Åbningstale Kulturmødet Mors 2018

Kulturminister Mette Bock åbner Kulturmødet på Mors 2018

(Det talte ord gælder)

 

Kære alle sammen.

Tak, fordi jeg måtte komme – igen i år.

Det er anden gang, jeg deltager som minister. Og jeg glæder mig til de mange debatter, arrangementer og kunstneriske indslag, kulturmødet byder på.

I år kan vi se frem til hinandens selskab i de samfulde 48 timer, som Kulturmødet varer. Jeg går ingen steder – og det håber jeg heller ikke, at I gør!

Jeg vil starte med at fortælle jer om en lille sti. Den starter i Værebro Park i Gladsaxe og slutter lidt uden for boligområdet – på den anden side af motorvejen.

På den her sti går der ofte en masse børn fra daginstitutionerne i området – både dem, der ligger i Værebro og fra villakvartererne udenfor.

Stien er ikke helt normal. Det er nemlig en kunststi. Den er fuld af kunstneriske oplevelser, som skal undersøges og afprøves, og den er udviklet i et samspil mellem pædagogerne og en professionel kunstner.

Værebro Park er det mange vil betegne en ”ghetto classic”. Store triste betonkasser, der ligger på lange lige rækker, befolket af ”socialt udsatte”. Adskilt fra det omgivende samfund socialt – men også fysisk af motorveje. Man er lukket inde – og ude.

Men kunststien skaber forbindelse med omverdenen. Både i fysisk forstand og i overført betydning.

Kunststien er uden tvivl en fantastisk brobygger.

Og kunst og kultur som brobygger er netop, hvad vi skal bruge de næste 48 timer på at tale om.

For kunst og kultur kan noget. Nedbryde grænser, skabe samhørighed og fællesskab. Opbygge tillid og gøre dig nysgerrig på din ukendte nabo.

Kunst kan både røre ved noget i os og gøre noget ved os. Den kan lukke op og bygge bro.

Hvordan kunsten lige præcis gør dette, er svært at sige.

Da den gamle filosof og kirkefader Augustin for 1500 år siden skulle beskrive, hvad tid var, sagde han: "Hvis ingen spørger mig, ved jeg det; hvis jeg søger at forklare det til den, der spørger, ved jeg det ikke."

På samme måde kunne man sige om oplevelsen af kunst: ”Hvad er kunst så? Jeg ved det ikke – men jeg ved, at det virker!"

Kunsten gør noget ved os. Både ved modtagerne, men også ved kunstnerne:

En anden kunstner, der også er aktiv i Værebro har for nylig sagt: ”Jeg er uddannet som billedkunstner og har malet malerier og haft en dialog med et lærred. Men på et tidspunkt svarer det ikke nok tilbage. Jeg bliver helt rørt, når jeg gør noget mellem mennesker.”

Kulturmødet vil i år forhåbentlig være fuldt af eksempler som dette – som viser, hvordan kunsten kan bygge bro mellem mennesker.

Bornholm har sit Folkemøde, men Mors har sit Kulturmøde. Og det har bidt sig fast! Her mødes politikere, kunstnere, samfundsdebattører og borgere på lige fod. Her er musik og kunst, underholdning og alvor. Alt sammen i smuk forening!

Og der er brug for en sådan åben kulturdebat, som rykker ud af de lukkede reservater, hvor alle er enige på forhånd. Man skal turde give sin mening til kende og turde lytte til meninger, man ikke er enig i. Man skal kunne krydse klinger og mødes som venner bagefter.

Jeg kommer lige fra Røddingmødet – der ligesom Kulturmødet er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed.

I år havde jeg samlet en række kunstnere og samfundsdebattører for at tale om kunstens og kunstnerens rolle i samfundsdebatten og for civilsamfundet. Det er noget, som jeg gerne vil sætte endnu mere fokus på her på Mors!

Der blev sagt mange gode og kloge ting på Rødding Højskole. Ikke alle var enige – men det er heller ikke meningen. For kun ved at samtale med folk, vi er uenige med, kan vi blive klogere på hinanden og os selv.

Og lad mig her slå fast: Jeg ønsker ikke at pålægge nogle kunstnere at bruge deres kunst eller kultur i andre samfundsmæssige sammenhænge, hvis man ikke har lyst. Men det er da dejligt, hvis man har lyst!

Det blev til 24 intense timer på Rødding Højskole, som fremfor alt bekræftede, at kunsten kan så mange ting, og at vi skal være taknemmelige over, at vi har et så rigt kulturliv i Danmark.

Men Rødding var kun startskuddet. Samtalen skal foldes ud og videreføres her, den skal ud i alle kroge af landet og også leve efter Kulturmødet på Mors.

Jeg glæder mig! Og jeg er spændt på, hvor debatterne vil føre os hen.

Et eksempel på en kunstner, der både skabte fremragende kunst og samtidig blandede sig i samfundsdebatten, var Benny Andersen. Det var et stort tab, da han døde i sidste uge – men vi har jo heldigvis alle de digte, han har givet os.

Benny Andersens første digtsamling hed ”Den musikalske ål” – og det var han jo også. Hans digte passer så godt til musik – og han blev jo også berømt for Svantes viser med Povl Dissing.

Det er en stor ære for mig at kunne introducere næste nummer på scenen: Rasmus Dissing­ – Povls søn – og Flamencolegenderne! De vil lægge op til fællessang, så vi sammen kan synge ”Svantes lykkelige dag”.

Den kender I alle sammen, for det er den med ”kaffen, der om lidt er klar.”

Tak for ordet – og godt kulturmøde!