593.000 kr. fra Puljen til kultur i hele landet til projekter i Jylland og på Anholt

Kulturminister Carina Christensen har besluttet at støtte fire kulturprojekter i Jylland og på Anholt med midler fra Puljen til kultur i hele landet.

     

  • 400.000 kr. til Teater freezeProdutions scenekunstneriske fremstilling af den danske fotograf Jacob A. Riis' liv og virkeliggørelse af den amerikanske drøm. 
     
  • 25.000 kr. til opsætning af forestillingen MultiKultiTango i samarbejde med en international teatergruppe for og med udviklingshæmmede på Sølundfestivalen. 
     
  • 85.000 kr. til ”Hesten der kom fra Havet”. En forestilling med en hest i fri dressur som undersøger forholdet mellem mennesker og dyr.  
     
  • 108.000 kr. til internationalt orienterede kunstbegivenheder på Anholt under overskriften  ”Jorden ler af den der kalder et sted sit eget”.

Carina Christensen udtaler: 
”Jeg er meget glad for at kunne støtte fire så spændende og nyskabende projekter. Puljen til kultur i hele landet gør det muligt at yde støtte til innovative og kreative projekter fra hele Danmark. Jeg synes, at det er utrolig positivt, at Kulturministeriet kan være med til at øge de kulturelle tilbud overalt i landet.” 

Puljen til kultur i hele landet
Puljen til kultur i hele landet støtter nyskabende og eksemplariske projekter i hele landet. Der uddeles 21 mio. kr. om året, en stor del af midlerne gennem kulturaftaler mellem Kulturministeriet og klynger af kommuner.

Læs mere om Puljen til kultur i hele landet

Yderligere oplysninger:
Oplysninger om de støttede projekter kan fås ved henvendelse til pressechef Martin Skovmand tlf. 33 92 35 98 eller kontorchef Per Voetmann tlf. 33 95 45 62.