Formænd for to symfoniorkestre fortsætter arbejdet

Kulturminister Mette Bock har genbeskikket Mette Klingsten som formand for bestyrelsen for Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester og Bjarne Rasmussen som formand for bestyrelsen i Sønderjyllands Symfoniorkester. Begge har takket ja til at forsætte bestyrelsesarbejdet de næste fire år.

Bjarne Rasmussen har været formand for Sønderjyllands Symfoniorkesters bestyrelse siden april 2017 og fungerede inden da som konstitueret formand gennem en længere periode.

Mette Klingsten har været formand for Copenhagen Phil siden 1. januar 2014 og var før formandshvervet menigt medlem af bestyrelsen.

Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester er landsdelsorkestre, der har til opgave at fremme musiklivet i deres respektive landsdele.

Læs mere om Copenhagen Phil på deres egen hjemmeside

Læs mere om Sønderjyllands Symfoniorkester på deres egen hjemmeside

Yderligere oplysninger

Kulturministeriets pressetelefon: 22 76 51 16