Kulturministeriets logo. Klik her for at komme tilbage til ministeriets hjemmeside

DIGITALISERING AF KULTURARVEN

5 Forslag 3

5.1 Udvalgets forslag

Inden for de økonomiske rammer af en øremærket bevilling på i alt 500 mio. kr. i 2010-2019 foreslår udvalget digitalisering af nedenstående materialer i perioden 2010-19.

Hertil kommer udgifter til tilgængeliggørelse, der løbende vil stige op til 10-15 mio. kr. årligt ved udløbet af perioden, jf. afsnit 2.2.

Samlet indebærer forslag 3 således merudgifter på op til i alt 570 mio. kr. i perioden 2010-19[8].

Der er tale om følgende materiale ud over det, der er nævnt i forslag 1 og 2:

Trykte tekster, arkivalier, håndskrifter mv.

Billeder

Musik og lyd

Levende billeder

Faktaboks: Kort- og dokumentarfilmsamlingen

Det Danske Filminstituts kort- og dokumentarfilmsamling består primært af film produceret for eller gennem støtte fra statslige filminstitutioner som Ministeriernes Filmudvalg, Dansk Kulturfilm og Statens Filmcentral. Samlingen indeholder oplysende, opdragende, og i nogle tilfælde eksperimenterende film, der beskriver alt fra hjemlig hygiejne til verdensrummets sammensætning.

Det vil være svært at finde emner, der ikke er beskrevet i disse over 5.000 film, der er produceret fra 1930’erne til i dag. Det er en ressource, der ikke alene indeholder information om utallige emner, men også er en historisk kilde til, hvordan staten og samfundet historisk har belyst disse emner. Der er tale om film produceret til den danske befolknings glæde og opdragelse, der i dag kan belyse ikke alene de historiske forhold, men også hvordan det offentlige Danmark har henvendt sig til befolkningen, fra rene umedierede optagelser af kunstnerisk optræden som ”Mary Wigman danser (1929)” til oplysningsfilm som ”Enlige mødre (1954)” eller portrætfilm om danske kunstnere som ”Inger Christensen – Cikaderne findes (1998)”.

Ud over selve filmene besidder DFI supplerende samlinger i form af fotos og dokumentsamlinger, der kan berige samlingens forskningsmæssige og samfundshistoriske værdi ved sammenstilling i digital form.

5.2 Udvalgets bemærkninger

Forslag 3 byder på en digitalisering, der giver meget stor bredde og dybde i det digitaliserede materiale. Fokus er kort sagt komplethed i de digitaliserede samlinger – selvom der naturligvis fortsat kun er tale om en delmængde af den samlede, digitaliseringsværdige kulturarv og i den forstand selvfølgelig ikke er tale om komplethed i total forstand, kun i forhold til de enkelte samlinger.

Men også dette byder naturligvis på store, ekstra muligheder for alle brugere, men især giver det en ekstra dimension for de brugere, der arbejder meget seriøst med det digitaliserede materiale.

Dette har betydning for forskere inden for især de samfundsvidenskabelige, humanistiske og æstetiske fag. Den digitale tilgængelighed af så mange forskellige ressourcer betyder en stor lettelse i adgangen til kildematerialet, fordi man i meget vid udstrækning ikke længere behøver tilgå de besværlige analoge materialer.

I forhold til den stigende internationalisering af forskningsverdenen er det også af stor betydning for danske forskere, at internationale kolleger kan opnå fjernadgang til dansk materiale og således lettere kan engageres i samarbejde med udgangspunkt i danske materialesamlinger af høj kvalitet. Sådant samarbejde kan være afgørende for at kunne udnytte den eksplosive vækst i tværdisciplinært samarbejde, som man oplever i disse år, og som utvivlsomt vil blive styrket fremover.

Man skal heller ikke være blind for, at muligheden for at deltage i internationale netværk er væsentlig for danskere forskeres muligheder for at få del i internationale finansieringskilder som f.eks. EU-midler. Her må man også have i baghovedet, at lande som eksempelvis Frankrig, Nederlandene og Norge også satser kraftigt på digitalisering i disse år, og at det dermed vurderes at skulle sikres, at danske forskere og forskningsinstitutioner har adgang til materiale svarende til deres udenlandske kollegaer.

Det er imidlertid ikke kun i forskningssammenhænge, at der er en stor værdi ved at gøre meget komplette samlinger tilgængelige digitalt. Der er også en værdi for uddannelsessektoren heri.

Uddannelsessektoren står, på alle niveauer fra folkeskole til universitet, over for store udfordringer i disse år. Fremtidens samfund og arbejdsmarked kræver, at uddannelsessystemet ikke blot bibringer de uddannelsessøgende viden, men også kyndighed i at erhverve og udnytte viden.

Den hidtidige erfaring viser imidlertid, hvor let arbejdet med disse færdigheder i realiteten bliver en useriøs substitut for reel læring, hvis man ikke arbejder med et ordentligt kildemateriale og fyldigt kildemateriale, med dybde og kvalitet, og hvor bredden er så stor, at man har reel frihed til at definere sit emne.

Her tilbyder den mest ambitiøse plan for digitalisering af kulturarven et kildemateriale, der kan bruges til behandling af stort set ethvert historisk, kulturhistorisk og geografisk emne i dansk kontekst, og som kan engagere elever og studerende gennem muligheden for konstant at finde nye materialer og vinkler.

Endelig skal man også erindre den store værdi, som et komplet kildemateriale har for kulturerhvervene, f.eks. medievirksomheder som tv-produktionsselskaber og forlag. Det største erhvervsmæssige potentiale ligger dog utvivlsomt i virksomheder, der udvikler helt nye netbaserede forretningskoncepter, byggende på digitaliseret kulturarvsmateriale.

Ulempen ved forslag 3 i forhold til forslag 1 er, at man med den større volumen og mere konsekvente samlingsdigitalisering i endnu højere grad end forslag 2 vil digitalisere materiale, der kun vil blive meget lidt brugt.

Samlet må udvalget således bemærke om forslag 3, at det sikrer digitalisering af en meget stor volumen materiale, som vil skabe kritisk masse i forhold til alle brugergrupper. Til gengæld vil der naturligvis være tale om en meget vidt favnende digitalisering, hvor man ikke kun fokuserer på det udsøgte, men inden for nogle kategorier (ikke mindst fotos) i høj grad får digitaliseret meget bredt.


[8] Jf. note 7, side 22, regnes der med 7 mio. kr. pr. år i gennemsnit.

     
Kulturministeriet Tlf. : 33 92 33 70 kum@kum.dk
Nybrogade 2 – 1203 KÝbenhavn K Fax : 33 91 33 88 http://www.kum.dk/

Denne side er kapitel 5 af 7 til publikationen "DIGITALISERING AF KULTURARVEN".
Version nr. 1.0 af 07-05-2009

 

© Kulturministeriet 2009.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.