DIFs årsmøde 2018

(Det talte ord gælder)

 

Kære alle sammen! Tak for invitationen!

Jeg vil gerne starte med at fortælle en lille historie om talent.

Den starter i min fødeby Gladsaxe. Her banede kvindeklubben BK Femina i 70’erne vejen for dansk kvindefodbold - eller damefodbold, som det hed dengang.

Et dansk kvindelandshold eksisterede ikke, og det var derfor BK Femina, som repræsenterede Danmark i begyndelsen af 70’erne og sikrede, at vi blev verdensmestre ved det uofficielle VM - to år i træk.

Kvindefodbold blev efterfølgende optaget under DBU, men Danmarks feminine fodboldstjerner stod stadig i herrernes skygge. Og det kan man jo undre sig over med så enestående resultater.

Denne skygge er sidenhen blevet markant mindre – ikke mindst efter sidste års imponerende sølvmedalje ved VM i Holland.

Jeg var selv til stede til semifinalen og finalen, og det var fantastisk kampe at være vidne til.

De danske kvindelige atleter har i det hele taget haft et forrygende år. Caroline Wozniackis Grand Slam-sejr. Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversens VM-guld i 49er-jolle. EM-sølv til vores kvindelige medley-svømmehold. Blot for at nævne nogle stykker.

Mest imponerende har det været at opleve deres coolness og tro på egne evner. Det kræver mod at være tro mod sig selv. Eller som Georg Brandes sagde om H.C. Andersen: ”Det kræver mod at have talent”.

Kvindelandsholdets angriber Nadia Nadim har begge dele.

Som hun selv siger: ”Jeg er ikke som alle andre, og jeg vil ikke være som alle andre (…) Jeg har ét mål i livet, jeg vil være den bedste til alt, hvad jeg laver”.

Nadia Nadim tydeliggør en vigtig pointe. Det kræver mod at sætte ambitiøse mål for sig selv, og det kræver en stærk integritet at fuldføre dem - og samtidig bevare sig selv.

Det danske arbejde med talenter er med til at understøtte denne vigtige balance - så man som Nadia Nadim også kan passe en uddannelse ved siden af. Endda en medicinuddannelse.

Talentindsatsen på idrætsområdet har været så succesfuld, at vi vil udbrede samme model til kunstmiljøerne. Det handler om at kunne forløse talentet på en måde, hvor der også gives plads til det enkelte individ.

Mange eliteidrætsmiljøer har arbejdet målrettet for at skabe steder, hvor også de kvindelige atleter føler sig tilpas. Der skal gives plads til at kunne være den, man er – uanset køn, etnicitet eller seksuel orientering.

Udover den menneskelige mangfoldighed, er det også vigtigt, at vi understøtter den idrætsmæssige mangfoldighed.

Derfor glæder det mig, at den imponerende medaljehøst for 2017 er blevet vundet af atleter fra hele 25 forskellige specialforbund. Det er flot, at vi kan være med i toppen på så mange arenaer.

Idræt har betydning for os alle, uanset om vi er aktive eller passive, om vi dyrker det på eliteniveau, motionsniveau eller som frivillige. Foreningsidrætten beriger hele samfundet og er central for et solidt medborgerskab i et stærkt civilsamfund.

Folk mødes i hallerne. På boldbanerne. Overalt, hvor der er rum og plads til at dyrke sin idræt.

Foreningsidrætten sætter rammerne for, at fællesskaber kan gro, og at engagementet i idrætten kan udfolde sig. I et historisk perspektiv, har de fysiske rammer været vigtige at få på plads. 

Det tror jeg også, at Christian IV havde øje for tilbage i det 17. århundrede.

Han var som bekendt en yderst aktiv byggematador og udover at bygge slotte og fæstningsanlæg, stod han også bag Danmarks første egentlige idrætshaller – eller boldhuse, som det hed dengang.

I sin tid var de blandt andet opført ved Kronborg Slot og Christiansborg Slotskirke.

Denne så tidlige prioritering af idrætsfaciliteter siger noget om vigtigheden af, at rammerne er til stede for at kunne dyrke idræt og forenes i lokalsamfundene. Men også at den organiserede idræt i Danmark har rod langt tilbage i tiden.

Vi skal bruge rødderne til at inspirere os i en ny foranderlig tid. Fundamentet skal af og til støves af, og der skal være plads til at eksperimentere. Men det er samtidig vigtigt at holde fast i sine rødder.

Dét kræver mod.

Det handler ikke kun om at bevare sin egen integritet, men også om at værne om dét, man er god til. Der følger et ansvar med evnerne.

Og det bærer I som hele Danmarks Idrætsforbund.

For hvordan skal nye strømninger af motions- og ”spontanidræt” tackles, når de udfordrer foreningsidrættens væsen og ikke passer ind i de opsatte rammer for at dyrke idræt?

