Godt nyt til især teater og idræt

Der er godt nyt på især teater- og idrætsområdet i regeringens finanslovsforslag for 2008.

Fortsat forhøjet bevilling til Det Kgl. Teater, Københavns Teater, Peters Schaufuss Balletten, Den Jyske Opera og Aalborg Teater.

Den nuværende flerårsaftale for Det Kgl. Teater udløber ved udgangen af 2007. Med finanslovsforslaget sikrer regeringen, at teatret får videreført sin forhøjede bevilling med 13,5 mio. kr. i 2008 stigende til 15,3 mio. kr. i 2011.
 
Københavns Teater, Peters Schaufuss Balletten, Den Jyske Opera og Aalborg Teater fik i forbindelse med finanslovsaftalen om teater for 2004-2007 en midlertidig forhøjelse af deres bevillinger, og med regeringens forslag til finanslov bliver den forhøjede bevilling videreført. I alt bliver der tilført 17,4 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011 fordelt som følger:

     

  • Københavns Teater får 6,5 mio. kr. årligt – heraf er 4 mio. kr. årligt afsat til Dansk Danseteater
  • Peter Schaufuss Balletten får 3,7 mio. kr. årligt
  • Den Jyske Opera får 5,6 mio. kr. årligt
  • Aalborg Teater får 1,6 mio. kr. årligt

Handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark
Til arbejdet med gennemførelse af regeringens ”Handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark” er der afsat i alt 260 mio. kr., hvilket svarer til 65 mio. kr. årligt over en 4-årig periode.
 
Internationalt sportsår i 2009
Regeringen afsat i alt 9,8 mio. kr. til at gøre 2009 til et internationalt sportsår i Danmark.
 
Egnsteatre sikres refusionsprocent på 50
Egnsteatrene sikres en refusionsprocent på 50 for kommunale tilskud til egnsteater i 2008, ved at regeringen ekstraordinært tilfører egnsteaterordningen 4,5 mio. kr. fra tipsmidlerne. Aktstykke herom vil blive forelagt finansudvalget i løbet af efteråret.

Hent grafisk præsentation af finanslovsforslag (pdf)
 
Yderligere oplysninger:
Afdelingschef Steen Kyed, tlf: 33 92 98 21
Pressechef Martin Østergaard-Nielsen, tlf: 33 92 35 98