Fantastisk flot sølvmedalje til håndboldherrerne

Det danske landshold har i aften vundet sølv ved VM i håndbold for herrer – en historisk medalje.

Kulturminister Per Stig Møller udtaler om Danmarks sejr:

”Jeg ønsker de danske håndboldherrer og landstræner Ulrik Wilbek et stort tillykke med sølvmedaljen. Det har været en helt ubeskrivelig oplevelse at følge håndboldholdets fantastiske indsats under VM. Det, der har kendetegnet holdet har været en utrolig holdånd og helstøbt indsats. Desværre lykkedes det ikke at vinde over Frankrig. Men VM-medaljen er under alle omstændigheder historisk. Det er blot anden gang i historien, at Danmark vinder medalje ved et VM, og det sætter sejren i et flot perspektiv.”


Yderligere oplysninger:

Afdelingschef i Kulturministeriet
Steen Kyed, tlf.: 24 69 64 29

Kommunikationschef i Kulturministeriet
Michael Jannerup, tlf.: 24 69 64 21