

Fra gammel tid er samlingen løbende blevet registreret i inventarprotokoller og i de såkaldte arkkataloger. Men sammenlignet med udenlandske grafiksamlinger, der systematisk registrerer deres værker elektronisk, er det endnu kun en lille del af Kobberstiksamlingen, der er blevet gjort tilgængelig for brugerne via museets kunstdatabase. Set i det store perspektiv er samlingen således relativt ukendt for internationale forskere, der ikke har mulighed for gennem det digitale medie at skaffe sig kendskab til samlingens værker og derfor afskæres fra at udnytte det potentiale, som samlingen rummer i forhold til forskningen og den udstillingsvirksomhed, museet meget gerne vil bidrage til. En digitalisering af samlingen vil omvendt give museet lejlighed til at indgå i et udvidet, internationalt samarbejde, der vil få betydning for Kobberstiksamlingens egen forskning og udstillingsaktiviteter.

Faktaboks: Det Kongelige Biblioteks portrætsamling

Samlingen af portrætter findes primært i Hovedsamlingen, hvor alle personer er registreret på navn i portrætregistranten. Ud over navn findes korte oplysninger om fødselsår, evt. erhverv og giftermål. Samlingen omfatter omkring 100.000 personer.

Ud over Hovedsamlingen findes en lang række mindre særsamlinger (Pressehusets samling, Dagens Nyheder, Aftenbladet, Tidens Kvinder). Herudover findes negativarkiver i Albumsamlingen samt i de hundreder af protokoller fra en lang række forskellige fotografer.

Portrætterne kan f. eks. indgå i undervisningsforløb inden for historie, samfundsfag eller kunsthistorie, hvor man kan vise billeder af centrale aktører. De kan indgå i samspil med lydoptagelser af den pågældende fra f.eks. Statsbiblioteket, kombineres med arkivdata fra Statens Arkiver eller med fotografier fra Kulturarvsstyrelsen af bygninger, de måtte have tegnet eller lade opføre, manuskripter fra Det Kongelige Biblioteks håndskriftsafdeling eller kunstværker, de måtte have fremstillet.

Herudover kan portrætterne bruges til vise træk af fotografiets udvikling, fortælle noget om mode og beklædningsudvikling, hårmode og andre historisk oplysninger, der kan aflæses af personfotografier, fotograferingsmetoder og andre sociale fænomener.

Faktaboks: Nationalmuseets Billedsamlinger

I 1870’erne begyndte Nationalmuseets arkæologer at medbringe fotoudstyr, når de skulle på udgravning. Hidtil havde man haft tegnere til at dokumentere udgravningsarbejdet. Sådan foregik det f.eks. i Nydam Mose i Sønderjylland ved udgravningen af det berømte våbenmosefund.

Mange af de senere så berømte udgravninger blev dokumenteret med den moderne fototeknik. F.eks. Ertebølle-stenalderens køkkenmøddinger og bronzealderens gravhøje. I 1891 udgravede Vilhelm Boye lokaliteten Guldhøj, og både fundet og fundomstændighederne af de berømte egekister blev nøje fotograferet. Senere i 1922 blev den enestående Hjortspringsbåd fra førromersk jernalder udgravet og dokumenteret på glasplader. Dette enestående dokumentationsmateriale viser arkæologernes arbejde i marken, og det er vigtigt, at disse billeder bliver sikret for eftertiden og gjort tilgængelige, så de kan bidrage til vores forståelse af det særlige ved Danmarks Oldtid og formidlingen af den.

Kulturhistorikeren Hugo Matthiessen arbejdede i en længere årrække på Nationalmuseet. Med støtte fra en række byråd fotograferede han gamle huse og gadebilleder fra danske købstæder. Købstæderne var på den tid under kraftig forandring. Disse fotos er i dag meget benyttede som dokumentation af købstædernes udvikling og ændrede vilkår og har stor lokalhistorisk interesse.

Derudover har Nationalmuseet topografisk og emneordnede fotosamlinger, som dokumenterer almindelige danskeres dagligdag gennem tiden: arbejdet på land og i by, de forskellige håndværk, mænd og kvinder, unge og gamle. Nationalmuseet har desuden en stor samling billeder fra besættelsestiden (ca. 60.000).

NM har også fotodokumentation fra mere fremmede himmelstrøg. I Etnografisk Samling findes således billeder fra de store ekspeditioner: Thuleekspeditionerne 1912-33, Henning Haslund Christensens Centralasiatiske Ekspeditioner 1936-39 og 1947; ekspeditioner hvor man ud over billedmaterialet også tilvejebragte nogle af Nationalmuseets fineste genstandssamlinger.

I Antiksamlingens billedsamling findes dokumentation fra museets deltagelse i Carlsbergfondets Rhodosekspedition 1902-14. Ud over at dokumentere kendte og ukendte danskeres tankevækkende tilstedeværelse overalt i Verden, inviterer disse billeder til formidling på mange niveauer, og de supplerer andre kulturinstitutioners kilder, så det samlede billede af tider, personer og begivenheder får flere facetter, som giver mulighed for nye tolkninger for flere brugere af institutionernes kulturudbud.

I Nationalmuseets fotosamlinger er der helt unikke billeder, som viser lokaliteter og forhold, som i dag er helt forandrede eller forsvundet som f.eks. museets billeder fra den tsunamiramte atol Nias i Indonesiens Acehprovins. Billeder som i dag har stor betydning for den lokale befolknings identitet og historieopfattelse, idet øens eget arkivmateriale er gået tabt.

Levende billeder

4.2 Udvalgets bemærkninger

Inden for rammerne af forslag 2 kan man opnå en mere omfattende digitalisering end i forslag 1. Forslag 2 indebærer samtidig merudgifter på i alt 300 mio. kr. i forhold til forslag 1 i periode 2010-2019.

