Grønne investeringer i kulturen

Regeringen afsætter 59 millioner til energirenovering af Landbrugsmuseet, Det Kongelige Teater og Charlottenborg.

Intelligent styring af indeklimaet på Landbrugsmuseet, nye vinduer på Charlottenborg og tætning af facader på Det Kongelige Teaters Gamle Scene er blandt de grønne energirenoveringsprojekter som bliver sat i gang på de tre kulturinstitutioner.  Samlet set giver renoveringerne en besparelse på 457 tons CO2 årligt.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

”Vi har en ambition om at Danmark skal være helt i front, når det handler om at spare på energien og tage de nyeste grønne løsninger i brug. Vi kan spare store mængder energi ved at renovere statens bygninger. Derfor er regeringen klar til at give Landbrugsmuset, Charlottenborg og Det Kongelige Teater en håndsrækning, så de kan få nedbragt deres energiforbrug”.

 

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen siger:

”Cirka 40 pct. af danskernes samlede energiforbrug går til bygninger, og ikke overraskende står de ældre bygninger for langt størstedelen af forbruget. Derfor glæder det mig, at vi kan sætte skub i energirenoveringen af de gamle kulturinstitutioner: det gavner både økonomien gennem en lavere energiregning og ikke mindst gavner det klimaet.” 

 

Følgende energibesparelsesprojekter sættes i gang:

Energiindsatser på installationer

Institution

Energioptimeringsprojekt

Skønnet årlig besparelse MWh

Dansk Landbrugsmuseum

Indeklimastyring

110 MWh varme og el

Det Kongelige Teater, Gl. Scene

Forbedret ventilation

48 MWh el

Det Kongelige Teater, Operaen

Forbedret ventilation og recirkuleret luft

90 MWh el

Det Kongelige Teater, Skuespil

Forbedret ventilation

28 MWh el

Charlottenborg

Udskiftning af varmeanlæg

200 MWh varme

I alt

 

476 MWh

 

Energiindsatser på bygninger

Institution

Energioptimeringsprojekt

Skønnet årlig besparelse MWh

Det Kongelige Teater, Gl. Scene

Tætning af facader, efterisolering og udskiftning af vinduer

260 MWh varme

Charlottenborg

Udskiftning af vinduer

125 MWh varme

I alt

 

358 MWh varme

 

Energiindsatser på produktionsapparat

Institution

Energioptimeringsprojekt

Skønnet årlig besparelse MWh

Det Kongelige Teater, Gl. Scene

Intelligent lysstyring og udskiftning til LED

150 MWh el

Det Kongelige Teater, Operaen

Intelligent lysstyring og udskiftning til LED

230 MWh el

Det Kongelige Teater, Skuespil

Intelligent lysstyring og udskiftning til LED

70 MWh el

Det Kongelige Teater, produktionshuset

Arbejdsluft

20 MWh el

I alt

 

470 MWh

Yderligere oplysninger

 

Kulturministeriets pressetelefon, tlf.: 22 76 51 16