Bedre tilgængelighed for mennesker med handicap

Kulturminister Brian Mikkelsen uddeler 650.000 kr. for at give mennesker med handicap nemmere adgang til idrætsanlæg m.v.

Idrætsanlæg er ikke altid tilgængelige for publikum eller idrætsudøvere med handicap. Lokale- og Anlægsfonden og Handicapidrættens Videnscenter har derfor fået et tilskud på 200.000 kr. til at udarbejde et rådgivnings- og vejledningsmateriale om tilgængelighed til idrætsanlæg.
 
Frilandsmuseet har et stigende antal besøgende siden entreen til museet er blevet gratis. Museets toiletforhold for handicappede er desværre ret mangelfulde, og derfor får museet et tilskud på 450.000 kr. til forbedringer heraf i forbindelse med renoveringen af den store Centralplads.

Brian Mikkelsen udtaler:

”Tilgængelighed for borgere med handicap kan altid forbedres. Det vil derfor glæde mig meget, hvis forholdene på idrætsanlæg fremover kan indrettes, så mennesker med handicap uhindret kan færdes og benyttes disse som idrætsudøvere, officials, ledere, dommere, tilskuer eller ansatte.” 

Yderligere oplysninger:

Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf.: 24 69 64 35.
Kontorchef Karin Marcussen, tlf.: 33 92 90 66.