25 fortællinger fra Den Kolde Krig

En arbejdsgruppe under ledelse af Kulturstyrelsen har udpeget 25 steder i Danmark, der kan være med til at fortælle om livet under Den Kolde Krig.

Områderne – mange tophemmelige – rummer bunkers, radarer, flyvepladser og flådstationer. Nu skal det hele gøres mere synlige for omverden.

Under jorden, i hemmelige bunkers og ved forsvarsværker langs kysten holdt Danmark og NATO døgnet rundt øje med og lyttede til fjenden fra Sovjetunionen og dets kommunistiske, østeuropæiske naboer i militæralliancen Warszawapagten.

Flådestation Frederikshavn, øvelsesterrænet ved Oksbøl, Stevnsfort og Bornholms Værn er blandt de 25 kulturmiljøer, der kan være med til at fortælle den store historie om de militære forsvar og den civile beskyttelse af Danmark, indtil faren forsvandt med Berlinmurens fald i november 1989 og endelig sluttede med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Deltagere i projektet

Udpegningen er foretaget af en arbejdsgruppe under ledelse af Kulturstyrelsen med deltagelse af:

     

  • Forsvarsministeriet
  • Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
  • Beredskabsstyrelsen
  • Østsjællands Museum (Stevnsfort)
  • Øhavsmuseet (Langelandsfort)
  • Statens Forsvarshistoriske Museum
  • The Baltic Initiative and Network
  •  

     

     

Grønlands Nationalmuseum og Færøernes Landsarkiv har også deltaget i arbejdsgruppen som kongerigets nordatlantiske koldkrigsekspertise og har parallelt udpeget seks områder i Grønland og to i Færøerne.

Læs mere om Den Kolde Krig, om projektet og om de 25 udvalgte kulturmiljøer på Kulturstyrelsens hjemmeside