Åbningen af væksthus hos Dansk Landbrugsmuseum

Ministerens tale ved åbningen af væksthus hos Dansk Landbrugsmuseum den 6. oktober.

(Det talte ord gælder)

Kære regionsformand, borgmester, ærede gæster.

Tak for invitationen.

Det er dejligt at kunne åbne et væksthus i en tid, hvor Danmark og resten af verden godt kunne bruge lidt vækst.

Herinde i varmen grønnes og gror det i mere end én forstand. Her er både planter i vækst, men også en vækst af viden hos museets gæster.

Man kan sige, at I på Landbrugsmuseet udvikler forskellige grene af Kundskabens Træ.

Men selvfølgelig med den forskel, at her må man godt tage en bid af æblet.

Historien om vores landbrug, vores mad og vores måltider er en vigtig del af vores kulturhistorie.

Vi skal ikke glemme, at selve ordet "kultur" kommer fra latin og faktisk betyder "at dyrke". I antikken talte man om, at kulturen "dyrkede ånden", ligesom bonden dyrker kornet. I dag ville vi nok tale om "dannelse".

Dannelse er et udtryk for menneskets søgen efter mening. Så meningen med uddannelse er ikke kun at ligge højt i Pisa, men også at være bevidste om vores kultur og de udfordringer vi står overfor som medborgere, unionsborgere og verdensborgere.

Her på Landbrugsmuseet får vi begge dele: både dyrkelsen af madvarerne og dyrkelsen af ånden - det vil sige, at vi bliver klogere gennem den viden, der bliver formidlet her på stedet.

(…)

Året rundt er væksthuset rammen om årstidernes forskellige aktiviteter.

Herinde opbevares de sarte planter om vinteren, efterårets frø bliver sorteret og ordnet, og næste sommers planter forspirer, til de kan klare sig selv udenfor.

Landbrugsmuseet værner også om to eksemplarer af hver eneste danske æbletræssort. Herinde i væksthuset podes de for at kunne sælges netop i dag på museets årlige æbledag.

Væksthuset er på den måde en slags æblesorternes Noas ark.

Dermed bliver dette væksthus også rammen om en vigtig kulturbevaring – nemlig bevaringen af mad- og fødevarekulturen. Her på museet samles også viden om fortidens egnsretter og specialiteter. Netop den viden om fortiden er jo højaktuel. Se bare på restauranten Noma og hele tendensen om ny nordisk mad. Selv kan jeg mindes, at jeg har fået blå is i Grønland. Det var iscreme tilsat blå klokkeblomster.

Dansk madkultur er blevet verdenskendt på få år. Nu kan du spise nordisk mad på New Yorks smarteste restauranter. Hvem skulle have troet det for bare ti år siden? Det kunne formodentlig slet ikke opstå, hvis ikke vi bevarede og udviklede vores viden om fortidens madkultur.

Mad er helt fundamentalt for liv. Men vi spiser ikke bare for at overleve.

Det, vi spiser, og måden, vi tilbereder maden på, er med til at definere os. Om du er til flæskesteg med rødkål eller til Raw Food siger en masse om, hvem du er. Du bliver, hvad du spiser - som man siger. Og du bliver også hvordan, og med hvem du spiser.

På den måde er mad og fødevarer med til at skabe vores identitet som danskere og som personer.

Jeg ved, at Dansk Landbrugsmuseum gør et rigtig stort arbejde for at opbygge viden om fødevarer og madkultur. At det bliver værdsat, vidner de mange gæster om, som besøger museet på årets pløjedag, høstdag, plantebyttedag og som i dag på årets æbledag.

Jeg er rigtig glad for hermed at kunne indvie dette formidable væksthus, og jeg håber, det bliver til glæde både hele samfundet gennem museets gæster, museets ansatte og museets havehold.

Tillykke med det. Rigtig god fornøjelse med væksthuset.