22/08/2017

Tiltrædelsesreception for Rane Willerslev

Kulturminister Mette Bocks tale til Rane Willerslev ved hans tiltrædelse som direktør for Nationalmuseet d. 22. august 2017.

(det talte ord gælder)

Kære alle sammen.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan byde Rane Willerslev velkommen som ny direktør for Nationalmuseet.

Dette museum har en helt særlig rolle.

Derfor er det også en helt særlig post.

Nationalmuseet er en hjørnesten i vores kollektive erindring om, hvor vi kommer fra.

Men det er også en krumtap i vores forestillinger om, hvem vi kan blive til.

Nationalmuseet samler – bogstavelig talt – millionvis af genstande, som tilsammen danner tusinde fysiske minder om Danmarks historie. Og om den verdenshistorie, som danmarkshistorien altid er en del af.

Du – Rane - har en stor kærlighed til historien – og et kompromisløst ønske om at gøre den levende, både for dig selv og for andre.

Historien skal sanses. Den skal føles, indåndes og mærkes med hele kroppen – ikke kun med intellektet.

Den skal pirre os og give os appetit på at forstå os selv endnu bedre.

Den skal ikke nødvendigvis give os alle svarene.

Men den skal gøre os i stand til at stille bedre spørgsmål.

For dig handler det ikke bare om, at vi skal se historien i øjnene – vi skal kunne se verden gennem øjnene på dem, der er kommet før os.

Ligesom du har insisteret på i dit antropologiske arbejde ikke bare at betragte og analysere dine studieobjekter, men at forsøge at leve som dem. At forstå deres verden indefra.

Der er sikkert en masse teoretiske, antropologiske overvejelser i den sammenhæng – om man overhovedet kan det og så videre.

Men dem vil jeg lade ligge. For det virker: Dine studier – og formidlingen af dem – har skabt interesse for feltet langt uden for de akademiske cirkler.

Jeg tror godt, at vi kan sige med sikkerhed, at en hel del af kongerigets kommende antropologer er inspireret af professor Willerslev.

For du er vel, alt i alt, det nærmeste vi kommer på en dansk Indiana Jones.

Du er i den grad ikke bange for at sætte dig selv på spil i forhold til dine ambitioner og din vision om indlevelse – som dine oplevelser i Sibirien viser.

Du rummer en energi og en kompromisløshed, som du nu får god brug for.

For det kan godt være, at du har overlevet otte måneder uden mad i Tajgaen i Sibirien blandt vilde dyr og russiske gangstere.

Men nu står du overfor en opgave, der kommer til at kræve lige så meget af dig. Dog forhåbentlig på en lidt anden måde.

At være direktør for Nationalmuseet er en stor opgave, der kræver både faglig indsigt, administrativ opfindsomhed og politisk behændighed.

Museernes rolle forandrer sig hastigt.

Og historiens rolle forandrer sig.

Men Nationalmuseet er godt rustet til opgaven.

Din forgænger gennem ni år – Per Kristian Madsen – fortjener stor tak for at efterlade et museum, der står stærkt og stolt.

Men museet har stadig har store opgaver foran sig.

Besøgstallet har været stigende gennem mange år – men behovet for at tjene penge via entré gjorde selvfølgelig, at tallet tog et dyk sidste år. Nu er opgaven at genskabe en stigning fra det nye niveau.

Samtidig havde museet alt i alt flere besøgende sidste år end nogensinde før, da I nu har overtaget formidlingen af slottene. At integrere de mange fine slotte i det samlede billede bliver også en spændende opgave.

På forskningsområdet står Nationalmuseet uhyre stærkt – takket være dedikerede medarbejdere og en dygtig fundraising-indsats.

Den naturvidenskabelige forskning giver hele tiden nye landvindinger.

For nylig blev det for eksempel klart, at Egtvedpigen – den danske mø over dem alle – formentlig var født i Sydtyskland, men var rejst frem og tilbage til Danmark flere gange. 

Det var et resultat, der vakte international opsigt i forskerkredse, og så sandelig også herhjemme.

Jeg håber og tror på, at de banebrydende og overraskende opdagelser også fremadrettet vil komme fra museet.

Endelig må man ikke glemme grundlaget for det hele, nemlig Nationalmuseets kæmpestore samling.

Meget af samlingen skal inden for få år have nyt hjem i et nyt magasin. Og den samling flytter man jo ikke bare ved lige at ringe til ”3 x 34”. 

Det bliver et kæmpe projekt, som kommer til at kræve stor opmærksomhed. Men også en chance for at skabe ny orden og indsigt.

Frem for alt skal man huske, at Nationalmuseets rolle, når historien skal formidles, ikke bare er at få folk gennem tælleapparatet.

Nej, det handler om, at Nationalmuseets kæmpestore viden om historien skal nå ud til danskerne – også al den nye viden, der skabes i disse år.

Det gælder om at gøre folk bevidste om, hvor afgørende historien er for vores nutid; og at den historie slet ikke er enkel, men stor og kompleks.

Og det gælder om at huske os alle på, hvor meget rigere vi er, når vi har en viden om historien med i vores liv.

Vi er ikke alene, men er en del af en stor verden og en stor historie, som vi har ansvar overfor, og som vi kan hente kræfter og visioner i.

Først dér indser vi, hvor vi kommer fra.

Og dermed også, hvad vi kan forandre.

Og måske også, hvad vi for alt i verden ikke skal røre ved!

Hvis vi ikke har det historiske blik, så er vi for mig at se slet ikke frie og myndige borgere.

Derfor er jeg glad for at byde velkommen til dig, Rane.

Jeg tror din energi og dine ambitioner vil være et stærkt grundlag for at føre museet videre i en positiv udvikling, så det stadig vil være en hjørnesten i danskernes historiske bevidsthed.

Tak for ordet og et stort held og lykke med opgaven!