Det kvalitative spring ligger i, at man inden for rammerne af forslag 2 i højere grad digitaliserer hele samlinger eller væsentlige dele af dem. Hermed forøges materialets potentiale til tværgående brug, eftersom der bliver flere og flere emner og problemstillinger, som man kan belyse med materiale fra flere samlinger, samtidig med at muligheden for at grave sig dybt ned i helt specifikke problemstillinger inden for enkelte samlinger også bliver større.

Herved opnår de allerede i sig selv værdifulde samlinger forøget værdi for alle grupper af brugere, måske mest for to kategorier – nemlig de meget interesserede (professionelle) brugere, og de i udgangspunktet måske lidt mindre interesserede.

For de professionelle brugere, ofte forskere af forskellig art, betyder kompletheden af samlingerne en stor lettelse i materialesøgningen, fordi de i større omfang undgår at skulle finde analogt materiale. Det er dog først med et digitaliseringsomfang som i forslag 3, at fordelene for forskergruppen høstes fuldt.

For de i udgangspunktet lidt mindre interesserede – det kan være skoleelever i en undervisningssituation eller blot den lidt løst søgende almene bruger uden nogen specifik interesse – betyder den store bredde sandsynligvis også meget. Den giver en øget frihedsgrad og betyder, at man sjældnere søger forgæves i materialet: giver forøgede muligheder for spontant at søge på tværs.

Det indfanger den tilfældige forbipasserende på nettet og fanger interessen for kulturarven, ligesom den gør brugen af materialet til en mere engagerende oplevelse for eleven i en undervisningssituation. Ikke mindst i undervisningssituationen tillader den større volumen også en mere selvstændig og kreativ brug af materialet, som kan øge indlæringspotentialet.

Også for elever i de yngre klasser, for hvem det brede søgeudvalg måske er svært at forholde sig til, kan det have betydning, at man med den bredere digitalisering får adgang til materiale fra stort set ethvert sted i landet, således at man præsenterer denne aldersgruppe for kilder, som direkte relaterer sig til deres hverdag og lokalområde.

Formidlingseksempel: Tre tværgående temaer

Med udgangspunkt i det digitaliserede materiale i forslag 2 kunne man skabe en formidlingsportal rettet mod folkeskoler og ungdomsuddannelser, der kan fungere som indgang til materialet i perspektiv af tre temaer: Fra Landbrugssamfund til Vidensamfund, Historie og Erindring samt Det 20. Århundrede Kultur.

Under temaet Fra Landbrugssamfund til Vidensamfund kan samles kort, luftfotos, andre topografiske fotos og til dels postkort fra KB og tinglysningsdokumenter mv. fra Statens Arkiver til belysning af kulturlandskabets udvikling gennem de sidste 150 år, sammen med avissamlingen fra Statsbiblioteket, som belyser den sideløbende samfundsudvikling. Man vil kunne fremsøge oplysninger om stort set et hvilket som helst sted og en hvilken som helst begivenhed i den historiske overgang til det moderne samfund, således at brugeren oplever virkelig frihed i materialet og ikke bare oplever at arbejde med en lærebog på internettet.

Under temaet Historie og Erindring kan sammenkobles en mængde materiale om samfundsmæssig og personlig erindring: arkiver om fortidsminder og arkæologi, erindringer, portrætfoto, tv-udsendelser mv. Materialet vil være en uudtømmelig kilde til belysning af spørgsmål om historie og identitet: uhyre relevante spørgsmål i undervisning på alle niveauer.

Under temaet Det 20. Århundredes Kultur kan samles et unikt dokumentationsmateriale om kulturen i de sidste 100 år, i form af film, tv-sendeflader, musik, aviser, og samlinger af postkort og småtryk – et materiale som vil kunne bruges i forbindelse med stort set ethvert emne i nyere dansk kulturhistorie.

En fordel ved forslag 2 er, at rigdommen og frihedsgraden i materialet kan trække nye brugergrupper til på en måde, som det nøje udvalgte materialeudvalg under forslag 1 ikke kan – fordi man her risikerer at blive skuffet eller frustreret, når det, man spontant søger, ikke er der, og den i udgangspunktet mindre motiverede bruger kan dermed hurtigt give op.

På den måde kan forslag 2 i højere grad bidrage til at gøre kulturarven til alle mands eje.

Ulempen ved forslag 2 i forhold til forslag 1 er derimod, at man med den større volumen og mere konsekvente samlingsdigitalisering i højere grad vil digitalisere materiale, der kun vil blive meget lidt brugt. Til gengæld falder marginalomkostningerne pr. inkluderet enhed formodentlig relativt meget.


[7] Dette er baseret på den forudsætning, at omkostningerne til digital bevaring og tilgængeliggørelse – der afhænger af det digitale materiales omfang – er jævnt stigende over perioden, i takt med at materiale digitaliseres; dvs. i gennemsnit er 5 mio. kr. pr. år. Det bemærkes, at omkostninger til bevaring og tilgængeliggørelse er vanskelige at skønne på længere sigt, da den teknologiske udvikling løbende reducerer omkostningerne pr. lagerenhed. Hvilken tilgængelighedskvalitet man vil kunne få for de i forslaget afsatte midler, er derfor ikke muligt at sige præcist på nuværende tidspunkt.

     
Kulturministeriet Tlf. : 33 92 33 70 kum@kum.dk
Nybrogade 2 – 1203 KÝbenhavn K Fax : 33 91 33 88 http://www.kum.dk/

Denne side er kapitel 4 af 7 til publikationen "DIGITALISERING AF KULTURARVEN".
Version nr. 1.0 af 07-05-2009

 

© Kulturministeriet 2009.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.