Ny struktur for de danske scenekunstuddannelser

Som opfølgning på flerårsaftalen for de videregående kunstneriske uddannelser 2011-2014 blev der i 2012 nedsat et udvalg under ledelse af Kulturministeriet. Udvalget afleverede sin udredning til ministeren i september 2013.

Kulturministeren har drøftet udredningens anbefalinger med aftalekredsen bag flerårsaftalen og aftalt, at opfølgning på anbefalingerne kan starte nu. 

Der blev på mødet med aftaleparterne opnået støtte til, at de danske statsfinansierede scenekunstuddannelserne udvikles til bachelor- og kandidatuddannelser og fusioneres til én ny institution. Med inddragelse af aftalekredsen og scenekunstuddannelserne igangsætter Kulturministeriet nu arbejdet med at forberede lovændringer til fremsættelse i efteråret 2014, samt planlægge overgangen til uddannelsernes nye status og etablering af en ny national scenekunstuddannelsesinstitution.

Hent uddredning om videregående uddannelser på scenekunstområdet

Læs pressemeddelse fra 19. september 2014 om udredningen om videregående uddannelser på scenekunstområdet 
 Læs mere om de videregående kunstneriske uddannelser på Kulturministeriets område