Tale til Jens Rosendal

Kulturminister Mette Bocks tale til Jens Rosendal i anledning af udgivelsen af bogen "Du kom med alt det der var dig".

(det talte ord gælder)

Kære allesammen. 

Jeg er meget glad for at være inviteret til at sige et par ord her i dag ved udgivelsen af ’Du kom med alt det der var dig’ og få mulighed for at fejre dig, Jens.

Et kæmpe stort tillykke med udgivelsen af den nye bog.

I mange år har jeg sunget i koret i Vær Kirke.

Det er en stor glæde hver gang. For der er noget helt særligt ved at synge sammen.

Som vi siger i min familie: Når man har sunget sammen, så kan man ikke skændes bagefter. I hvert fald ikke lige bagefter. 

Men det er jo ikke ligegyldigt, hvad vi synger. Og vi elsker naturligvis de gamle sange: Kingo, Brorson og Grundtvig og alle de andre.

Men vi elsker også de nye. Og især, så elsker vi altså dine sange, Jens! 

Det er jo ikke bare i dit store hit – som bogen også har titel efter – men i mange af dine sange, at du finder en helt særlig evne til at sige noget stort med hverdagens ord.

Gøre det store folkeligt, ville Grundtvig have sagt.

Ikke i betydningen ”populært” eller ”laveste fællesnævner” – men i betydningen: det der vedkommer alle. Det alle kan forholde sig til. Fordi alle er en del af det: Livet, døden og kærligheden.

Eller som du selv har sagt: ”Det er jo det, som den folkelige sang kan: At sætte ord på det vi elsker og lever på. I sangen kan vi synge om vores kærlighed til hinanden og det land, vi er en del af.”

I dine sange – som I salmerne ”De dybeste lag i mit hjerte” og ”Du, som ud af intet skabte” – beskriver du, hvordan evigheden og det guddommelige kommer til os mennesker gennem den kærlighed, vi oplever til hinanden.

Den kærlighed som bare kommer strømmende, uden at vi aner hvorfor. Som en ”nåde”, kalder du det. 

Det er oplevelsen af ”evigheden” i det ”timelige”, som teologerne ville sige. Men du siger det ikke på den måde. Du siger det på en måde, så det vigtigste bliver stående tilbage og blinker til en. 

Det er klart, at ’Du kom med alt det der var dig’ er blevet det man i dag ville kalde et ”megahit”.

Den ligger altid – altid – nr. 1 i Højskolesangbogens iPhone-app. Og du har berettet om, hvordan efterskoleelever flokkes om dig for at få din autograf – ikke bare foran i Højskolesangbogen, men lige netop ved de sætninger, der betyder allermest for dem. 

Og når man kan få efterskoledrenge til at få yndlingsvers i Højskolesangbogen – så er man altså kommet langt!

Det er sjældent, man oplever, at en sang rummer så meget historie og indfanger så meget af den menneskelige eksistens, som ’Du kom med alt det der var dig’.  

Der er menneskers vilje, kampånd og kærlighed til hinanden. Men der er også utilstrækkelighed, begrænsninger og skævheder. Livets tvetydighed, forviklinger og snoede veje.

Titlen er på en gang personlig og almen menneskelig.

Den er relaterbár. Og netop derfor har sangen fået et liv, der går udover teksten på papiret og udover munden på personen, der synger den. 

Den er blevet tidløs og almen gyldig.

Højere kan man vel næppe nå som sangskriver? 

Jens, din betydning for højskoleverdenen er jo ikke til at komme uden om.

Din fortid som højskolelærer, redaktør for Højskolebladet og bidragsyder til en lang række sange i højskolesangbogen – 13 i den seneste udgave – gør dig til en form for levende kulturhistorie. 

Dine sange er kraftfulde i deres sprog, tydelige i deres budskab og ikke mindst tidløse.

Når du skriver om kærlighed, natur og tro – som du efter sigende har gjort imponerende mange gange – skriver du på en måde, så teksterne let og uden besvær svæver mellem fortid, samtid og fremtid. 

Sangene giver mening for folk i dag, ligesom de gjorde for folk, da du i sin tid skrev dem.

Måske giver de en dag mening på en ny måde, men det er netop styrken.

Sangene lægger op til fri fortolkning. Der er plads til læseren – og sangeren. 

Jeg tror, at det blandt andet er denne kvalitet, der gør, at man i dag på efterskoler, højskoler, i foreninger, i kirken – ja, sågar i kongehuset – synger dine sange. Og at alle på tværs af generationer kan se sig selv i sangene – på hver sin måde.

Det er en vigtig egenskab i den polariserede verden, som vi nu er en del af.

Netop derfor glæder det mig også meget, at du i fællesskab med Rasmus Skov Borring har brugt de sidste mange år på at udbrede kendskabet til dine sange på anderledes og nytænkende måder. 

Det vil åbne fællessangen og den danske sangskat for rigtig mange.

Og jeg håber, jeres indsats kan tjene som inspiration til andre.

De fremmødte her i dag vidner om, at du har påvirket mange menneskers liv på en positiv måde. Du har gjort en forskel og efterladt et tydeligt aftryk, de steder du har gået igennem livet. 

Det er et aftryk og en arv, som ikke mange har, og det kan du godt være stolt af, Jens.

Endnu engang stort tillykke med udgivelsen af bogen og held og lykke fremover.