Dansk Sprognævn

Kommaregler

Dansk Sprognævn foreslår at de nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem.
Dette komma er grammatisk og sættes efter fem regler; det er identisk med reglerne for traditionelt komma bortset fra valgfriheden i regel 4. Sprognævnet foreslår at en fuldt udbygget beskrivelse af dette kommasystem snarest muligt offentliggøres i separat trykt form således at en hurtig ikrafttræden af de reviderede regler muliggøres. Reglerne erstatter afsnittet om komma (§ 45-57) i Retskrivningsordbogen af 2001 og indføjes i den kommende udgave af ordbogen (2006).

Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering fremgår nedenfor.

Hovedprincipper for kommatering

1. Der sættes komma i opremsninger
Han købte sild, ost og mælk.

2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)
Endelig nåede vi frem, trætte og glade.
Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.

3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger
Vinden peb, og tordenen rullede.
At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.

4. Der kan sættes komma foran ledsætninger
Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.
Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?

5. Der sættes komma efter ledsætninger
Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses.
Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl.
Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster.

Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran, at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis.

Vi gør opmærksom på at man ikke kan sætte grammatisk komma uden at have et elementært kendskab til grammatik. Man er nødt til at vide hvad en helsætning er, og hvad en ledsætning er. Man skal altså fx kunne forstå at Vinden peb, og tordenen rullede består af to helsætninger.
På tilsvarende måde skal man kunne forstå at subjektet i At vinden peb, var ikke til at tage fejl af har form af en ledsætning (til forskel fra subjektet i Vindens piben var ikke til at tage fejl af), og at objektet i Jeg ved at han er klog har form af en ledsætning (til forskel fra objektet i Jeg ved en masse).