Flertal vil frigive sportsrettigheder

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har politisk flertal i Folketinget for sit forslag om at skabe fri konkurrence om tv-rettighederne til store nationale sportsbegivenheder.

Kulturministeren har i dag holdt møde med Dansk Folkepartis medieordfører Poul Nødgaard, der efter at have fået forelagt forslagets detaljer og positive betydning for dansk idræt, giver sin uforbeholdne opbakning. Dermed er forslaget på forhånd et garanteret flertal bestående af regeringspartierne, Venstre og de Konservative, samt Dansk Folkeparti samt andre partier, der senere vil tilslutte sig.

”Det er glædeligt, at vi nu er sikret fri konkurrence på det her område, hvor de meget strikse regler længe har skabt problemer for både idrætsorganisationerne og tv-stationerne,” udtaler Brian Mikkelsen.

Den politiske opbakning betyder den 1. januar 2002 en øjeblikkelig afskaffelse af den liste over store danske sportsbegivenheder, som de landsdækkende tv-stationer DR og TV 2 skal have mulighed for at sende. Listen indgår i den stærkt kritiserede bekendtgørelse om udnyttelse af tv-rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, som blev indført i Danmark under den forhenværende regering i efteråret 1998. Formålet var blandt andet at bremse prisernes himmelflugt på sportsområdet. Det er som bekendt ikke lykkedes.

Yderligere oplysninger:

Pressechef Jakob Høyer 3392 3598 - 2469 6435