DJBFAs hædersprisfest 2019

Mette Bocks tale ved komponistforeningen DJBFAs årlige hædersprisfest 2019.

(Det talte ord gælder)

Kære alle sammen. Tak for invitationen!

Jeg er glad for at være her i aften, omgivet af komponister og sangskrivere. Når man er i jeres selskab, kan man ikke komme tættere på musikkens sjæl og nerve.

Jeg har glædet mig til at høre aftenens musikalske indslag og være med til at fejre årets hædersprismodtagere.

For to år siden gik en af hæderspriserne til Benny Andersen. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der savner ham her i aften.

Han er død – men bestemt ikke borte. Vi kan alle sammen synge med på hans sange. De lever i os, og det vil de blive ved med.

Hans sange fylder mere i Højskolesangbogen end både H.C. Andersen og Kim Larsen. Vi synger dem på højskoler, i kirker, når der skal festes eller sørges.

Selv når digtene ikke blev til sange og viser, var der musik i hans sprog.

For eksempel i digtsamlingen ”Den musikalske ål”, som han debuterede med. Senere kom ”Nomader med noder”, ”Musikerdigte” og mange flere.

Jeg behøver ikke fortælle jer, hvorfor Benny Andersen var en af vores allerstørste digtere. Hans sprog taler for sig selv.

Men faktisk tog det lang tid og både afslag og nederlag, før han brød igennem.

Han var født i et arbejderhjem, men elskede litteratur og ville studere på universitetet. Det måtte han opgive for at tjene til føden – blandt andet som pianist på en danseskole, barpianist og omrejsende musikant i de nordiske lande.

Samtidig skrev han digte og noveller – men oplevede, at alt blev afvist hos forlagene.

I flere år arbejdede han hårdt med alt mulig andet end at sidde hjemme og skrive og komponere.

Men en dag vendte versene tilbage til hans pen, og han brød igennem – med sin helt egen stil. And the rest is history, som man siger.

Sådan et liv kan mange komponister og sangskrivere genkende. Det kan være svært at komme til at leve af sin kunst.

Men det at være kunstner er hjerteblod. Man skal leve for musikken for at kunne leve af den. Derfor er det så godt, at så mange af jer insisterer på at gøre det.

Jeg tror faktisk ikke, vi kan leve uden musik. Det ville jeg i hvert fald ikke kunne. Og måske har musikken endda en helbredende kraft.

Det skrev Benny Andersen også et digt om. I et af sine ”Musikerdigte” i digtsamlingen ”Nomader med noder” trak han på sit eget liv som turné-musiker. Digtet slutter med denne meget kontante opfordring:

 

Hermed et råd til sundhedsstyrelsen

og World Health Organisation:

Tænk ikke kun på lægeinstrumenter

men også på musikinstrumenter.

Ordinér ikke bare piller og beskæring

Skriv recepter ud på musik f.eks.

2 dele Mozart + 1 del Armstrong

og et stænk Gustav Winckler

eller noget i den dur.

Musikken gør en svag på en måde

Så man bli’r stærk.

 

Det med musik og sundhed har I også taget op i DJBFA. Det er spændende og flot, at danske komponister og sangskrivere vil udvikle musikkoncepter til gavn for vores sundhedsvæsen.

Hvis det samtidig kan være en god indtægtsvej, så er det jo en rigtig vindersag.

For jeg tror på, at kunsten trives bedst ved at have mange forskellige finansieringsmuligheder.

Hele musikscenen har ændret sig drastisk med digitaliseringen. Det har været udfordrende – men også givet mange nye muligheder.

Jeg ved, at det optager mange af jer. Er der nye måder at spille koncerter? Kan man nytænke spillesteder, koncerthuse og koncertformer? Er der nye måder til at finde nyt publikum?

Det skal musiklivet finde løsninger på i de kommende år.

Musiklivets mange aktører skal samarbejde: spillestederne, musikskolerne, uddannelserne, kommunerne, de mange organisationer og Statens Kunstfond.

Om kort tid vil jeg præsentere en ny musikhandlingsplan. Ligesom for tidligere kulturministre er det nemlig også vigtigt for mig, at musikken har det godt.

Langt størstedelen af indsatserne har været gennemgående fra den første til den nuværende musikhandlingsplan: De rytmiske spillesteder, transportstøtte, honorarstøtte og musikeksport.

Et andet samarbejde, jeg har store forhåbninger til, er det mellem musikskolerne og folkeskolerne. Det skal styrkes, så mange flere børn og unge får mulighed for at spille og synge. For folkeskolen er nok vores vigtigste kulturinstitution.

Samtidig vil jeg også gerne give dansk musikeksport mere medvind. Der ser ud til at være et særligt momentum for danske musikere og sangskrivere ude i verden lige nu. Og det skal vi blive bedre til at udnytte.

Men selvom der gennem årene er kommet flere penge til musikhandlingsplanerne, så kan sådan en plan ikke alene sikre sammenhæng og gode vilkår i musiklivet.

Vi har også et DR, der med det nyligt indgåede medieforlig i høj grad har til opgave at fokusere på formidling af dansk musik fremover.

Med medieaftalen kommer der også både en ny tv-kanal og en ny digital radiokanal for kultur.

Vi skal gerne få det hele til at spille sammen. Og jeg tror på, at de mange musikindsatser sammen vil gøre det i hvert fald lidt nemmere for talenterne at slå igennem.

Sådan som man jo godt kunne have undt Benny Andersen det bare en anelse tidligere.

Måske kan vi undervejs søge råd i hans ”Indre bowlerhat”:

 

Man burde gå i gang

børste klips og krummer af sig

finde ud af noget

indfinde sig

styrte ud i Vanløse med opsmøget sjæl

Vanløse uden klips

uden noder

uden videre

man burde blande sig.

 

Lad os kaste os ud i det, blande os. Tak fordi I blander jer.

Fortsat rigtig god hædersprisfest.