Bomholtprisen 2018

Kulturminister Mette Bock uddeler Bomholtprisen 2018 for årets bedste forskning på ministeriets område til Bjarne Grønnow fra Nationalmusett.

(det talte ord gælder)

Kære alle sammen.

Tak for invitationen til seminaret - og tak fordi jeg må komme i dag og overrække Julius Bomholt-prisen.

Prøv at forestille jer, at I er på arbejde og er i gang med de helt almindelige opgaver, som I hver især har. Og pludselig står der en isbjørn helt tæt på jer. I ved ikke, hvor den er kommet fra – men nu er den dér!

Før I når at se jer om, vælter bjørnen en af jeres kolleger bagover og stiller sig oven på ham. Nu ved I, at der skal handles hurtigt. Om få sekunder vil det store dyr løfte poten og slå jeres kollega til plukfisk. Men så lyder der et skarpt smæld. Isbjørnen falder til jorden. Den er dræbt af et skud.

Forskeren, som i år vinder Julius Bomholt-prisen ved, at angreb fra isbjørne er en arbejdsrisiko. På hans CV står skydetræning derfor på linje med forskererfaring. Heldigvis. For skuddet der reddede kollegaen blev nemlig affyret af prisvinderen.

I dag har vi hørt fantastiske oplæg om forskning inden for både kulturinstitutioner og idræt på Kulturministeriets område.

Det faglige niveau er højt, og forskningen foregår i alle egne af landet. Det viser sig også i de mange gode indstillinger til Julius Bomholt-prisen, som Kulturministeriets Forskningsudvalg har modtaget.    

Forskningen på vores område er kun en enkelt brik i det store danske forskningsbillede. Men ikke desto mindre en vigtig brik. Og den skal vi fejre.

I dag har det handlet om at afdække de skjulte historier. Om det er jernalderens gødningsmetoder, vold i hjemmet midt i det 20. århundrede eller kroppens rolle i E-sport – så hjælper afsløringen af de skjulte historier os til at få en dybere forståelse af, hvem vi er som mennesker.

Temaet passer også som fod i hose på dagens prismodtager. 

For meget af hans forskningsmateriale har han skullet grave op af vores globale kummefryser. Det vil sige: Af den arktiske permafrost.  

Han arbejder med de første mennesker i Grønland – Saqqaq-folket – som kom til området for 4.500 år siden, og forsvandt igen 1.500 år senere.

Mange af os kender Grønland og det historisk kendte inuit-folk, der kom til området for 1.000 år siden, og i dag beboer Grønland. Men ingen har formentlig så stor viden om de første mennesker, der rejste mod Grønland som dagens prisvinder.

Det oldgamle Saqqaq-folk er på én og samme gang både beslægtet med og samtidigt forskelligt fra det historisk kendte inuit-folk.

Hvordan har de første mennesker på Grønland skaffet sig føde? Hvad har de troet på? Hvordan har de fået tøj på kroppen? Med andre ord: Hvordan har de levet og overlevet i det barske arktiske miljø i 1.500 år?

Det får vi svar på i doktordisputatsen ’The Frozen Saqqaq Sites of Disko Bay, West Greenland. Studies of Saqqaq Material Culture in an Eastern Arctic Perspective’.

Den er resultatet af mange års udgravninger i permafrosten ved bopladsen på øen Qeqertasussuk  i den sydlige Diskobugt og fra fund på bopladsen Qajaa i Jakobshavn Isfjord. 

Gennem disputatsen får vi for første gang et omfattende indblik i tilværelsen i Arktis langt tilbage i tiden. Vi møder mennesker i en verdenshistorisk pionerfase, hvor de indvandrer fra Alaska til ukendt og ubeboet land i Vestgrønland.

Dagens prisvinder har ikke blot formået at sondere det arktiske terræn for at finde mange skjulte bopladser i Grønlands uvejsomme landskaber. Han har også givet kød, blod og stemme til Saqqaq-folket i hele Arktis, fra Canada til Grønland.

Mens arkæologer tidligere kun har fundet stenredskaber fra Saqqaq-folkets hjem i Canada, har udgravningerne i Grønland ført til en ekstraordinær stor mængde af materialer fra fortidsmenneskenes hverdagsliv. Ganske velbevaret af permafrosten!

Ud fra en analyse af fundene skaber dagens prisvinder en nøgle til at forstå, hvordan hele Saqqaq-folket har levet – i Canada såvel som i Grønland.   

En af de vigtige pointer er, at de arktiske fortidsmennesker var opfindsomme og havde et bredt udvalg af redskaber – det være sig til madlavning, i værkstedet eller til beklædning. De udnyttede naturens råstoffer til at dække deres behov for mad, tøj og bolig, så de kunne klare sig i det ekstreme miljø.

Alene deres våbenbesiddelse taler for sig selv: Buer, pile, kastespyd, lanser og harpuner udrustede dem til at tage for sig af naturens føde – om det var ringsæler, måger eller moskusokser.  

Og en lidt sjov ting: Deres avancerede syteknikker viser sig i fundet af en skindstrømpe. Den er blevet lappet mange gange i storetåen, og syet så den ikke gnaver mod huden. Det at kunne lukke syningerne nærmest hermetisk er en væsentlig overlevelsesfaktor i Arktis. 

Prismodtagerens forskning sætter vores liv i dag i perspektiv.

Når vi ser på, hvor meget bekvemmelighed og teknologi vi har indrettet vores moderne liv med i dag, vækker det til eftertanke, at mennesket for 4.500 år siden åbenbart har kunnet udvikle teknologi, der kunne gøre dem i stand til at leve under de ekstreme arktiske forhold.

Ja, det minder os om, at vi mennesker har potentialet til at tilpasse os og være tilstrækkeligt innovative til at klare os under ekstreme forhold, når vi samtidigt har blik for de gunstige muligheder.      

Skal vi forstå, hvem vi er i dag, skal vi forstå den tid, der er før os – i Danmark og på Grønland. For Danmark og Grønland er forbundne.

Der er også noget andet, I skal vide om prismodtageren:

Han insisterer på at samarbejde med forskere fra andre fagområder. Med i sit team har han haft en insektforsker, en botaniker, en tekstilforsker – og sågar en forsker i knuder og knob.

Og det er jo også en form for innovation at vælge sine samarbejdspartenere med omhu.    

Og nu skal I høre Forskningsudvalgets begrundelse for pristildelingen:

”Med disputatsen lægger prisvinderen centrale nye brikker til vores forståelse af Saqqaq-folket - deres livsomstændigheder, deres sociale forhold og den natur, de levede i. Med i vores positive vurdering tæller det, at disputatsen repræsenterer et forbilledligt tværfagligt samarbejde mellem humaniora, socialvidenskab og naturvidenskab.”

Ja, nu kan jeg vist ikke holde det hemmeligt længere.

Årets prismodtager er Bjarne Grønnow. Han er forskningsprofessor i arktisk arkæologi på Nationalmuseet og får prisen for værket:

The Frozen Saqqaq Sites of Disko Bay, West Greenland. Studies of Saqqaq Material Culture in an Eastern Arctic Perspective.

Tillykke til dig, Bjarne Grønnow! Jeg overrækker dig her Julius Bomholt-medaljen, som er udført af kunstneren Morten Stræde.