”Social Idrætten” med bl.a. GAME og Ombold er trådt på banen med en ny måde at tænke idræt på. Idrætten er stadig omdrejningspunkt, men ikke nødvendigvis målet i sig selv.

Den foregår på gaderne og i boligkvarterene, og du kan møde op, når du vil. Det er borger-orienteret idræt, som har tilpasset sig borgerne i stedet for omvendt.

Det er et udtryk for nye idrætsvaner hos danskerne, som man skal omfavne og understøtte. Derfor er jeg glad for, at I sammen med DGI har anerkendt GAMEs glimrende arbejde ved at indgå i et samarbejde.

Der er læring at hente fra begge sider.

Ud over gadeidrætten har de kommercielle fitnesscentre også nydt stor succes. De tilbyder en mere individfokuseret træning, hvor målet blandt andet er sundhed og stærke kroppe.

Konkurrence fra private aktører er med til at kridte banen op. Og på nogle punkter skal man nok markere sig inden for sit eget felt i stedet for at lade banerne flyde sammen. Og så skal man finde ud af, hvor og hvordan, det kan være relevant at samarbejde.

Jeg forstår, at det er netop det, I er i gang med. Og det er rigtig godt.

Konkurrence er en god ting – ikke kun på grønsværen. Vi skal ikke have et idrætsmonopol, hvor alt hører under samme paraply. Men vi skal selvfølgelig heller ikke modarbejde hinanden, der hvor der kommer mest ud af at samarbejde.

Vær stærke til det, I er gode til! De forpligtende fællesskaber, den demokratiske forankring, det personlige møde.

I visionen ’Bevæg dig for livet’ har I haft modet til at sætte ambitiøse mål for jer selv. Det har regeringen også taget et aktivt medansvar for.

I den seneste statusrapport på foreningsidrætten i Danmark for 2017 melder DIF og DGI om fremgang i medlemstal. 9.095 unikke medlemmer, hvis man alene kigger på DIF og DGI.

Derudover har der været stor vækst blandt piger og kvinder i foreningsidrætten. Det samlede antal kvindelige medlemmer er nu det højeste nogensinde. Det er en fantastisk udvikling.

Medlemsudviklingen i det store billede er dog ikke opadgående. ’Bevæg dig for livet’ er en bevægelse for den samlede foreningsidræt, og samlet set har der været en tilbagegang på 5.880 medlemmer.

Vi er i den første fase af en 10-årig vision, så lad os vente med konklusioner om procenttal.

Hvis I skal lykkes med visionen, må det ikke blive en lukket fest! Dialogen med jeres specialforbund og foreninger er essentiel. Lyt til dem. De indeholder et stort potentiale, der skal udfoldes for at kunne hæve idrætsdeltagelsen.

De langsigtede mål med visionen kan ikke nås ved at hverve medlemmer fra private fitnesscentre. Eller ved medlemsvandring på tværs af foreningerne. Det handler om at løfte idrætsdeltagelsen. Samlet!

En del af løsningen ligger hos jeres foreninger. Der skal indarbejdes en tænkemåde, hvor alle føler sig som en del af bevægelsen, og hvor alle kæmper under samme flag.

Jeg håber, at det store potentiale bliver forløst til konkrete resultater i fremtiden. Og at der bliver udvist det mod, der skal til.

Som jeg nævnte, har vi i regeringen også taget et aktivt medansvar og arbejder med for at se på, om der er snubletråde, der skal fjernes, eller andet, vi kan gøre.

Internationalt kaster den omfattende dopingskandale i Rusland stadig mørke skygger. Sportens integritet er fortsat truet.

Forinden afholdelsen af Vinter-OL i PyeongChang i februar oplevede vi uenigheder mellem den internationale sportsdomstol (CAS) og IOC i forhold til bevismateriale – og om det var tilstrækkeligt til sanktionering af russiske atleter.

Efterfølgende var vi igen vidne til flere dopingovertrædelser i PyeongChang. Det understreger behovet for en revidering af WADA’s kodeks, så vi kan stå stærkere og samlet i kampen mod doping.

Danmark er gået forrest i arbejdet for et mere robust antidoping-system, hvor alle der bryder reglerne kan stilles til ansvar. Og hvor der er skærpet overvågning med overholdelsen af WADA-regler.

Samtidig arbejder vi for, at det til stadighed vil være muligt at fastsætte særlige nationale regler til bekæmpelse af doping i motionsidrætten. Med jeres støtte i ryggen.

Regeringen vil fortsat udvise det politiske mod, der skal til, for at sikre et stærkt antidoping-system internationalt og nationalt.

Man må sige, at Danmark står over for mange udfordringer.

Vi skal have flere idrætsaktive – både i og uden for foreningerne. Vi skal have flere kvinder til at dyrke idræt. Og vi skal fortsat styrke vores antidoping-indsats.

Så jeg håber, at I pudser støvlerne af til kamp!

Tak for opmærksomheden, og fortsat godt årsmøde!