Efterårsferie med fest og uhygge på slottene

Rædsler og Riddere i Bryghuset, Gys på Kronborg og fest og heste på Christiansborg Slot. Efterårsferien byder på masser af spændende oplevelser for børn på de danske slotte og seværdigheder.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme åbner som noget nyt op for det nyrestaurerede Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen i efterårsferien, hvor Bryghuset vil være omdannet til spøgelseshus. Også på Christianborg Slot og Kronborg Slot er der særlige oplevelser for børn og voksne i forbindelse med efterårsferien.

Rædsler & Riddere i Christian 4.s Bryghus på Slotsholmen

I samarbejde med Tøjhusmuseet byder styrelsen velkommen til en omgang ”Rædsler og Riddere”. Det er efterårsferie med show, sjov og genfærd for hele familien: Året er 1634. Christian 4. holder bryllup for sin søn med festlig ridderturnering ved Tøjhuset, hvor lanser og sværd glimter og hestene pruster – og du kan komme med og se det hele! Men det forlyder, at det spøger i Bryghuset lige ved siden af – tør du gå derind?

Læs mere og køb billet

Omvisninger for børn på Christiansborg Slot

Alle dage i efterårsferien kan du komme med på særlige børneomvisninger på Christiansborg Slot og høre om, hvordan Dronningen holder fest og om de kongelige hestes arbejdsopgaver ved store arrangementer.

Læs mere på Christiansborg Slots hjemmeside

Gys på Kronborg

Hele ugen kan du tage med familien til ”Gys på Kronborg” og høre uhyggelige historier i kasematterne og føle på fæle ting i de ”Gyselige følekasser”.

Læs mere på Kronborgs hjemmeside 

Besøg Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes hjemmeside